- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1241-1242

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bottesini ... - Ordbøgerne: C - cuisse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B.-H.s private hjem, hvor hans righoldige bibliotek fyldte
alle vægge, var en aarrække samlingsstedet for en kreds
af litterært eller videnskabeligt fremtrædende mænd
(«Hollænderne»), Ibsen, Asbjørnsen, Ludv. Daae o. fl.

Bottesini, Giovanni (1823—89), bekjendt ital.
virtuos for kontrabas, kapelmester og operadirektør paa
flere steder, konservatoriedirektør i Parma, besøgte Kra.
1877 sammen med Madm. Artot, Padilla og Wieniawski.
Ogsaa komponist.

Botticelli [-tšelli], Sandro di Mariano di Vanni
Filipepi
, kaldt B. (1444—1510), florentinsk maler.
Først elev af guldsmeden B., efter hvem han har faaet
navn, og derpaa af Fra Filippo Lippi; uddannet ved
paavirkning af Antonio Pollainolo og Verrocchio;
arbeidede væsentlig i Florens, 1481—82 i Rom og 1474—75
i Pisa. Den eiendommelige stemning og charme ved
B.s kunst ligger væsentlig i hans figurers egne type, i
deres ynde og udtryksfulde bevægelser, i hans naive,
kydske opfatning, i hans intense følelse og rige, poetiske
fantasi. Hans udtryksmiddel er væsentlig linjen, som
han giver rigt liv, bevægelse og udtryksfuldhed (f. eks. i hænder).

illustration placeholder
Botticelli: De tre gratier (af «Primavera» i akademiet i Florens).


Farven spiller derimod en underordnet rolle;
den tjener i høiden til at forhøie linjespillet. Han er
kanske endnu mindre egentlig kolorist end de fleste
andre florentinske malere. Af religiøse billeder har han
malt en række stille, tungsindige ungpigeagtige
madonnaer, tronende mellem kjerter og roser og omgivet af
yndefulde halvvoksne engle (i Uffizierne, Pitti-galleriet,
Berlin, London o. s. v.). Han var blandt de første
renaissancekunstnere, der under indflydelse af humanismen
ogsaa malte verdslige allegoriske og mytologiske
motiver; de vigtigste af disse er allegorien af vaaren
(«Primavera» ; akademiet i Florens), hvis eventyrstemning
forhøies ved dets blaaliggrønne maaneskinstone, og «Venus’
fødsel» (Uffizierne), begge malt for Lorenzo di Medicis
Villa di Castello efter motiver fra et festdigt. B.
overdriver undertiden den heftige bevægelse i linjerne, saa
den bliver til en ubehagelig uro; dette er tilfælde med
freskerne i det Sixtinske kapel i Rom og delvis i
«Bagvaskeisen» (Uffizierne; motivet efter en beskrivelse
af et maleri af den græske maler Apelles). En
beundringsværdig prøve paa hans portrætkunst har man i
«Kongernes tilbedelse» (Uffizierne), hvor medlemmer af
familien Medici er afbildet. Savonarolas optræden og død
gjorde et dybt indtryk paa B.s følsomme natur. Han
henfaldt efter den tid til religiøse grublerier, malte kun
lidet og syslede væsentlig med sine illustrationer til
Dantes «Divina commedia», hvoraf de fleste (84 pennetegninger)
findes i kobberstiksamlingen i Berlin (udgivet
af Lipmann). Tidens store konflikt mellem humanisme
og kristendom har sat sit dybe præg i B.s liv og kunst.
Den af Mediceerne tidligere saa begunstigede kunstner
skal være død syg og fattig. Hans kunst er særlig
blevet høit beundret i anden halvdel af det 19 aarh.,
navnlig i England, hvor han ogsaa fik indflydelse paa
tidens malerkunst, især paa «Prærafaeliterne».

Bottlenose [bå’tlnōs], se Hvaler.

