Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1209-1210 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borger ... - Ordbøgerne: C - coupeur ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog spillede en større rolle end i noget andet af
de nordiske lande. I Danmark vaagnede b.-standens
politiske interesse først kort før 1660; men dens had
til adelen gjorde den til et villigt redskab i kongens
haand til indførelsen af enevældet. Først i det 19 aarh.
kom b.-standen atter til at spille en politisk rolle, særlig
ved den frie forfatnings og de første frisindede reformers
indførelse, idet de liberale idéer fandt sine fleste
tilhængere blandt den oplyste befolkning i byerne. —

I Norge kaldtes byernes indvaanere i middelalderen
bæjarmenn (d. e. bymænd, af oldn. bær, gaard, by).
For at blive medlem af bysamfundet maatte man fra
omkr. 1300 sverge byen troskabsed og lade sit navn
indføre i «stadens bymænds bog». B. udøvede et
vist selvstyre, dels gjennem bymødet (bæjarmót),
hvor alle borgere havde ret til at møde, dels gjennem
raadet, som repræsenterede b.-skabet og fik sin
formand i b.-mesteren. Denne ordning holdt sig i det
væsentlige lige til enevældets indførelse. — Byernes
betydning var i den første del af middelalderen i vekst;
gjennem nyere undersøgelser er det godtgjort, at de i
det 13 aarh. har kunnet opvise tilsprang til en professionel
handelsstand, som drev handel paa udlandet, særlig
England. Men allerede i anden halvdel af det nævnte aarh.
grundedes Lübecks handelsvælde i Bergen og Rostocks i
Tønsberg og Oslo, og i løbet af det 14—15 aarh. laa
den norske b.-stand helt under for de fremmede, som
etterhaanden samlede al udenrigshandelen under sig og
endog tiltog sig en væsentlig del af detaljhandelen med
bønderne. Til at knække den norske bybefolknings
modstandskraft bidrog i høi grad den økonomiske
nedgang, som fulgte paa den store mandedød, og de første
unionskongers forsømmelse af at hævde de norske
b.s ret og interesser ligeoverfor Hanseaterne. Først
omkr. 1500 spores atter nogen fremgang, som fortsætter
sig i den følgende tid. Efter grevefeiden trænges
Hanseaterne tilbage; fiskehandelen paa Nordland gled ud af
deres hænder til fordel særlig for det norske b.-skab i
Bergen. Samtidig faar trælasthandelens fremgang den
største betydning for udviklingen af Østlandets b.-stand,
særlig efter 1662, da den ved lov koncentreredes i
byerne. Ved samme tid lukkede navigationsaktens
oprettelse (1651) de engelske havne for hollændernes
fragtfart og aabnede til gjengjæld et nyt stort felt for den
norske trælasteksport paa England. I løbet af det 18
aarh. gik den norske b.-stand sterkt frem saavel i antal
som i velstand og dannelse. Bylivet paavirkedes,
foruden fra Danmark, især fra Holland og England. Den
velstaaende del af b.-klassen følte sig nær knyttet til
embedsmændene. Det var inden den, at kravene paa
en større selvstændighed for Norge først reistes, og det
var den, som ydede de største ofre ved oprettelsen af
det norske universitet. Sammen med embedsstanden
deltog den i frigjørelsesverket i 1814 og gik senere i
spidsen for flere vigtige økonomiske reformer; men nogen
stor eller varig politisk rolle kom den ikke til at spille,
idet grundloven lagde den politiske magt i landet hos
bønderne.

Borger, akademisk, se Akademisk borger.

Borgerbrev meddeler borgerskab som haandverker
i kjøbstæderne, som handlende i kjøbstæder og ladesteder
og som fører af skib. Det udstedes af magistraten paa
visse i lovgivningen nærmere omhandlede betingelser og
gives kun til mænd. Kvinder kan istedet erholde
næringsbrev paa handel og haandverk (l. 29/6 1894).

Borgerdaadsmedaljen er stiftet ved kgl. resol. af
10 april 1819, oprindelig bestemt for udmerket flid og
duelighed ved forligelsesvæsenet og andre lignende
ombud samt for borgerlige fortjenester af riget,
ved kgl. resol. af 13 april 1844 ogsaa bestemt for
nidkjær embedsførelse og anden fortjenstlig virksomhed
af hvilkensomhelst art, saavel som for enkelt udmerket
daad. B. bar Carl Johans brystbillede, indtil dette
ved kgl. resol. af 11 febr. 1907 blev ombyttet med
Haakon VII’s. B. har toklasser, 1ste af guld, 2den af
sølv.

Borgerdaadsmedaljen.

Borgered, den ed, som tidligere affordredes den,
der erholdt kjøbstadborgerskab (oph. ved lov af 22 mai 1875).

Borgerhout, Belgien, østlig forstad til Antwerpen,
38000 indb. Tobaksfabriker og farverier.

Borgerkrans (lat. corona civica), en krans af ekeløv,
der gaves den romer, der i et slag reddede en
medborgers liv; med b. var forskjellige æresrettigheder
forbundet (sæde i nærheden af senatorerne ved off. lege).

Borgerlig bruges i retssproget i forskjellige
betydninger. Dels bruges det i modsætning til militær
(saaledes i udtrykket «almindelig b. straffelov»), dels i
samme betydning som civil i modsætning til kriminel
(se f. eks. straffelovens § 449, «b. sager»), dels ogsaa omtr.
i samme betydning som privatretlig («b. retskrav»
i samme lovs 32 kap.). Smlg. Borgerligt egteskab.

Borgerlig død. I Frankrige ansaaes efter Code pénal
art. 18 den, der var dømt til livsvarigt strafarbeide eller
deportation, som b. d. med den følge, at hans formue
fordeltes mellem hans arvinger eller beslaglagdes, og han
selv blev berøvet juridisk handledygtighed. Den b. d.
ophævedes 1854. Jfr. Fredløshed.

Borgerligt aar d. s. s. tropisk aar, se Aar.

Borgerligt egteskab, egteskab indgaaet for verdslig
øvrighed. — Efter norsk ret kan b. e. ikke indgaaes, naar
begge tilhører statskirken, medmindre vielsen foretages
af diplomatisk eller konsulær tjenestemand i udlandet
(l. 12 juni 1906 og resol. 30 juni 1906), i hvilket sidste
tilfælde b. e. kan stiftes ogsaa mellem medlemmer
af statskirken. — Der har hos os været reist bestræbelser
for at gjøre b. e. valgfrit eller, som i flere fremmede
lande, tvungent ogsaa for statskirkens medlemmer.

Borgermester, en fra Tyskland overført betegnelse
for borgerskabets administrative chef (svarende til fr.
maire, eng. mayor). Oprindelig valgt af borgerne selv,
gik han mangesteds, saaledes ogsaa i Danmark og Norge,
efterhaanden over til en kongelig ansat embedsmand
(«magistrat»). I nutiden udøves magistratsforretningerne
i Fredrikshald, Fredrikstad, Drammen, Kristiansand og

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>