Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boris Gleb ... - Ordbøgerne: C - craber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
femkant med noget større meridional end vest-østlig
udstrækning (mellem Kap Sampanmangio under 7° 3’ n. br.
og Kap Selatan under 4° 10’ s. br. er en afstand
af ca. 1250 km.). I modsætning til de fleste andre
ostindiske øer danner B. en kompakt landmasse med
forholdsvis liden kystudvikling, mere utilgjængelig og derfor
mindre kjendt end de andre øer. B. bestaar af et
fjeldskelet, som danner en orografisk analogi til Celebes og
Halmaliera, og af store frugtbare, ofte sumpige lavsletter,
som udbreder sig mellem dets grene (Kapoewas-, Müller-,
Schwaner-, Meratusbjergene). Det centrale fjeldparti,
som naar sin største høide i n. (Kini Balu 4175 m.),
bestaar af krystallinske skifere fra de ældste geologiske
perioder, medens lavsletterne stammer fra tertiærtiden
eller er alluvial-land, som fremdeles dannes. Disse
lavsletter gjennemstrømmes af vandrige elve, som fra det
centrale vandskille straaler ud i alle retninger (Mahakam
mod 0., Barito s., Kapoewas og Rejang v., ca. 800 à
1000 km. lange). —
B. har et egte tropeklima med jevn
høi temperatur (26—27° aarlig middelvarme) og rigelig
nedbør (2 à 4000 mm.). Som følge heraf har B. et rigt
plante- og dyreliv, som ved siden af adskillige
eiendommelige former dog i det store og hele viser
overensstemmelse med Syd-Asien, hvormed B. i en tidligere
geologisk periode har været sammenhængende. Fra
kystens kulturland, hvor krydderier, tobak, kaffe, sago,
bomuld, sukker, kakao etc. dyrkes, breder sig over hele
øen vældige tropiske urskoge med tæt underskog og
talrige kjæmpetrær i mange særdeles værdifulde arter,
hist og her afbrudt af græsstepper og savanner. Her
lever talrige fugle, krybdyr og insekter, men ogsaa ca.
150 forskjellige pattedyr, deriblandt flere af de høiest
staaende arter (orang-utang-aben, vilde okser og hjorter,
elefant, næsehorn, tapir o. l.). —
B.s mineralrigdom er
betydelig: kul (paa øen Labuan i n. og i holl. B.),
petroleum, jern, kobber, ogsaa guid og diamanter. —
B.s indfødte, hvoraf ingen er negritos, tilhører den malajiske
races vestlige gren og falder i to dele, (1) en i antal langt
overveiende urbefolkning (væsentlig dayak’er), der
beherskes af (2) de egentlige, muhammedanske malajer, i senere
tid indvandret fra de andre Sundaøer og væsentlig bosat
paa kysterne og langs elvene, hvor de har havt 30—40
stater (den ældste og største Brunei fra 13 aarh.). Desuden
i alle byer kinesere og høist et par tusen europæere. —
1521 besøgte to af Magellans skibe Brunei (deraf B.s
navn). 1598 kom hollænderne, og fra begyndelsen af
17 aarh. havde baade disse og englænderne smaa faktorier
paa kysterne. Hollænderne var alene her fra 1814 til
1846. Da fik England øen Labuan (78 km.2 med (1901)
8411 indb., 108 pr. km.2) og 1888 protektoratet over
Nord-B. (80561 km.2 med (1905) 160000 indb.) og over
sultanaterne Brunei (21 000 km.2 med ca. 100000 indb.)
og Saravak (103 221 km.2 med ca. 500000 indb.).
Holl. B. falder i tre provinser: Vest-B. (145195 km.2 med
(1900) 413067 indb.) og Syd- og Øst-B. (408145 km.2
med (1900) 716822 indb.). B.s vigtigste byer er de holl.
Bandjermassin (51830 indb. i 1900) i syd, Samarinda
(ca. 10000 indb.) i øst, Pontianak (ca. 20000 indb.)
i vest og i brit. B. Saravak eller Kutsching (ca. 20000
indb.), Brunei i vest, Sandakan i Nord-B. og Victoria
paa Labuan.
