Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bora ... - Ordbøgerne: C - corrugate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frugterne, som ligner kokosnødder, er et uundværligt
næringsmiddel i disse egne; frugtstandens stilk giver ved
indsnit en saft, der tjener som vin, af saften udvindes
desuden ogsaa sukker, det saakaldte jaggara- el.
lontarsukker. Af stammens marv faaes sago. De gamle
stammer leverer en sort, haard ved, hvoraf opføres huse og
laves brugsgjenstande. Bladene bruges til tagtækning
og forskjelligslags kurv- og fletarbeide. Paa
Malabarkysten har de unge blade, som er hvidagtige, anvendelse
som skrivepapir, hvorpaa der skrives med jerngrifler.
Borbeck, Preussen, by i prov. Rhinland, 4 km. n.v.
f. Essen, 42000 indb. Rige stenkulsgruber, jernverk.
Borch, Christopher (1817—96), n. billedhugger,
studerede som ornament- og billedskjærer ved
kunstakademiet i Kjøbenhavn, gjorde studiereiser til Wien,
München, Paris og Köln og var en tid elev af den ældre
Bissen i Kbh. Udstillede sine første arbeider i Kristiania
kunstforening 1849. Han udførte derefter (1849—52)
relieffer af «Fridtjofs saga» og dekorative hoveder for
Oscarshal samt ornamenter for universitetet og Vor
frelsers kirke. Udførte Christie-statuen i bronce for Bergen.
Løverne foran stortinget er hugget af strafarbeidere under
B.s veiledning. I Kunstmuseet i Kra. er han
repræsenteret ved «Jeftas datter» i marmor.
Borch, Gaston (1871—), n. komponist og cellist,
elev af Massenet og Johan Svendsen, har virket som
orkesterdirigent, bl. a. for «Kra. filharmoniske selskab»
og musikforeningen i Bergen og har skrevet sange,
kantater, et enakts musikdrama «Silvia», eventyr-operaen
«Østenfor sol» m. m.
Borch, Ole (Oluf) (1626—90), d. læge og filolog, 1659
professor i filologi, botanik og kemi. 1660—66 reiste
han i udlandet, blev 1667 medicus regius, 1681
universitetsbibliotekar og 1686 høiesteretsassessor.
B. anvendte sin formue til oprettelsen af B.s kollegium, en
fribolig for 16 studerende. Desuden efterlod han hertil
sine samlinger og sit bibliotek, der senere er brændt.
— B. har forfattet en hel del filologiske verker paa
latin og har fortjeneste af kemiens historie og medicinen.
[Litt.: E. F. Koch, «Oluf Borch», Kbh. 1866.]
Borchers, Wilhelm (1856—), t. metallurg, 1899
professor i metallurgi i Aachen, har bl. a
konstrueret elektriske ovne til metaludvinding. B. har
fastslaaet nogle af betingelserne for dannelsen af grafit og
diamant af amorft kulstof. Har bl. a. skrevet
«Elektrometallurgie» (3 opl. 1902—03), er sammen med Nernst
udgiver af «Zeitschrift lur Elektrochemie» og er
eneudgiver af tidsskriftet «Metallurgie».
Borchgrevink, Axel (1830—1902), n. overingeniør,
studerede ved den polytekniske skole i Karlsruhe, ansattes
1860 ved Skienskanalens anlæg, blev i 1861 kanalens
driftsbestyrer og senere flødningsinspektør i Skiensvasdraget,
hvilke stillinger han indehavde til sin død, og i
hvilke han indlagde sig store fortjenester. Bidrog
desuden væsentlig til anlægget af Bandak—Norsjøkanalen
og Drammen—Skiensbanen.
Borchgrevink, Carsten (1864—), n. naturforsker
og sydpolreisende. Udvandrede i 1888 til Australien,
hvor han arbeidede som landmaaler og lærer i naturfag.