Botniske bugt, den nordligste del af Østersjøen,
skiller Sverige fra Finland, strækker sig fra Ålandsøerne
nordover i en længde af omtr. 650 km. og med en bredde
fra 100—250 km. Den nordlige del kaldes Bottenviken,
den sydlige Bottenhavet; disse to dele forbindes ved
Kvarken. Vandet i B. b. er meget lidet salt, da en
mængde store svenske og finske elve rinder ud i den.
Dybden er liden og seiladsen vanskeliggjøres ved en
mængde øer og skjær. Om vinteren ophører skibsfarten,
da vandet fryser.

Botvid, sv. helgen, levede i 11 eller 12 aarh.
Legenden beretter, hvorledes han blev kristen i England
og derefter vendte tilbage til Sverige for at vidne om
kristendommen baade med mund og liv. Han blev dræbt
paa Rogö i Södermannaskären af en vendisk fange, som
han havde løskjøbt for at sende ham til sit hjem. Han
blev siden ofte kaldt Södermanlands anden apostel.

Botzaris, se Botsaris.

Boucaniers [bukanjé], ogsaa kaldt Flibustiers, et
sjørøverforbund paa Haïti i 17 aarh. De første b. var
franskmænd, der sluttede sig sammen for at drive kaperi.
Deres væsentligste organisation bestod i gjensidig bistand
mod den fælles fiende spanierne, og støttet af
Frankrige og England blev de en frygtet sjømagt, der
plyndrede hele byer som 1683 Vera Cruz og 1697 Cartagena.
Omkr. aar 1700 opgav England at støtte dem, hvorefter
det stadig siden gik tilbage for dem.

Bouchardon [bušardõ’], Edme (1698—1762), fr.
billedhugger, elev af den yngre Coustou, udførte den før
berømte, i 1792 ødelagte rytterstatue af Ludvig XV paa
Place du Louis XV (Place de la Concorde) og
apostelstatuerne i hovedskibet i St. Sulpice i Paris. Under et
ophold i Stockholm udførte han Gustaf Vasas statue
foran ridderhuset og dekorative arbeider i Stockholms
slot. Hans bedste arbeider er genreskulptur, f. eks. med
amoriner.

Boucher [bušé], François (1703—70), fr. maler,
elev af François le Moine. Studerede i tre aar i Rom
efter Guido Reni og Francesco Albani. Vendte 1731
tilbage til Paris, blev direktør for kunstakademiet og efter
Vanloo’s død første hofmaler. B. er malerkunstens mest
typiske repræsentant for rokokoen, for dens gratie og
lethed som for dens overfladiskhed og unatur. Hans

[1]


[1]
cuisse ⓕ f, laar.

cuisson ⓕ f, kogning; stegning, bagning; (tegl)brænding = cuite f; svie.

cuistre ⓕ m, pedant.

cuivre ⓕ m, kobber, cuivrer (for)kobre. cuivrerie f, kobbertøi.

cul ⓕ m, ende, gump; bund; fod: agterfjæl, -speil. c.-de-jatte krøbling. c.-de-lampe slags roset; slutningsvignet. c.-de-sac blindgade.

culasse ⓕ f, (mil.) bundstykke.

culbute ⓕ f, kolbøtte; bankerot. culbuter slaa en kolbøtte; spille bankerot; (kuld)kaste.

culer ⓕ bakke; grundstøde. culière f, halerem.

cull ⓔ sanke; pl, udskudstømmer.

cullet ⓔ glasskaar.

cullion ⓔ (bot.) marihaand.

culm ⓔ straa; glanskul.

culminate ⓔ, culminer ⓕ kulminere, culmination ⓔ & ⓕ kulmination.

culot ⓕ m, underdel; bundfald.

culotte ⓕ f, (korte) bukser. culotter give bukser paa; indrøge (pibe).

culpabilité ⓕ f, culpability ⓔ strafskyldighed.

culprit ⓔ skyldig, forbryder.

cult ⓔ, culte ⓕ m, (guds)-dyrkelse.

cultivate ⓔ, cultiver ⓕ dyrke; lægge sig efter; danne, udvikle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free