- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1225-1226

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borrow ... - Ordbøgerne: C - crème ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Borrow [bå’rō], George (1803—81), eng. reisende
og forfatter, kastede sig tidlig over studiet af fremmede
sprog (har bl. a. oversat digte af Oehlenschläger og Ewald)
og foretog flere lange reiser, saaledes 1833 som agent
for det britiske bibelselskab. Særlig fortjeneste har
han havt af sine undersøgelser af zigeunerne og deres
sprog, f. eks. «The Zincali» (1841 om de spanske zigeunere)
og en ordbog over de engelske zigeuneres sprog (1874).

Borrowstounness [bå’rəstaune’s] (i alm. forkortet til
Boness), havneby i Skotland, ved Firth of Forth, v. f.
Edinburgh, 9100 indb. (1901). Udførsel af kul og
jernmalm. Norsk vicekonsulat under konsulatet i Edinburgh.

Borsa, by i Ungarn, ved elven Visso, bielv til Theis,
helt oppe i Karpaterne, 665 m. o. h. Omtr. 6500 indb.,
rumæner og tyskere. Bly- og kobbergruber.

Borsig, Johann Karl Friedrich August (1804—54),
t. fabrikeier, oprettede en maskinfabrik i Berlin,
hvor der navnlig byggedes lokomotiver. Fabriken
overgik til hans eneste søn Albert B. (1829—78), som
fortsatte og udvidede bedriften. 1862 oprettede han
Borsigverket i Øvre Schlesien (kulminer, masovne, valse-
og hammerverk). Hans sønner Arnold B. (d. 1897) og
Ernst B. overtog ledelsen 1894. 1897 traadte Konrad B.
til. 1896 — 98 byggedes en ny fabrik i Tegel.
Her beskjæftiges omkr. 4500 og i Øvre Schlesien omkr.
7500 arbeidere.

Borsippa, gl.-babyl. by ved Eufrats vestlige bred,
lige i nærheden af Babylon. B. var et sæde for lærdom,
navnlig astronomi; dets gud Nabu (Nebo), lærdommens
gud, dyrkedes i et tempel, hvortil hørte et taarn, som
nu danner en mægtig ruin, bekjendt under navnet Birs
Nimrud (jfr. Babelstaarnet).

Borsna, by i Rusland, guv. Tsjernigov (Vest-Rusland),
12458 indb. (1897). I omegnen dyrkes tobak.

Borsod, komitat i det nordlige Ungarn, n.ø. f.
Budapest 3428 km.2 med 225194 indb. (1900), hvoraf
95 pct. magyarer, 4 pct. slovaker og 1 pct. tyskere. I n.
et optil 1000 m. høit fjeldland, i s. et frugtbart, delvis
sumpigt sletteland. Hovedstad Miskolcz.

Borsyre (H3BO3) vindes i Toscana af de berømte
«fumaraler», d. e. dampkilder, som indeholder b.
Dampene ledes i vand, som senere inddampes ved de
naturlige dampes varme, hvorved syren udkrystalliserer i
smukke blade. Fremstilles ogsaa af boraks og andre
mineraler ved spaltning med svovl- el. saltsyre. Er
svagt antiseptisk og bruges derfor i medicinen (borvand
2—4 pct. opløsning) samt til konservering af levnetsmidler,
hvilket dog i de fleste lande er forbudt. Finder
ogsaa lignende anvendelse i industrien som boraks.

Borthen, Lyder Must (1847—), n. læge i Trondhjem.
Har foretaget en række specialundersøgelser om øiensygdomme,
bl. a. om farvesansen (doktorafhandling 1885).
Resultaterne af hans med statsbidrag foretagne studier
af spedalskes øienlidelser er nedlagt i to større,
fortrinlig illustrerede, paa tysk skrevne verker.

Bortkiewicz, Ladislaus von (1868—), professor
i statistik ved universitetet i Berlin, behandler i sine
verker den statistiske metode, særlig fra matematisk
synspunkt. Af hans skrifter nævnes «Die mittlere
Lebensdauer» (1893) og «Das Gesetz der kleinen Zahlen» (1898).

Bortnianski, Dimitri (1751—1825), keiserlig
kapelmester i Rusland, statsraad, gjorde sit kapel til et
mønsterkor og skrev for det en mængde salmer, en messe
o. a., som ved sin enkle inderlighed og skjønne, klare,
gammelrussiske stil indtager en høi rang.

Borussia, nylat. navn paa Preussen.

Borwick [bå’rik], Leonard (1868—), fremragende
eng. pianist, elev af Clara Schumann, har paa sine
udstrakte koncertreiser gjort sig bemerket ved gjennemsigtig
klart foredrag og raffineret anslag. Kra. 1898 og 1903.

