Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bottesini ... - Ordbøgerne: C - cuisse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mangesidighed i emnevalg og hans uhyre produktion
tjente heller ikke til at disciplinere hans lette og flotte
behandling af form og farve. Som saa helt børn af sin
tid vil derfor hans malerier med amoriner og smaa
buttede franske nymfer, gudinder og hyrdinder bevare
sin interesse som stil og dekoration, ikke som lødig
malerkunst, Hans fleste og bedste arbeider er i Louvre;
hovedverker af ham ogsaa i nationalmuseet i Stockholm.
Boucher de Crèvecoeur de Perthes
[bušé də krævkø’r də pært], Jacques (1788—1868), fr.
videnskabsmand og alsidig forfatter, grundlagde studiet af den
palæolitiske stenalder ved sine undersøgelser af
betydningsfulde fund af stenredskaber og andre kulturlevninger i
tertiære og tidlig kvartære diluviallag i Sommedalen.
Bouches-du-Rhone [buš-dy-rån] («Rhones
mundinger»), depart, i det sydlige Frankrige, langs
Middelhavet og omkr. Rhone, 5 248 km.2 med 734347 indb.
(1901); af indb. er 100000 italienere. V. f. Rhone ligger
Ile de la Camargue, en lav, sumpig og usund slette, ø.
f. Rhone er la Cran, en stenet slette; længer øst er
landet opfyldt af lave aaser; ude ved kysten er der
store strandsjøer («étangs»). Klimaet er tørt og varmt,
nedbøren liden, og landet er derfor blot frugtbart langs
elvene eller paa steder, hvor der vandes kunstig. Her
dyrkes der vin, olje, sydfrugter, silke etc. Der holdes
heste og sauer i store mængder. I fjeldene er der kul,
kalk, gips m. m. Flere bekjendte mineralkilder (Aix);
strandsjøerne giver salt. Vigtigste by er Marseille.
Bouchor [bušå’r], Maurice (1855—), fr. digter,
gjorde sig allerede ganske ung bemerket ved sine vers.
Han har bevæget sig fra de glade, muntre toner til
religiøs mystik, har bl. a. udgivet «Les chansons joyeuses»,
«Les poèmes de l’amour et de la mer», «Le Faust
moderne», «Contes parisiens en vers», «L’aurore», «Les
symboles». Han har desuden gjort forsøg med at
gjenoplive middelalderens mysterier og skrevet dramatiske
arbeider.
Boué [bue’], Ami (1794—1881), fr. geolog. Studerede
i Genf, Paris, Berlin og Edinburgh, hvorpaa han foretog
talrige reiser i Mellem- og Sydeuropa. Han bosatte sig
saa i Paris, men flyttede senere til Wien, hvor han døde.
Har udgivet en mængde reisebeskrivelser og geologiske
afhandlinger.
Bouet-Willaumez [buæ-vilåméz], Louis Édouard,
greve af (1808—71), fr. sjøofficer. Indtil 1850 væsentlig
optaget af administrative og militære opgaver i
Vest-Afrika. Under Krimkrigen chef for generalstaben. Fik
1870 overkommandoen over den til Østersjøen udsendte
flaade, men kunde intet udrette. Forfatter af
krigsvidenskabelige arbeider.
Bouffes parisiens [buf parisjæ’], operetteteater i Paris
1827. Her virkede Jacques Offenbach 1855—66, og hans
berømte operetter er for største delen først opført her.
Boufflers [buflæ’r], Louis François, hertug af
(1644—1711), fr. hærfører i Ludvig XIV’s krige.
Marskalk, hertug og pair af Frankrige. Berømt for sit
forsvar af Naumur 1695.
Bouffiers [bufié], Stanislas, chevalier de
(1738—1815), fr. digter, feltmarskalk, statholder i Senegal,
gjorde sig bemerket ved sin aandrighed og sine letfærdige
elskovsdigte, glimrede i selskabslivet som damernes helt.
Han var medlem af nationalforsamlingen 1789, emigrerede
1792 til Preussen, men vendte tilbage under Napoleon.
Fortællingen «Aline, reine de Golconde» er mest kjendt
af det, han har skrevet.
Bougainville [bugævi’l], Louis Antoine
(1729—1811), fr. sjøfarer, tjente som adjutant hos markien af
Montcalm i Kanada. Han foretog i 1766—69 den første
franske jordomseiling. Efter ham er nedenn. ø B. opkaldt.
Døde som admiral.
Bougainville [bugævi’l], den største af Salomonsøerne,
n. ø. f. Australien. Frugtbar, vulkansk, fjelde af indtil
3100 m. o. h. Tilhører i navnet Tyskland, men
kolonisering er for tiden umulig paa grund af indbyggernes
vildhed.
Bougie [buži’] (arab. Budschajah), Nordvest-Afrika,
befæstet hovedstad i distrikt af samme navn i Algerie,
depart. Constantine, med en udmerket havn i en smuk
egn, omtr. midt mellem Alger og Philippeville, med
(1901) 14522 indb. (4100 europæere). Havneby for det
østlige kabylerland, hvormed B. er forbundet ved
jernbane til Beni Mansur. Udførsel af fosfat, olje,
grønsager, frugt og vin.
Bougie [buži’], kirurgisk instrument, som anvendes
til undersøgelse af urinrøret og til behandling af
forsnævringer i dette. Almindeligst er elastiske b., lavet
af et fletverk af silke overtrukket med lak og tilspidset
i den ene ende. Metal-b. er forarbeidet af staal el. nysølv.
Begge slags b. forefindes i forskjellig størrelse med jevnt
tiltagende tykkelse.
Bouguer [buge’], Pierre (1698—1758), fr.
matematiker og fysiker, deltog 1735—44 i gradmaalinger i Peru,
skrev et berømt verk om jordens figur, opfandt
heliometeret, studerede metallers udvidelse ved varme,
lysbrydning, lysmaaling o. s. v.
Bouguereau [bugrå], William Adolphe (1825—1905),
fr. maler. Hans mytologiske og religiøse billeder,
der er akademisk korrekte, men upersonlige og sødlig
sentimentale, har vundet mer beundring blandt det store
publikum end blandt kjendere. Hans hovedverk «Venus’
triumf» (1879) og «Vierge consolatrice» (1877) findes i
Luxembourg-museet i Paris.
Bouilhet [bujæ], Louis Hyacinthe (1822—69),
fr. digter. Flauberts gode ven, udsøgt og fornem i sin
kunst, blev bekjendt ved sit digt «Melaenis» (1851), hvis
emne er hentet fra den romerske keisertid, og udgav
derefter «Les fossiles», en fantasifuld poetisk skildring
fra den forhistoriske tid, samt de fine digte «Poésies,
festons et astragales». B. har ogsaa skrevet dramaer
paa vers, «Madame de Montarcy», «Hélène Peyron», «La
conjuration d’Amboise» o. fl.; de udmerker sig ved smuk
fremstilling, men er ikke betydelige.
Bouillé [bujé], François Claude Amour, marki
af (1739—1800), fr. officer. Deltog i den preussiske
syvaarskrig og viste senere stor dygtighed som guvernør
i franske kolonier og som general i den franske hær i
revolutionens første aar. Understøttede Ludvig XVI’s
flugtforsøg 1791, blev dødsdømt for høiforræderi, men
det lykkedes ham at flygte til udlandet. Memoirer.
Bouillon [bujõ’], Gotfred af, se Gotfred.
Bouillon [bujõ’], Belgien, et lidet fjeld- og skoglandskab
i Ardennerne, i det sydligste af prov. Luxemburg,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
