Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1237-1238 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Botaniske laboratorier ... - Ordbøgerne: C - crû ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skaffe materiale til den botaniske undervisning. De b. h.
er oftest knyttet til universiteterne eller til større
læreindretninger. I de b. h. er planterne ordnet efter et
eller andet videnskabeligt system; i vor tid lægges mest
et naturligt system til grund, hvorved beslegtede arter
grupperes sammen. Men i moderne haver er der gjerne
ogsaa ved siden heraf særlige afdelinger, hvor planterne
er ordnet efter andre principer; saaledes kan der være
«biologiske», «geografiske» el. a. plantegrupper, bestaaende
af arter, der i biologisk henseende staar hinanden nær,
eller som stammer fra samme egne af jorden. Til de
fleste b. h. hører ogsaa veksthuse, hvor især tropernes
ømtaalige planter opelskes. De ældste b. h. er de
italienske, som anlagdes udelukkende til hjælp ved
universitetsundervisningen. Allerede i begyndelsen af det
14 aarh. er den b. h. i Salerno anlagt. Den ældste have
udenfor Italien er den i Leiden i Holland fra 1577,
hvorefter fulgte Montpellier i Frankrige og Heidelberg i
Tyskland, begge fra 1593. I Norden er Kjøbenhavns b. h.
ældst, anlagt i første halvdel af det 17 aarh. I vort
land er der kun én større b. h., nemlig universitetets,
beliggende paa Tøien. Denne, der er grundlagt 1815 af
gartner Siebke, er i de sidste aar under omordning
efter nyere tiders metoder. Mindre, nye haveanlæg er
der i Bergen og ved Aas (1901). De største og mest
mønstergyldige b. h. i Europa er for tiden anlæggene i
Kew, nær London, og i Berlin. I de tropiske egne
findes der ogsaa flere b. h., af hvilke særlig den i
Buitenzorg paa Java er berømt.

Botaniske laboratorier, videnskabelige indretninger
for studiet af botanikens forskjellige grene, især anatomi
og fysiologi. B. l. er gjerne knyttet til universiteterne
eller andre høiere læreanstalter. Hos os er der to b. l.,
begge af ny datum: universitetes b. l. oprettet 1895 og
det b. l. ved Norges landbrugshøiskole, anlagt 1901, og
indrettet særlig for plantefysiologiske arbeider.

Botaniske museer, videnskabelige institutioner til
opbevaring af botaniske samlinger. Disse bestaar mest
af pressede planter i herbarier, af tørrede plantedele
som frø, træstammer etc. eller af planter, konserveret
paa spiritus. I Norge er der flere b. m., hvoraf det
største er universitetets, som indeholder mange
værdifulde samlinger, saaledes prof. M. N. Blytts herbarium
paa ca. 40000 arter og prof. Schübelers samlinger, flere
tusen planter, opstillet paa glas og visende især disses
medicinske og tekniske anvendelse. Mindre b. m. er der ogsaa i
Bergen, Trondhjem, Tromsø og ved Norges
landbrugshøiskole.

Botany Bay [bå’təni bē], bugt paa østkysten af
Australien, 8 km. s. f. Sydney, opdaget 1770 af Cook og
opkaldt efter sin planterigdom. Den blev anbefalet som
et passende sted for en forbryderkoloni, men blev senere
opgivet som saadan.

Both, Jan (ca. 1610—52), holl. maler og raderer.
En dygtig og produktiv kunstner, der tilhører den af ital.
kunst paavirkede retning i holl. landskabsmaleri. Elev
af Abraham Bloemaert, studerede senere i Rom, hvor
han blev sterkt paavirket af Claude Lorrain. Har
fortrinsvis malt landskaber fra Italien med smukke
belysninger, især i solnedgangens rødgyldne lys. Af hans 15
raderinger er ogsaa de fleste landskaber.

Bote und Bock (indehaver Hugo Bock), et i 1838
i Berlin grundlagt bekjendt musikforlag, der særlig har
virket for billige udgaver af klassikere.

Botha, Louis (1862—), boergeneral og
premierminister i Transvaalkolonien, deltog i
kampen ved Talana hill (okt. 1899) og blev ved Lukas
Meyers sygdom chef for Tugela-stillingen mod Buller,
hvem han slog ved Colenso, Spion kop og Vaalkranz.
Ved Jouberts død (mars 1900) blev han overgeneral og
ledede derefter hele boerkrigen. Efter freden drog
han til England og arbeidede for forstaaelse mellem
boere og englændere. Blev febr. 1907 premierminister
i Transvaalkolonien , efterat denne 1906 havde faaet
selvstyre, og deltog (april 1907) i den 4 eng.
kolonikonferance i London.

Louis Botha.

Bothne.

1.< sp>Thrond Jonson</sp> B. (1835—1907), f. i Vikør,
udgav «Fredrikshalds tilskuer» 1867—75, udvandrede,
var 1875—82 lærer ved Luther college, Decorah, Ia.,
og har senere virket som redaktør for «Norden»,
«Skandinaven» og «Decorahposten». Har udgivet «Kort udsigt
over det lutherske kirkearbeide blandt nordmændene i
Amerika», Chicago 1898.

2. Gisle B. (1860—), søn af foreg., n.-amer. filolog,
udvandrede 1876, lærer i norsk og græsk ved Luther
college. 1907 ansat i den norske professorpost ved
Minnesotas statsuniversitet.

Bothner, Harald (1850—), n. embedsmand og
politiker, f. i Fredrikshald, tilh. slegten Botner (s. d.), blev efter
at have været sagfører først i Sarpsborg 1878—80, senere i
Fredrikshald, 1889 statsadvokat i Stavanger, 1896
sorenskriver i Stjør- og Værdalen. B. indvalgtes som 1ste
repræsentant for Nordre Trondhjems amt paa stortinget
for 1903—06 og tilhørte her det radikale venstre, som
hvis repræsentant han gik ind i det Michelsen-Løvlandske
ministerium af 11 mars 1905, hvilket han senere har
tilhørt, oftest som chef for justitsdepartementet.

Bothriocephalus, se Bændelorme.

Bothwell [bå’þwel], James Hepburn, jarl af (1537—78),
skotsk adelsmand, bekjendt ved sit forhold til
Maria Stuart. B., der var en stridbar herre, blev af
sine fiender flere gange fordrevet fra Skotland, var bl. a. i
Danmark, hvor han trolovede sig med en norsk adelsdame,
som han siden forlod. Maria Stuart kaldte ham tilbage 1565.
Efter drabet paa Ricio sluttede hun sig nær til B., der
havde gjort indtryk paa hende ved sin tapperhed. Da
hendes mand Darnley blev sprængt i luften, udpegte
rygtet B. som drabsmand. Da Maria Stuart alligevel
kort efter egtede B., der havde bortført hende,
rimeligvis med hendes samtykke, til et af sine slotte, blev
skotterne harme; hendes modstandere reiste et oprør,

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>