Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boris Gleb ... - Ordbøgerne: C - craber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvortil er fæstet en krans af diamanter. Til dette brug
er anvendt sorte diamanter, som findes i Brasilien. Ved
dreining af boret fremkommer et ringformigt hul og
indenfor bliver staaende igjen en stenkjerne, som
etterhvert brækkes af og løftes op. Diamant-bor anvendes
væsentlig til dybe b., hvortil man ogsaa har
konstrueret forskjellige andre apparater og maskiner. En
af de enkleste dybboringsmetoder er den saakaldte
kinesiske taug-b. Apparatet er her en meiselformig
tilspidset jernstang, der er fæstet til et taug. Eftersom
tauget heises op og falder ned, frembringes ved borets
stød lidt efter lidt et hul. Paa denne maade har
kineserne naaet ned til dybder af ca. 1 000 m. Dyb-b.
med taug er ogsaa meget anvendt i Amerika ved b. efter
petroleum. I Europa anvendes sedvanligvis istedetfor
taug et system af sammenkoblede jernstænger, som
bringes i en op- og nedadgaaende bevægelse ved hjælp
af en vegtstang, der i almindelighed drives med
dampkraft. Til manøvrering af apparaterne maa bygges høie
stilladser og endog taarne. Renskningen af hullet for
borslammet sker almindelig ved særegne hertil
konstruerede pumpeindretninger eller ved udspyling med en
vandstrøm, der under sterkt tryk presses ned gjennem
den rørformige borstang. — Ved dyb-b. er man ved
Speerenberg syd for Berlin naaet ned til 1 272 m.s dybde.
Hos os har man foretaget dyb-b. til over 100 m.s dybde
paa Jæderen. Videre er der til undersøgelse af kulleierne
udført dyb-b. paa Andøen, samt ogsaa foretaget ganske
dybe b. i Værdalen, Stjørdalen og Guldalen m. fl. st.
for at bringe rede paa undergrundens beskaffenhed.
Boris Gleb, rus. kapel og prestegaard paa et landstykke
i Sydvaranger, vestenfor Pasvikelven, altsaa paa den
forøvrigt norske side af elven, kort ovenfor Elvenes. Nær
kapellet, i hvilket der holdes græsk-rus. gudstjeneste,
ligger den egentlige helligdom, en liden uanselig hytte,
som forhen benyttedes til gudstjenesten. Hid skal Boris
og Gleb (s. d.) have flygtet, og ved grænseoverenskomsten
af 1826 forbeholdt Rusland sig landstykket med hytten,
som var blevet et søgt valfartssted. Presten i B. G.
tjenstgjør ogsaa i det rus. «kapel» ved Neidenfossen.
Boris Godunov Fedorovitsj (1552—1605), rus.
tsar. Vandt stor indflydelse under Ivan IV og blev under
dennes svage søn tsar Fedor, med hvem han formælede
sin søster, næsten eneraadende. Med søsterens bistand
valgtes han efter Fedors død 1598 til tsar. Hans
regjeringstid blev kort og urolig. Døde under et oprør.
Borisoglebsk, Rusland, by i det sydlige af guv.
Tambov, ved Voronas iløb i Choper, 230 km. v. f. Saratov,
22000 indb. Markeder, kornhandel.
Borisov, Rusland, by i guv. Minsk ved Beresina,
70 km. n.ø. f. Minsk; 15000 indb. 15 km. ovenfor B.,
ved Studjenka, gik den store franske hær 1812 over elven.
Borisovka, Rusland, navn paa flere byer, saaledes
en i guv. Kursk, ved Vorsskla, 130 km. s. f. Kursk, 16000
indb. Tilvirkning af helgenbilleder.
Borja [bå’rka], Spanien, by i prov. Zaragoza, mellem
Ebro og Sierra del Moncayo, 6000 indb.
