Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bouilly ... - Ordbøgerne: C - curé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
385 km.2 22000 indb. Udskiltes fra grevskabet
Ardennerne som len for hertug Gotfred af Nedre
Lotringen (Gotfred af Bouillon). B. skiftede flere gange
herrer, stod bl. a. en tidlang under Frankrige.
Hovedstaden i landskabet heder ogsaa B., ligger ved elven
Samoi, 13 km. n.ø. f. Sedan, 3000 indb.
Bouilly [buji’], Jean Nicolas (1763—1842), fr.
forfatter, gjorde sig fortjent af skolevæsenet og
folkeopdragelsen, fik tilnavnet poète lacrymal paa grund af sin
sentimentalitet. Blandt hans skrifter for ungdommen
kan nævnes «Contes à ma fille» og «Conseils à ma fille»
samt af hans mange dramatiske arbeider «Les deux
journées» (1800) og «Une folie».
Boulainvilliers [bulœviljé], Henri, greve af
(1658—1722), fr. historiker, der i sit hovedverk «Om Frankriges
gamle styrelsesformer» hævdede den franske adels
nedstamning fra de frie franker og dens historiske ret til
at lede landets styrelse. Bogen er rettet baade mod
enevælde og demokrati.
Boulanger [bulãšé], Georges Ernest Jean
Marie (1837—91), fr. officer. Deltog med hæder i
Frankriges forskjellige krige fra 1857 til 1870/71; blev
1884 divisionsgeneral og 1886 krigsminister i Freycinets
ministerium. Her hævdede han energisk sin autoritet
overfor officererne og gjorde sig yndet af de menige
paa grund af mange smaa praktiske reformer i forpleining
og tjeneste; virkede ogsaa ivrig for hele forsvarsvæsenets
udvikling (Lebel-geværet) og for at vække og
fæstne franskmændenes tillid til hæren. Ved Freycinets
afgang 2 dec. 1886 gik han over i Goblets kabinet. Det
daværende spændte forhold til Tyskland foraarsaget ved
den saakaldte Schnäbele-affære (s. d.) skjøv B. i forgrunden
paa en maade, som i mai 1887 hidførte ministeriets
fald. I 1888, efterat han paa grund af sine politiske
manøvrer havde været nødt til at tage afsked, dannedes
med B. som chef et parti (Boulangister), oprindelig
bestaaende af radikale venstremænd, som var misfornøiet
med den bestaaende forfatning, og af patriotligaens folk.
Gjentagne valgseire vidnede om hans uhyre popularitet,
og regjeringen reiste endelig 4 april 1889 anklage mod ham
for «sammensvergelse og attentat mod statens sikkerhed».
I dette afgjørende øieblik svigtede B. alle tilhængeres
og hjælperes forventninger: Istedetfor at vove statskup,
flygtede han til Brüssel, hvor han to aar senere, trykket
af økonomiske vanskeligheder endte sit liv ved selvmord
paa sin elskerindes grav.
Boulangister [bulãšister], se Boulanger.
Boulay de la Meurthe [bulædlamø’rt], Antoine
Jacques Claude Joseph, greve af (1761—1840),
liberal fr. statsmand. Hjalp, kjed af direktorialregjeringens
vilkaarlighed, Napoleon ved brumaire-statskupet
1799. Deltog ivrig i udarbeidelsen af code civil og andre
organisationsarbeider. Høit skattet af Napoleon og trofast
mod ham. Memoirer og hist. verker, særlig om England.
Boulder [bō’ldə], Nordamerika, by i de Forenede
stater, Colorado, 40 km. n. f. Denver, ved en gren af
Union pacific-banen. 30 km. vestligere gaar jernbanen
i B.-passet (3535 m.) gjennem Colorado- el. Front-fjeldene.
Boulenger [bulãže’], Hippolyte (1837—74), belg.
maler. Grunderen af det intime landskabsmaleri i Belgien
(Tervueren-skolen); paavirket af Barbizon-skolen.
Boulle [bul], André Charles (1642—1732), berømt
fr. møbelkunstner, Ludvig XIV’s hofsnedker. B.s møbler
er i barok stil. Karakteristisk for dem er den udstrakte
anvendelse af indlagt arbeide (marketeri) af forskjellige
slags træsorter, skildpadde, metal, elfenben o. s. v.; hertil
kommer ofte forgyldte broncebeslag. Den møbelstil, som
herved skal være grundet af B., fortsattes af hans 4 sønner.
Møbler af denne art gaar under navn af «Boulle-arbeider».
Boulle-arbeide. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>