Bornert (fr. borne, grænse), begrænset i aandelig
henseende, snæversynt. Bornerthed, sneversynthed.
Bornet [bårnæ], Jean Baptiste Édouard (1828—),
fr. botaniker, dr. med., har udgivet flere afhandlinger
om alger og fik i 1891 for sine arbeider den store
guldmedalje af «Linnean society» i London. Var bl. a.
medlem af videnskabsselskaberne i Stockholm og Upsala.
Bornhak, Konrad (1861—), t. jurist og socialpolitiker,
siden 1898 professor ved Berlins universitet, har
bl. a. skrevet «Geschichte des preussischen
Verwaltungsrechts» (3 bd. 1884—86), en meget benyttet haandbog,
«Die deutsche Sozialgesetzgebung» (1890, senere flere
oplag), suppleret med «Das deutsche Arbeiterrecht »
(1892), en «Allgemeine Staatslehre» (1896) og «Preussische
Staats- und Rechtsgeschichte» (1903).
Bornholm, d. ø i Østersjøen, 40 km. s.ø. f. Skåne,
587 km.2 40885 indb. I modsætning til det øvrige
Danmark er den bygget af granit og gamle geologiske
fjeldlag. Størstedelen af det indre, som i Rytterknegten
hæver sig til 162 m. o. h., danner en bakket, sanddækket,
temmelig ufrugtbar grund, «Høilyngen». I «Sydlandet»
gaar der langs kysten en stribe lavere land, bygget af
yngre, løse lag, som særlig mod sydøstspidsen slutter
med sandklitter. Paa disse og særlig i de indre heder,
i «Almindingen», blev der i 1800-aarene foretaget store
træplantninger, saa øen nu har omkr. 80 km.2 skog,
hvoraf omkr. 8 pct. er uproduktivt. Jordbruget er den
vigtigste levevei. Brugene er selveiergaarde, ikke som
almindelig ellers i Danmark samlet i landsbyer; store
herregaarde mangler. Fiskeriet, særlig efter sild, er
vigtigt og har samlet bebyggelsen ved kysten i mange
fiskerleier. Drift paa granit, kaolin, ler, tidligere ogsaa
jurakul ved vestkysten, betinger adskillig industri. En
række mindre byer, almindelig paa 1—2000 indb., har
udviklet sig, navnlig ved østkystens havne. B.s største
by Rønne, ca. 9000 indb., ligger paa sydøstspidsen.
En jernbane fører herfra tversover øen forbi Aakirkeby
til den næststørste by, Neksø. —
B.s forhistorie er usedvanlig nøie kjendt
gjennem amtmand E. Vedels mangeaarige undersøgelser.
Øen viser sig allerede i stenalderen tæt befolket ved
kysten, og bosætningen naaede i broncealderen
saa langt ind mod Høilyngen, som
opdyrkningen gik i forrige aarh. B. har havt en
sammenhængende, selvstændig udvikling og synes særlig i
begyndelsen af vor tidsregning at have spillet en
fremtrædende rolle. Først sent blev B. nærmere knyttet til
det øvrige Danmark. Dialekten er skaansk. B. kom
efter kristendommens indførelse efterhaanden helt ind
under erkebispestolen i Lund, og først Kristian II bragte
det direkte under kronen. Efter hans fordrivelse var
B. i 50 aar pantsat til Lübeck, til 1575. B. blev ved
Roskildefreden i 1658 afstaaet til Sverige, men da freden
blev brudt, reiste bornholmerne sig under ledelse af presten
Povl Hansen Anker, kaptein Jens Kofod og borgermestrene
i Hassel og Rønne, overraskede den svage svenske
besætning og overgav igjen sin ø til den danske konge,
som beholdt den ved freden 1660.
Bornholmere, «Møllerianerne», er navnet paa en
religiøs bevægelse, som har sit udspring i den
nyevangeliske retning i Sverige og i Danmark udgik
fra Bornholm. Den tidligere smed Christian Møller og
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