Borkenstein, Karl Frederik (1779—1839), f. i
Hannover, var først i hannoveransk krigstjeneste, men
traadte 1804 ind i den danske armé som løitnant i
artilleriet. 1811 forflyttedes han til Norge, hvor han døde
som oberst. Som lærer i artilleri m. v. ved krigsskolen
(landkadetkorpset) og den militære høiskole samt ved
sin omfattende militærvidenskabelige forfattervirksomhed
fik han her sterk indflydelse saavel paa den teoretiske
som praktiske militære udvikling. «Versuch zu einem
Lehrgebäude der theoret.-prakt. Artillerie-Wissenschaft»
(Berlin 1822) maa betegnes som hans litterære hovedverk.
Borket (n.), gulbrun (især om heste). Ordet hører
til «bark».
Borku, frugtbar oasegruppe i det østlige Sahara paa
sydskraaningen af Tibestifjeldene under 17—18° n. br.
indenfor den franske interessesfære. Ca. 16000 km.2
med ca. 10000 indb. (tibbu). Hovedstad Jiu (190 m. o. h.)
er et knudepunkt for karavanveiene til Fezzan, Wadai,
Kufra og Sudan.
Borkum, Preussen, ø i Nordsjøen, den vestligste af
de østfrisiske øer, provins Hannover, udenfor
Dollart-bugten, mellem Wester- og Oster-Ems, af hvilke den
sidste 1170 har delt B. i to dele, det gjenværende B.,
36 km.2 8 km. langt, 4 km. bredt, og Bant, af hvilket
nu kun øen Juist er tilbage. B. har over 2000 indb.
B. er den eneste af øerne, som har gammelt
marskjordsmon og derfor aker og eng. Meget besøgt
sjøbadested, redningsstation, to fyre.
Bormann, August Edwin (1851—), t. forfatter,
bekjendt for sine fornøielige digte og humoresker i
leipzigerdialekt, «Mei Leipzig low’ ich mir», «Leipz’ger
Allerlei», «Biff, Baff, Buff!», «I nu heern Se mal», «De
Sack’sehe Schweiz». Han har ogsaa skrevet humoristiske
digte paa høitysk og leveret adskillige bidrag i
Bacon-Shakespearestriden.
Bortnio, by i Italien, ved elven Adda og den alpevei,
som over Stelviopasset (Stilfser Joch) fører over til
Tirol (Vintschgau). Omtr. 2000 indb. I nærheden
flere alt i romertiden berømte varme kilder (34—39°).
Meget besøgt bad, reumatisme og hudsygdomme.
Born, Bertran de, se Bertran de Born.
Borna, by i Tyskland, kongeriget Sachsen, s.ø. f.
Leipzig, ved elven Wyhra. 8423 indb. (1900). Megen industri.
Borne, Max von dem (1826—94), anseet t.
fiskeavler. Oprindelig uddannet som geolog drev han siden
1870 omfattende fiskeavl paa sit gods Berneuchen i
Pommern. Har indført flere udenlandske fiskesorter saasom
black bass (de til Norge indførte individer af denne
er leveret af ham), konstrueret flere meget anvendte
udklækningsapparater og skrevet talrige bøger og
brochurer om fiskeavl og fiskeri.
Borneo, Ostindien, den største af Sundaøerne og
(efter Grønland og Ny Guinea) jordens tredje største ø,
758122 km.2 (med omliggende smaaøer = den
Skandinaviske halvø) med ca. 1800000 indb. (ca. 2.5 pr. km.2).
B. er ved en undersjøisk skokkel i v. og s. forbundet
med Bagindien, Sumatra og Java, hvorfra den skilles
ved grunde farvande: det Sydkinesiske hav (ca. 520 km.
paa det smaleste), Karimatastrædet (ca. 200 km.) og
Javasjøen (ca. 320 km.). Ved undersjøiske rygge er B.
i n. og ø. ogsaa forbundet med Filippinerne og Celebes,
hvorfra den forøvrigt skilles ved Sulu- og Gelebessjøens
dybe (indtil ca. 5000 m.) kulper og ved det grunde,
paa det smaleste kun 110 km. brede Makassarstræde.
B., som halveres af ækvator, danner en uregelmæssig
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
