Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1215-1216 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borghesiske fægter ... - Ordbøgerne: C - courtisan ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et meget besøgt handelssted. (Den gamle stenkirke
brændte 13 april 1904.) Af herredet er 30 km.²
aker og eng, 10 km.² skog, resten udmark, snaufjeld,
myr og indsjøer. Der findes adskillig uopdyrket, men
dyrkbar jord og ikke faa torvmyrer. Fjeldene naar op
til en høide af 780 m. Paa Valderø findes flere fjeldhuler,
hvoriblandt den 140 m, lange Skjonghule. De vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri. Der findes
flere meierier. I 1903 opfiskedes inden herredet af 1029
fiskere i 173 baade 362000 stykker skrei til en værdi
af 138660 kr. Desuden drives et betydeligt sildefiske.
Der er en del tranbrænderier og nogen fabrikdrift i
nærheden af Aalesund (trikotagefabrik og not-, garn- og
snørefabriker). Inden herredet er mange fyre og flere
fiskevær. Antagen indtægt 1906 1062230 kr., formue
4577900 kr. — Ved kgl. resol. af 16 juli 1907 er herredet
tilladt delt i to : B. herred og Giske herred.

Borgund (Borgundøen), en 11 km² stor ø i Fjelberg
herred. Søndre Bergenhus amt. Paa øen, der ved et
trangt sund er skilt fra Fjelbergøen, bor der 277
mennesker i 53 huse.

Borgund stavkirke i Borgund herred (Lærdal), Nordre
Bergenhus, bevares som en antikvitet efter at være
blevet befriet for nyere tilsætninger. Den antages opført
i tiden 1150—1200 og var indviet til apostelen Andreas.

Borgund stavkirke.

Den indkjøbtes i 1868 af staten for 6400 kr. og
overdroges til «Foreningen til norske fortidsmindesmerkers
bevaring» med forpligtelse til at holde den vedlige.
Kirken, der er vel vedligeholdt, giver et typisk billede
af de gamle norske stavkirker og er meget seværdig.

Borgvær, et af de største vær paa Lofotens udside,
ligger paa nogle mindre øer udenfor Vestvaagøs nordvestlige
kyst, Borge herred. Der opfiskedes i 1903 47000
stykker skrei af 105 fiskere. Været er ogsaa et godt
fuglevær, hvor der f. eks. i 1896 samledes 85 kg. dun
(urenset), 3010 maageeg, 2350 skarveg m. m. Stedet er
dampskibsanløbssted med postaabneri og telegrafstation.

Borhauere kaldes ved bergverkerne de arbeidere,
som er beskjæftiget med bergsprængningen.

Borhaug, en tæt husklynge (53 huse, 254 indb.) ved
havet i den vestlige del af det flade Lister, Vanse herred.
Til stedet hører baadhavn med moloanlæg.

Boring i jord og sten foretages i forskjellige
øiemed, dels for at danne huller for sprængning og dels
for at naa ned til større dybder i berglagene. Den
sidstnævnte slags b. gjøres enten af rent videnskabelige
hensyn eller ogsaa af mere praktiske, som f. eks.
forundersøgelser i anledning af bygningsarbeider, undersøgelse af
nyttige stenarter (f. eks. kulleier) eller for at skaffe tilveie
drikkevand (artesisk brønd-b.), udvinde petroleum el. l. —

Det enkleste og almindeligste redskab, som anvendes ved
sten-b., er bergbor. Dette forarbeides af godt staal til
en cylindrisk stang, som nedentil har en meiselformig
tilspidsning og i den øvre ende ofte er fire- eller ottekantet,
forat den skal falde bedre i haanden. Paa boret slaaes
med en hammer, der af bergmændene kaldes feisel. Ved
den saakaldte enkeltmands-b. er det samme mand, der
fører saavel boret som hammeren, medens ved tomands-b.
én holder boret og en anden fører hammeren.
Enkeltmands-b. anvendes for det meste i gruberne, medens
tomands-b. er den sedvanlige metode i aabne skjæringer
og ved anden minering i dagen. Med stigende arbeidspriser
fremkom spørsmaalet om konstruktion af særegne
maskiner for b. Den første praktisk anvendbare
bergboremaskine var den, som i 1861 konstrueredes af
Sommeiller, og som brugtes i Mont Cenis-tunnelen. Senere
er der fremkommet en mængde forskjellige konstruktioner
af boremaskiner. Drivkraften ved disse kan være
damp el. vandkraft, men almindeligst komprimeret luft
eller elektricitet. I gruber og tunneler foretrækkes ofte
komprimeret luft, idet man herved har den fordel
samtidig at faa tilførsel af frisk luft til arbeidsstederne.
Med hensyn til maaden, hvorpaa boremaskinerne arbeider,
er der to systemer: maskiner, der virker ved stød, og
maskiner med dreiende bor. Den væsentligste bestanddel
af stødmaskinerne, som er de almindeligst benyttede,
er en cylinder, hvori der bevæger sig et stempel, hvortil
selve boret er fæstet. Ved at komprimeret luft, som
i alm. har et tryk af 4—6 atmosfærer, slippes til og
afvekslende faar virke paa den ene og anden side af
stemplet, sættes dette og boret i en frem- og tilbagegaaende
bevægelse. For hver saadan bevægelse vrides boret en
liden vinkel om sin akse, saa meiseleggen skifter stilling.
Af stødmaskiner med komprimeret luft som drivkraft haves
bl. a. konstruktioner Ferroux’ (anv.ved Gotthard-tunnelen),
Dubois-François’, Darlingtons m. fl. Af maskiner med
dreiende bor har en, der er konstrueret af tyskeren Brandt
og som drives ved vandtryk, adskillig udbredelse. En
enkel og god boremaskine, som har faaet indpas i
Amerika, er Ingersolls. Af de elektriske boremaskiner
merkes særlig to typer: Siemens & Halskes, hvori boren
gives en frem- og tilbagegaaende bevægelse derved, at
den ved sterke spiralfjære er fæstet til en vev, som
bevæges ved en elektromotor, samt Union Elektricitäts
Gesellschafts, hvori en til boren fæstet jernkjerne
bevæges i to solenoider. Den hovedsageligste fordring til
konstruktionen af boremaskiner er, at disse maa bestaa
af forholdsvis faa og enkle maskindele, som gjøres saa
solide, at man mindst mulig udsættes for at maatte
foretage reparationer paa arbeidsstederne. Desuden maa
maskinerne, særlig naar de skal anvendes i gruber, være
let transportable, idet arbeidsstederne her stadig flyttes.
I Norge er boremaskiner anvendt ved flere af vore
bergverker samt i enkelte af de største jernbanetunneler. —

Til b. i fast berg har man i den senere tid med
fordel anvendt den saakaldte diamantbor. Herved
forstaaes en hul cylinder, der nederst ender i en staalring,

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>