Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borg ... - Ordbøgerne: C - couleur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigste led og blev gjerne derfor befæstet ved et eget
porttaarn; portaabningen blev beskyttet ved faldgitter.
Murene kunde forsterkes ved murtaarne, og paa
murkronen løb en vægtergang hvorfra besætningen bag en
brystning med skydeskaar kunde forsvare b. B. blev i
almindelighed anlagt paa steder, som af naturen var
vel skikket til forsvar, saaledes særlig paa steile knauser,
paa fjeldspidser, høie nes, øer og holmer. Tilgangen
sperredes ved mindre forsvarsanlæg, ved volde og ved
grave med broer, som kunde afkastes eller opheises
(vindebroer). Terrænforholdene fremtvang ofte betydelige
uregelmæssigheder i anlægget, særlig ved b , anlagt
paa høider; mere regelmæssige typer forekommer f. eks.
ved mange af de danske b., som er anlagt paa øer, i
sumpe eller myrer. I Norge var de ældste b. af træ ;
kong Sverre byggede tiere træ-b. ved Nidaros og Bergen
(Zion, Sverresborg). Senere anvendtes undertiden
teglsten, som paa Slotsfjeldet ved Tønsberg, men det
vanligste materiale i vort land, som i udlandet, var fra
Haakon Haakonssøns tid sten. De vigtigste b.-anlæg i
Norge er Akershus (s. d.), Bergenhus, Bohus (s. d.) og
Stenviksholm (s. d.), sidstnævnte er den yngste norske b.
Mod middelalderens slutning tabte b. mere og mere sin
betydning i forsvarsøiemed og afløstes af rene
fæstningsanlæg.
Borg (udt. borj), sjøudtr., et stykke smekkert taug,
som bændes paa et andet taug (f. eks. et lig), der er
brækket eller skamfilet (helt eller delvis afslidt), for at
styrke dette. I dansk bruges b. om den kjetting, som
en underraa hænger i (norsk: længe).
Borgå, Finland (finsk Porvoo), by i Nylands län, ved
mundingen af elven af sammen navn i en vik af den
Finske bugt, 5500 indb. Industri, udførsel af trævarer,
tidligere et betydeligt skibsrederi. B. er anlagt i den
sidste halvdel af middelalderen, har gjennemgaaet mange
herjinger i krigene med Rusland. I B. mødte landtdagen
1809, hvor tsar Alexander I stadfæstede Finlands
politiske rettigheder. I B. virkede Runeberg, som var lektor
ved B. gymnasium.
Borgaard, Albert (1659—1751), d. officer, eng.
generalløitnant, gjorde fra sin ungdom krigstjenesle i
forskjellige lande og kom 1692 i engelsk tjeneste. Her
udmerkede han sig i krigen med Frankrige, og i den spanske
arvefølgekrig førte han overbefalingen over det engelske
artilleri i hæren i Spanien. Det engelske artilleri fik
senere efter hans forslag en ny og tidssvarende ordning.
Blev 1739 generalløitnant.
Borgaard, Carl Peter (1801—68), d. forfatter,
virkede navnlig som journalist. 1851—63 var han direktør
for Christiania teater, for hvilket han oversatte og
bearbeidede en række skuespil.
Borgarfjörður, Island, omtr. 25 km. lang og fra 4 til 7
km. bred fjord paa vestlandet. Det indre af fjorden er
efterhaanden blevet opfyldt af grus og 1er fra elven Hvitaa,
der falder ud i den. Paa nordsiden handelspladsen
Brákarpollur.
Borgarsyssel (af Borg) indbefattede i middelalderen
det nuværende Smaalenenes amt undtagen Enningedalen
(Ranrike syssel) og Morsudal (Oslo syssel). B. deltes i 16
skibreder, som nogenlunde svarede til de nuværende
herreder, men ofte bar andre navne. Det hørte juridisk
under Borgarting, kirkelig under Oslo bispedømme
(Sarpsborg og Eidsberg provsti). Paa Borg og
Valdinsholmen i Glommen var der befæstninger. Navnet B.
fortrængtes i det 16 og 17 aarh. af Smaalenene.
