Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1175-1176 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bombycidæ ... - Ordbøgerne: C - contrôlement ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B. er en af verdensmarkedets hovedartikler og omsættes
især gjennem b.-børserne i New York og Manchester.

— Indførselen til Norge har været i stadig stigende fra
2.66 mill. kg. i 1895 til 3,03 mill. kg. i 1905, mea prisen
pr. kg. har været meget varierende, fra kr. 0.66 pr. kg.
i 1895 til kr. 1.12 pr. kg. i 1904, da den samlede
indførsel udgjorde 2.8 mill. kg. til en værdi af 3.2 mill. kr.
I 1905 var værdien blot 2.66 mill. kr. trods den større
indførselsmængde.

B.s behandling for fremstilling af traad.
Allerede paa dyrkningsstedet skilles b. (haarene) fra
frøene, ved at b. i en egrenermaskine rives af frøene,
som holdes tilbage af en rist eller et valsepar. Frøene
udgjør ca. 70 pct. efter vegt. B. sammenpresses til
baller, saa at 100 kg. ved amerikansk b. indtager et rum
af 0.3 m.³, ved ostindisk b. alene 0.14 m.³
Behandlingen i fabriken foregaar saaledes:

1. Løsgjøring udføres ved, at ballen opdeles lagvis og
behandles mellem riflede valser i en ballebryder.

2. Lagring af de enkelte sorter for sig og blanding af de
sorter, som skal sammenarbeides.

3. Rensning for frørester, blade etc. foregaar i en
aabner, hvori b. slaaes af jernpinder mod en rist, som
frødelene passerer, medens b. føres videre af en luftstrøm.
Denne fjerner samtidig støvet ud gjennem en roterende
trommel, hvorpaa b. aflagres for at aftages som et vatlag.

4. Opdeling. Hertil benyttes en slagmaskine el. batteur,
hvori b. tilføres mellem to valser, som samtidig holder
vatlaget fast, saa den ud mellem valserne førte del kan
bearbeides af en slagvinde, som har et omdreiningstal af
12—1500 pr. min. Herved udsættes b. for slag af jernlinjaler;
langhaaret b. gives 6—8 slag pr. fremmadet cm. vatlag,
korthaaret indtil 24 slag pr. cm. Herved opdeles b. jevnt og
befries ved luftudsugning for støv.

5. Karding (s. d.). Denne bevirker adskillelse af de
enkelte b.-haar og parallellægning af disse. B.-vatlaget
omdannes paa kardemaskinen (s. d.) til et tyndt flor, som
omformes til et baand og aflagres i en blikkande.

6. Strækning og sammenlægning. Flere b.-baand føres mellem
valsepar, som roterer med forskjellig hastighed, saa
baandene strækkes og haarene lægges parallele, samtidig med
at en udjevning foregaar ved foreningen af flere baand til ét.

7. Spinding (s. d.). For b. benyttes saavel
forspindemaskiner som finspindemaskiner. —

I Norge findes 9 b.-spinderier, tildels med væverier.
Det største spinderi har 37000 spindler. Antal b.s-spindler
i verden antoges 1877 at udgjøre 70 mill., 1895 ca. 94 mill,
og 1901 111 mill., af disse havde England 50, Nordamerika
20, Tyskland 8.4, Rusland 6.9 og Frankrige 5 mill. —

Nummereringen af b.-traad er sedvanlig engelsk.
Nummeret angiver, hvormange hæspler à 840 yards
tilsammen veier et engelsk pund, el. hvormange længder
à 1690 m. tilsammen veier 1 kg. No. 60 betegner saaledes,
at 60 X 1690 = ca. 100000 m. traad veier 1 kg.

Bomuldsfløil, se Fløil.

Bomuldsfrøkager er et biprodukt ved oljeudpresningen
af bomuldsfrø, det er rester af dette frø i kageform.
Kagerne bruges som foder, helst findelt som mel.
De betegnes enten som afskallede el. uafskallede,
eftersom frøet før presningen var berøvet sit skal eller
ikke. Skallerne ikke alene forringer kagernes
næringsindhold, men kan endog gjøre dem farlige at benytte,
navnlig ved at fremkalde forstoppelse hos dyret. —
Afskallede b. er et kvælstofrigt, sundt og godt kraftfoder,
der i stor udstrækning anvendes til melkekjør.

Bomuldsfrøolje, cottonolje, vindes ved
udpresning af de afskallede bomuldsfrø og paafølgende rensning.
Det er en straagul olje, hvis smag ligner olivenoljens,
som derfor forfalskes med den; forøvrigt bruges bomuldsoljen
til fremstilling af sæbe og til lignende teknisk
brug. Ved af kjøling udskilles «bomuldsstearin».

Bomuldsgarn, se Garn.

Bomuldsplanten, forskjellige arter af slegten
gossypium, som hører til katostfamilien og særlig adskiller
sig fra katost ved at have kapsel med talrige frø, hvis
overflade er tæt besat med lange, hvide haar. De arter
gossypium, som især dyrkes for bomuldsudvindingens
skyld er g. herbaceum, barbadense og arboreum med
sine forskjellige kulturformer. G. herbaceum har været
dyrket i Ostindien og Arabien i over halvtredje tusen
aar og overførtes 1774 til Nordamerika; en af dens
varieteter (g. religiosum) har gul frøuld («nanking»).
Bomuldsdyrkning finder sted overalt i troperne.

Bomuldskapsel.

Kapselen er tre- el. femrummet, og naar den springer op,
danner alle de til samme rum hørende frø en ved de lange
sammenfiltrede haar sammenhængende masse. De næsten
kuglerunde frø indeholder megen fed olje, som udvindes
af de afskallede frø ved presning og gaar i handelen
under navn af bomuldsfrø- el. cottonolje (s. d.).
De pressede frø, pressekagen, bruges som kreaturfoder.

Bomuldsspinding, se Spinding.

Bomuldstøier fremstilles i en mængde arter og
kvaliteter. Om vævningen se Vævning. Benyttes bomuld
sammen med uld el. silke, kaldes tøiet halv uldent og
halv silke tøi. Lærredsvævede b. kan være tætte,
halvaabne eller klare. Til tætte b. hører lærred,
kjoletøier og forklædetøier (flerfarvede), sirts (med paatrykt
farve), kambrik el. kammerdug af traad nr. 36—96 og
2400—5500 traade pr. 1 m. bredde, shirting af traad
nr. 16—60 og 1 800—3 200 traade pr. 0.7 m. bredde.
Halvaabne el. klare b. er muselin, mull, linon,
batist. Gazevævede b. er tarlatan, tyll, bobbinet og
canevas. Diagonalvævede b. er bomesie, croisé,
drill, mug og satin (s. d). Fløilsvævet b. (se Føil)
kaldes manchesterfløil eller velveteen. Jaquardvævede b.
er damask og piké. Efterbehandling af b. efter
vævningen se Appretur.

Bon [bõ] (fl. bons), fr., anvisning (eg. bon pour, god
for et vist beløb), særlig paa statskassen eller statsbank.
I Frankrige kom 1824 i brug bons du trésor,
skatkammeranvisninger, udstedt af regjeringen med 3, 6 el. 12
maaneders betalingsfrist i tilfælde af forbigaaende
pengemangel i det øiemed at dække statens forpligtelser;
de var rentebærende og kunde endosseres. Lignende


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>