Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bordalen ... - Ordbøgerne: C - coterie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa kinder, albuer o. s. v. Karakteristisk for hans
gevandter er deres tætte, smaakrusede folder og «changeante»
toner, væsentlig i lilla og rosa. B. arbeidede mest i
Venedig, men ogsaa i Augsburg, hvorhen han blev kaldt
af Fugger, og i Paris, hvor han ved Frants I’s hof skulde
male dets smukke damer (ingen af disse billeder kjendes).
Hans hovedverk er «Fiskeren overrækker S. Marcus’ ring
til dogen» i akademiet i Venedig. Dette billede, der
gjengiver en folkelegende, er blevet kaldt «det skjønneste
ceremonibillede, som er malt». Det ypperlig komponerede
og konserverede billede er et koloristisk mesterverk
bl. a. i sammenstillingen og behandlingen af de
forskjellige røde toner i dogens og senatorernes dragter.
Bordring (16—18 aarh.), forarbeidet af metal og med
fødder. Paa denne ring sattes madkjedlen paa spisebordet.
Bordstol, bordfod, hvorpaa bordet hviler.
Bordsætning, saa mange gjester, som faar rum ved
langbordet. Ved de mange « bordsæt» maatte
kjøgemesteren udvise omtænksomhed og takt.
Bordun, nu en dækket orgelstemme af svag, hul klang.
Bordvei, bordene i en baad, i modsætning til
bandene (spanterne); ogsaa d. s. s. bordgang (s. d.).
Bordø, den største af Norderøerne blandt Færøerne,
95 km.2 med 690 indb.; paa vestkysten ligger
handelspladsen Klaksvik.
Boreas, hos grækerne (og romerne) nordenvinden
som bragte dem klar himmel og kulde; dyrket som gud.
søn af Astraios og Eos, tænkt boende i en hule i
Haimoskjeden; bortførte kong Ereclitheus’ datter Oreithyia, der
fødte ham sønnerne Zetes og Kaiais (s. d.), kaldt
Boreaderne; dyrkedes i Athen som den, der havde ødelagt
Xerxes’ flaade.
Borebiller (anobiidæ), smaa valseformige biller, der
ligner barkbillerne, og hvis hvidagtige, krumbøiede, med
6 fødder forsynede larver borer gange i tørt træ,
saasom vægge og møbler, hvorved de ofte gjør stor skade.
Frembringer den eiendommelige tikkende lyd i gamle
huse, der har givet anledning til navnene «væggesmed»
og «dødningur».
Borel [båræl], Émile (1871—), fr. matematiker, fra
1897 lærer ved École normale i Paris, har gjort sig
bekjendt ved arbeider i funktionslæren, udgivet
haandbøger i høiere matematik og virket for reform af den
elementære undervisning i matematik i skolerne bl. a.
ved at udgive lærebøger, hvis anlæg afviger sterkt fra
det traditionelle.
Borel [båræl], Henri (1869—), holl. forf. og sinolog,
var nogle aar kinesisk tolk i nederlandsk Indien og har
skrevet «Wejsheid en Schoonheid in China» o. fl. romaner
og noveller: «Het Jongetje», «Het Becht der Liefde»,
«Levenshonger» m. 11. En del af dem er oversat paa tysk.
Borel d’Hauterive [båræl dåtrlv], Joseph Petrus
(1809—59), fr. digter, en af romantikerne, lidenskabelig,
udfordrende, republikansk- og frihedssindet; han slog
aldrig igjennem og led ofte nød. Merkes kan
digtsamlingen «Rhapsodies», de grelle noveller «Champavert,
contes immoraux» og den store roman «Madame Putiphar»,
hvor han har behandlet Madame de Pompadour og hendes tid.
Borelli, Giovanni Alfonso (1608—79), ital. læge
og matematiker, var professor i Messina og siden i Pisa
og opholdt sig de sidste aar af sit liv i Rom. Han var
den første, som anvendte vegtstangsprincipet paa
undersøgelse af dyrenes bevægelser og udfandt perabolske og
elliptiske kometbaner.
Boremaskiner, se Bor og Boring.
Boremuslinger, muslinger, hos hvem de forenede
siphoner (se Muslinger) overgaar kroppen i
størrelse, saa at dyrene faar ormform; skalklapperne er
rudimentære, men dyrene er ofte indesluttet i kalkrør, som
er udskilt fra overhuden og ligner rørormenes skaller;
borer gange i træ og sten. Vigtigst er den saakaldte
pæleorm (teredo navalis), som lever i træverk i havet,
hvor den borer gange, som udfores med kalk; gjør
megen skade paa skibe og havneanlæg; tillægges skylden
for de store dæmningsbrud i Holland i det 18 og 19 aarh.
Boresvampe (vioa), smaa kiselsvampe, som borer
forgrenede gange i kalksten, koraller og muslingskaller.
Gangene aabner sig paa overfladen med fine huller og
er udfyldt af svampens bløde dele. — En art (v. typica)
er almindelig i østersskaller.
Borg, Oscar (1851—), dirigent for 1ste akershusiske
infanteribrigades musikkorps i Fredrikshald og for flere
andre korpser og foreninger der, uddannet ved
musikakademiet i Stockholm, tidligere medlem af forskjellige
orkestre i Sverige og Danmark; har skrevet en række
populære kompositioner for militærmusik, kor og solostemmer.
Borg.
1. Per Aron B. (1776—1839), sv. døvstum-
og blindelærer, var allerede tidlig kommet paa den tanke,
at man burde gjøre noget for de døvstumme og blinde
i Sverige. 1807 var han begyndt at undervise en blind
kvinde, og 1809 oprettede han i sit eget hjem en skole
for døvstumme og blinde, hvortil han snart fik
statsunderstøttelse, og heraf voksede «Öfra Manilla» og
«Manhem» frem. B.s store dygtighed tvang al modstand til
at give efter, og hans ry bredte sig over hele Europa,
saa at han endog maatte paatage sig at indrette et
lignende institut i Lissabon. —
2. Ossian Edmund B.
(1812—92), søn af ovenn., studerede medicin, men blev
ved faderens død hans efterfølger som direktør og
førstelærer ved institutet. Han opnaaede at faa blinde- og
døvstumundervisningen adskilt og har store
fortjenester af svensk døvstumundervisning.
Borg, nu Sarpsborg, blev anlagt af Olav den hellige
paa tangen straks nordenfor fossen Sarpen (i Glommen).
Af B. kommer navnene Borgarsyssel (s. d.) og
Borgarting (s. d.).
Borg. Den ældste form for en middelaldersk b. var
et taarn omgivet af en ringmur, og dette enkle anlæg
var oprindelig ikke meget forskjelligt fra mange af
de forhistoriske bygde-b. (s. d.). Efterhaanden som
b.-anlæggene udvikledes, samledes indenfor murene
bygninger til forskjelligt brug, beboelsesrum, oplagsrum,
verksteder, kapel o. s. v., oftest omgivende en b.-gaard.
Hovedtaarnet var b.s centrale bygning, dens sterkeste
del (derfor ofte kaldt «kjernen»). Dets grundplan
var dels rund, dels fire- el. flersidig; ofte havde
taarnet mange stokverk med trappeforbindelse, som
delvis kunde afbrydes, naar taarnet blev stormet, og
forsvarerne efterhaanden trak sig tilbage til taarnets øverste
del. Porten var næst efter hovedtaarnet b.-anlæggets
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