Bory de Saint Vincent [bårí də sæ væsã’], Jean
Baptiste Marcellin
(1780—1846), fr. naturforsker, officer
og politiker, bekjendt for sine forskningsreiser paa
afrikanske øer og i Algerie.

Boryslav, by i Østerrige, Galizien, ved foden af
Karpaterne s.v. f. Lemberg. 11631 indb. (1900).
Petroleumskilder.

Borysthenes.

1. I oldtiden navn paa Dnjepr (s. d.). —

2. B. el. -nis, d. s. s. Olbia, by nær Dnjeprs munding.

Borøen, en 3.4 km.2 stor ø i Dybvaag herred,
Nedenes amt. Den nordlige del af øen er opfyldt af smaa
skogklædte fjeldknauser (69 m.); den sydlige tæt bebygede
del er flad. Ialt bor der 598 mennesker i 117 huse.
Paa øen er der post-, telegraf-, lods- og toldstation.
Lokaldampskibet til Tvedestrand korresponderer ved B. med
kystbaadene.

Bos [båss] (lat.), det systematiske slegtsnavn for
okserne (se Okser).

Bosa, by paa Sardinien (Italien), ved vestkysten,
6846 indb. (1901). Bispesæde med domkirke. Usund omegn,
rig avl af vin og oliven.

Bosboom, Anna Louisa Geertruida, f. Toussaint
(1812—86), holl. forfatterinde, gift med maleren
Jan B. (1817—91), har skrevet en række noget brede,
men i øvrigt udmerkede romaner, hvor hun viste
grundighed og stor evne til at gribe fjerne tiders mennesker
og forhold. Blandt de mest kjendte er «De graaf van
Devonshire» (1838), «De Engeischen te Rome» og særlig
«Het huis Lauernesse».

Boscán Almogavér, Juan (ca. 1495—1542), sp.
digter, begyndte efter tilskyndelse af den venezianske
gesandt Andrea Navagiero at efterligne de italienske
digtere og anvende deres versformer. Han var ikke i
besiddelse af nogen større originalitet, men han var et fint
talent og staar gjennem sin italienske paavirkning som
indleder af en ny tid i spansk digtning.

Bosch, Hieronymus (ca. 1462—1516), holl. maler;
har navn efter sit fødested s’Hertogenbosch. En af de
første repræsentanter for en fantastisk-dæmonisk malerkunst,
der væsentlig bæres af en barok fantasi, og hvis emner
især bestaar i alskens uhyrer, troldpak og djævletøi.
Et vanligt sujet er saaledes «Antonius’ fristelser»
og «Helvedestraffe». B. er malerisk udgaaet fra van
Eyck’erne og har paavirket Peeter Brueghel den ældre.
Han er bedst repræsenteret i Madrid (Filip II samlede
ivrig paa hans billeder), desuden i Wien, Antwerpen,
Brüssel og Nürnberg.

Boscoreale, by i Italien, s. f. Vesuv, ved foden af
fjeldet, 9340 indb. (1901). Ved udgravning er her gjort
flere storartede fund.

Boscotrecase, by i Italien, s. f. Vesuv og v. f. Boscoreale,

[1]


[1]
crème ⓕ f, fløde; blomsten af noget; krem; suppe; likør; pomade: adj kremgul.

crenate(d) ⓔ (bot.) tagget.

créneau ⓕ m, murtinde, skydeskaar.

crenelated ⓔ kreneleret.

créneler ⓕ krenelere; rifle (kant af mynt).

crénelure ⓕ f, ud-, indskjæring.

Creole ⓔ, créole ⓕ m (f), kreoler(inde).

creosote ⓔ, créosote ⓕ f, kreosot.

crêpe ⓕ m, krep(flor); f, pandekage. crêper kruse, kreppe.

crépine ⓕ f, frynse.

crépir ⓕ pudse (mur).

crepitate ⓔ, crépiter ⓕ knitre.

crepitation, ⓔ, crépitation ⓕ f, knitring.

crépusculaire ⓕ, crepuscular, crepusculous ⓔ skumrings-; ⓕ ogs. m, (zool.) tusmørkesvermer. crépuscule ⓕ m, skumring.

crescent ⓔ voksende (maane); halvmaane; halvrund aaben plads.

cress ⓔ, cresson ⓕ m, (bot.) karse.

cresset ⓔ fyrgryde; begfakkel paa stativ.

crest ⓔ kam; (pryde med) hjelmbusk; toppe sig (bølger). c.-fallen rent modfalden.

crétacé ⓕ, cretaceous ⓔ kridtagtig, -rig.

crête ⓕ f, kam; fjærbusk; ryg, top.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free