- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1223-1224

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornhöved ... - Ordbøgerne: C - crate ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af B. sogn under B. prestegjeld, ligger paa
Kristianiafjordens vestside omkring Horten og Aasgaardstrand.
I det nordlige parti, v. f. Horten, er terrænet smaakuperet
med skogaaser op til 124 m. Her ligger det 4.5 km.
lange, smale Borrevand i en høide af 10 m. o. h. Den
sydlige del af herredet bestaar af et temmelig flat plateau
i en høide af 50—60 m., afvekslende dyrket mark og
skog. Herredet gjennemskjæres af Grevskabsbanen med
sidegren til Horten. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug med havebrug (kirsebær); desuden noget
fabrikdrift (Ganestad jernstøberi og mekaniske verksted,
Falkenberg brug med uldspinderi, væveri og farveri). Ved
fjorden v. f. Horten ligger den store gaard Falkensten.
Til herredet hører øen Bastø i Kristianiafjorden med
fyr og skolehjem. Antagen formue 1906 3025800 kr.,
indtægt 599837 kr.

Borre (lappa), slegt af de kurvblomstredes familie,
grove, høie urter, let kjendelige paa det kuglerunde
kurvsvøb, der er besat med lange, i spidsen
hakekrummede «pigge», som let fæster sig ved forbigaaende
mennesker og dyr. Blomsterne er røde, bladene er store,
brede og hele. Hos os 4 arter, alle i det sydlige af
landet, kun den ene, l. minor, er almindelig.
Rødderne er officinelle. En art, l. edulis, spises i Japan og
paa Java.

Borreby (d. e. borgby), Sjællands merkeligste
herregaard, opført midt i 16 aarh. af kansler Johan Friis,
nær ved Skælskør, er et interessant eksempel paa
renaissancetidens befæstningskunst.

Borrebæk, Johan Henrik (I860—), n. forfatter,
juridisk kandidat 1884, overretssagfører, har skrevet fine
smaaskisser om dyre- og plantelivet i skog og mark:
«Fugl og trær» (1900).

Borregaard, oprindelig en adelig sædegaard
Borgargerdi, opkaldt efter den nærliggende kjøbstad Borg
(det nuværende Sarpsborg) ved Sarpsfossen, Tune herred,
Smaalenenes amt. 1702 fandt her en stor jordudglidning
(lerfald) sted, hvorved den gamle herregaard med 14
mennesker og mange husdyr fuldstændig forsvandt i
dybet; eieren med frue og barn reddedes. Til stedet,
der ligger helt omsluttet af Sarpsborg by, er nu knyttet
en betydelig fabrikdrift, idet der til B. brug hører
cellulosefabrik, papirfabrik, carbidfabrik, elektricitetsverk,
mølle, mekanisk verk og teglverk. Bruget eies nu af et
engelsk selskab «The Kellner Partington paper pulp co.
limited» (s. d.). Til stedet hører en gammel brændevinsret;
efterat Sarpsborg samlag nedstemtes i 1897 har B. været
stedets eneste brændevinsforhandler med en omsætning
f. eks. i 1906/07 af 103631 liter.

illustration placeholder
Borregaard: Fra de nyere fabrikanlæg.


Borregaardsretten, se Borregaard og Brændevinshandel.

Borring, Laurits Stephan (1799—1884),
d. sproglærer, forfatter til tidligere meget benyttede ordbøger
og lærebøger i fransk. Sendtes 1848—49 til Paris for
der gjennem pressen at gjøre det franske publikum
bekjendt med danske forhold.

Borromeiske øer, en gruppe af fire øer i Lago
Maggiore, Italien, ret ud for byen Pallanza. De er af
naturen golde, men i 1671 blev de ved tilførsel af jord
frugtbargjort og har nu en deilig natur. De største øer
er Isola bella og Isola madre med prægtigt slot og
storartede haver. Tilhører familien Borromeo.

Borromeo, Carlo (1538—84), greve, erkebiskop og
kardinal. Da hans morbroder blev pave (Pius IV),
gjorde han B., kun 22 aar gammel, til erkebiskop i
Milano og kardinal. Det skyldtes for en stor del ham,
at Trientinerkoncilet afsluttede sit arbeide. Senere
virkede han for udgivelsen af «Catechismus romanus»,
farebogen og messebogen. 1566 drog han fra Rom til
Milano og arbeidede nu med kraft og myndighed paa
at høine kirkens stilling og gjennemføre en streng
kirketugt blandt geistligheden og i klostrene. Ved sin
gavmildhed og sit uforfærdede mod f. eks. under pesten
1576 vandt han befolkningens kjærlighed. Med stor
iver forfulgte han protestantismen og uddannede særlige
prester til at drive propaganda i Schweiz. Et prægtigt
mindesmerke er reist for ham i Milanos domkirke. 1610
blev han kanoniseret; helgendag 4 nov.

Borromîni, Francesco (1599 — 1667), ital. arkitekt
og billedhugger, har opført flere større bygverk i en
meget sterkt udpræget barokstil, bl. a. kirken ved
universitetet i Rom og St. Agnese paa Piazza Navona
sammesteds.

Borromäusforening, romersk-katolsk forening
(opkaldt efter den hellige Carlo Borromeo), som virker for
udbredelsen af god litteratur af opbyggelig, belærende
og underholdende indhold, stiftedes 1844 og begyndte
aaret efter sin virksomhed. Dens hovedsæde er Bonn.
Siden 1903 udgiver den «Borromäusblätter für Bibliotheks-
und Bücherwesen».

[1]


[1]
creature ⓔ, créature ⓕ f, skabning.

crécelle ⓕ f, skralde.

crèche ⓕ f, krybbe; asyl.

credence ⓔ tillid, letter of c. kreditiv.

crédence ⓕ f, anretningsbord.

credential ⓔ kreditiv, legitimation.

credible ⓔ troværdig.

credit ⓔ, crédit ⓕ m, indflydelse; tillid; kredit (side); ⓔ ogs. fæste lid til; kreditere; ⓕ ogs. bevilgning.

creditable ⓔ agtværdig; ærefuld.

créditeur ⓕ m, creditor © kreditor.

credo ⓔ, Credo ⓕ m, trosbekjendelse.

crédule ⓕ, credulous ⓔ lettroende.

crédulité ⓕ f, credulity ⓔ lettroenhed.

creed ⓔ (tros)bekjendelse.

creek ⓔ vik, bugt, krumning.

creep ⓔ krybe; have en kriblende fornemmelse.

créer ⓕ skabe; opfinde, stifte; udstede (aktier); kreere (rolle), se c. qc skaffe sig noget,

crémaillère ⓕ f, grydekrog.

cremate ⓔ brænde (lig).

crémateur ⓕ m, ligbrændingsovn.

cremation ⓔ, crémation ⓕ f, ligbrænding.

crématoire ⓕ ligbrændings-; m, krematorium.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free