Borgarting, det yngste af Norges fire lagting
(B.. Eidsivating, Gulating, Frostating), havde sit navn
efter tingstedet i kjøbstaden Borg (nu Sarpsborg) og
indbefattede kystdistrikterne fra landets østgrænse omtrent
til det nuværende Risør. I juryloven optoges B. som
navn paa et af de oprettede lagdømmer (senere B.
og Agder). — B.s-loven, de i B. gjældende retsregler.
Af B.-l. er alene kristenretten bevaret i tre tildels defekte
haandskrifter fra begyndelsen af det 14 aarh.
Borge, herred i Smaalenenes amt, 78 km.2 med
6767 indb., hvoraf 839 svensker; 88.7 pr. km.2 Herredet,
der er et af amtets tættest befolkede, svarer til B. prestegjeld
med B. og Torsnes sogne, og ligger paa vestsiden
af Glommen syd for Sarpsborg og øst for Fredrikstad.
Den nordlige del af herredet bestaar væsentlig af
veldyrkede bakkestrøg med lave skogaaser, af hvilke den
høieste er Borgevarde (116 m.), øst for B. kirke. Den
sydlige del, der er sterkt indskaaret af grunde bugter
(kiler), hvoriblandt Tosekilen og Neskilen, bestaar for
det meste af lave, skogklædte aaser. Ved Tosekilen ligger
den store gaard Tose (Torsø) og længere inde, ved
Hunnebugten, Tosekilens bad, anlagt 1871. Ved Neskilen
ligger den store gaard Nes (opr. sædegaard som Tose).
Paa strækningen langs Glommens østre bred er der
adskillige fabriker med tæt bebygning (Lisleby, Torp,
Moumstranden og Gretnes). Inden herredet er en
betydelig fabrikdrift og stenindustri (12 teglverker,
4 granitbrud, en større belgisk fabrik for udvinding og
fremstilling af metaller, med en kapital paa 2150000 frcs.,
m. fl.). Jordbruget staar høit. B. sparebank, oprettet
1900, forvaltningskapital pr. 1 januar 1906 123331 kr.
Antagen indtægt 1906 1996683 kr., formue 6836 900 kr.
Borge, herred i Nordlands amt. 257 km.2 med 4481
indb.; 18.2 pr. km,2 Herredet, der svarer til
B. prestegjeld med B. og Valberg sogne, omfatter den
nordvestlige del af Vestvaagø i Lofoten med udenforliggende øer
og holmer. Af arealet er 3.5 km.2 aker og eng, 0.4 km.2
skog og resten (253 km.2) snaufjeld, udmark, indsjøer og
vand. Den midtre del af herredet er fladt, tildels
myrlændt og opfyldt af store vande og grunde havbugter
(poller); den vestlige del, der vender ud mod havet,
bestaar af steile fjeldpartier med høider optil 752 m.; den
østlige del, der vender ud mod Vestfjorden, har ligeledes
steile fjeldsider mod fjorden. Der er gode græsgange,
findes noget løvskog og adskillig dyrkbar myr. Forøvrigt
er hovednæringsveien fiskeri. Der opfiskedes i 1903 af
523 fiskere 248000 stykker skrei til en værdi af 60890
kr.; samme aar gav fedsildfisket et udbytte af 3870 kr.
Inden herredet findes flere fiskevær (tillige dun- og egvær),
hvoribl. nævnes: Borgvær (med Kalvær), Eggum, Sandø
og Høines, Kvalnes. Antagen formue 1906 730700 kr.,
indtægt 365900 kr.
Borgejorde, Tormod Knudsen, se Knudsen, T.
Borgen, Hans Fredrik Henriksen (1852—1907),
n. maler, uddannet under Morten Müller og Bergslien og
senere i Paris. Sluttede sig i 1880-aarene til
friluftsmalerne. Hans høstlandskaber fra østlandsbygder er et
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