I 1894 drog han med den norske hvalfanger «Antarctic» til
sydpolarlandet. Efter at have holdt foredrag ved den
6te internationale geografiske kongres i London 1895, fik
han i England penge til en sydpolekspedition. Han
reiste fra London 1898 paa «Southern Cross» (n. skib
og mest n. mandskab). Overvintrede først af alle paa
det antarktiske fastland og kom i 1900 til 78° 50’ s. br.,
den til da opnaaede største sydlige bredde. Bestemte
ogsaa beliggenheden af den magnetiske sydpol. I 1902 blev
han af det geografiske selskab i Washington sendt til
Martinique for at studere det store vulkanudbrud. —
Sine reiser har han beskrevet i «First on the Antarctic
continent» og «Nærmest sydpolen 1900» (ogsaa t. udg.).
Royal society, London, har udgivet hans videnskabelige
iagttagelser.
Borchgrevink, Christian Døderlein (1841—),
n. missionsprest, reiste 1869 ud i det norske
missionsselskabs tjeneste til Madagaskar. Virkede først som
lægemissionær i Tananarivo. Overtog samtidig en del af
undervisningen ved det teologiske seminar samt tog
virksom del i udarbeidelsen af lære- og læsebøger og i overs,
af et udvalg kirkesalmer. I 1888 valgtes B. til
tilsynsmand for den store indlandsmission, hvortil senere ogsaa
østkystmissionen er henlagt. Denne stilling beklæder
han fremdeles. B. har udgivet «Kortfattet oversigt over
Madagaskar, dets folk og mission» (1885), «Fire foredrag
om de sidste begivenheder paa Madagaskar og missionens
nærværende udsigter» (1900), «Hedningemissionens
opgave og udsigter i det 20 aarh.» (1901). — Hans hustru,
Johanna B., f. Wang (1836—), er stifter og leder af et
stort pigeasyl i Tananarivo. Har udgivet «Fra pigeasylet
i Antananarivo» (1885).
Borchgrevink, Sophie Augusta Pauline, f.
Klouman (1846—), fra 1888 af ansat som bestyrerinde for
den «Kvindehge industriskole i Kra.», oprettet 1875 af
«Foreningen (af 1861) til fremme af kvindelig
haandverksdrift» efter initiativ af dennes formand, kaptein
Just Gude Smith, og fra 1 april overtaget af Kra.
kommune og staten i forening. Skolen har under fru B.s
ledelse vundet megen anseelse og udviklet sig til et
betydeligt omfang. Fru B. var 1902—04 medlem af Kra.
kommunestyre.
Borchsenius, Otto Frederik Christian Wilhelm
(1844—), d. forfatter, oprindelig paavirket af
G. Brandes; senere, som redaktør af «Morgenbladet» og
medredaktør af «Dannebrog», en ivrig modstander af den
Brandes’ske bevægelse. — B. har virket for udbredelsen
af kjendskabet til svensk litteratur og har foruden «Fra
fyrrerne», en række værdifulde afhandlinger, udgivet
flere bind litteraturhistoriske afhandlinger.
Bord (sjøudtr.), skibsside; bord om bord, om to
skibe, side om side. Deraf i borde, ude i siden af
skibet eller baaden; roret ligger i borde, roret
(rorpinden) er dreiet til den ene side; hardt i borde,
sml. «hardt i læ». Gaa fra borde, forlade skibet.
Bord, skaaren trælast af mindre dimensioner
(sedvanlig fra 1/2—1 1/2 eng. tomme tykke (1.3—4 cm.) og 4—9
eng. tomme brede (10—23 cm.)).
Borda [bårda’], Jean Charles de (1733—99),
fr. matematiker og officer, var først ingeniør, men gik over
til marinen. B. maa regnes for grundlægger af den
franske skibsbygningsskole. Desuden gjorde han sig bekjendt
ved en række videnskabelige arbeider og blev tidlig medlem
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
