Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1253-1254 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bouts-rimés ... - Ordbøgerne: D - dairy ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bouts-rimés [bu-rimé], opgivne enderim, hvorpaa der
laves vers. Yndet underholdning, især blandt précieuses
(s. d.) i 17 aarh.

Boutwell [bau’twel], George Sewall (1818—1905),
nordamer, statsmand, oprindelig advokat, 1851 som
demokrat guvernør i Massachusetts, gik 1854 over til
republikanerne, hvis leder i Massachusetts han blev;
1862 medlem af kongressen, og da Grant blev præsident
(1869), finansminister, arbeidede i beskyttelsesvenlig
retning og mindskede statsgjælden. 1873—77 senator. Blandt
hans skrifter maa merkes «Why I am a republican:
history of the republican party» (1884).

Bouvet-øen [bovœ-], ø i det sydlige Atlanterhav s. f.
Afrika, omtrent 52 1/2 ° s. br. og 3 1/2 ° ø. l. Det er en
ganske liden ø af vulkansk natur; høieste fjeld er
935 m. o. h. Den er ubeboet og ubeboelig. Den blev
opdaget 1739 af Bouvet og i 1898 gjenfundet af den tyske
Valdiviaekspedition.

Bouvier [buvié], Auguste (1826—93), schweizisk
protestantisk teolog, studerede under Neander i Berlin,
blev 1861 professor i apologetik og praktisk teologi i
Genf, 1865 i dogmatik. B. arbeidede i Neanders og
Schleiermachers aand paa at hidføre forstaaelse og
fordragelighed mellem de forskjellige protestantiske
retninger. Hans skrifter er væsentlig af praktisk eller
opbyggelig art.

Bouvines [buvi’n], Frankrige, liden by i depart.
Nord, 10 km. s.ø. f. Lille. Berømt slag 1214, da Filip
August af Frankrige slog de forenede keiser Otto IV,
greven af Flandern og kong Johan af England.

Bovbjerg, en ca. 40 m. høi lerbanke i Ringkjøbing
amt paa det mest udsatte punkt paa Jyllands vestkyst.
Siden 1878 er her et førsteklasses fyr, hvis taarn er
25.7 m.

Boven-, sjøudtr., betyder øvre (holl, nedert. boven,
smlg. eng. above) og bruges i forskjellige sammensætninger.
B.-bramseil, paa b.-bramraaen, er seilet over
bramseilet og er det femte raaseil fra dækket.
B.-bramseil kaldes ogsaa ofte røil (eng. royal).
B.-bramstangen er fortsættelsen af bramstangen eller den
øverste del af den. B.-læseil, merselæseil, læseil (s. d.)
ud for mersseilet; nu lidet brugeligt.

Bovino, Italien, by i prov. Foggia, 30 km. s.v. f.
Foggia, 8000 indb. Slag 1734.

Bovinæ, se Okserne.

Bovîo, Giovanni (1841—1903), ital. politiker og
videnskabsmand, professor i retshistorie i Neapel og
forfatter af en del retsvidenskabelige verker, samt en
bog om Giordano Bruno. 1879 kom han som deputeret
ind i praktisk politik, hvor hans plads er blandt de
mest udpræget radikale; tillige har B. gjort sig bemerket
som en bitter fiende af pavemagten.

Bowallius.

1. Karl Erik Alexander B. (1849—), sv. videnskabsmand.
Dr. phil., docent i Upsala 1875,
samt ansat ved zoologisk museum. Har foretaget
videnskabelige reiser i Sverige og rundt om paa kloden og
skrevet en del etnografiske, zoologiske og arkæologiske
verker. Har stor fortjeneste af ordningen af det
biologiske museum i Upsala (1893). —

2. Robert Maurits B. (1817—1902), foreg.s fader, sv. hist. og embedsmand.
1842 dr. phil., docent i Upsala og ansat ved rigsarkivet.
Fra 1845 i Stockholm, 1874—82 rigsarkivar. Har udgivet
«Meddelelser fra rigsarkivet», I—VI. Paa latin har B.
skrevet et verk om regjeringsformen 1634 og et om sv.
adel i 17 aarh. Blandt hans øvrige skrifter kan nævnes
«Berättelse om riksdagen i Stockholm 1713—14», som
blev prisbelønnet af akademiet.

Bowen [bōən], Herbert Wolcott (1856—),
nordamer. diplomat, 1890 de Forenede staters konsul (1895
generalkonsul) i Barcelona, 1899—1901 minister i Teheran,
derefter i Caracas, hvor han spillede en fremtrædende
rolle under Venezuelas konflikt med England, Tyskland,
Italien og flere europæiske magter 1902—03; det
lykkedes ham at faa spørsmaalet løst ved et forslag om
voldgift (feb. 1903).

Bowiekniv [bō’i-], særegen jagtkniv, opkaldt efter
oberst Tim Bowie (d. 1836), en bekjendt jæger og fegter i
Nordamerikas sydstater. Bæres oftest i en skede paa brystet.

Bowiekniv.

Bowle [bōle].

1. Fad («bolle») til punsch el. l., ogsaa benævnelse for
vedkommende drik. Vin-b. laves især af rødvin el. hvidvin
med tilsætning af jordbær, ferskener, ananas og krydderier.
Laves ogsaa af porter, ale og champagne.

2. Se Kricket.

Bowley [bōli], Arthur Lyon (1869—), eng.
statistiker, professor ved universitetet i London, har udført
fortjenstfulde undersøgelser angaaende arbeidslønnens
bevægelse i det sidste aarhundrede («Changes in average
wages between 1860 and 1891», prisbelønnet af «Royal
statistical society» og indtaget i selskabets tidsskrift for
1895; i samme tidsskrift 1898—1906 er en række fortsatte
undersøgelser om samme emne for landbrug og forskjellige
industrigrene). Udgav 1901 «Elements of statistics),
hvori særlig behandles statistikens metode.

Bowling [bō’liŋ], eng. kuglespil; boldspil; se ogsaa
Kricket. — Bowling-green [bō’liŋgrīn], græsplæn
til boldspil.

Bowling-green [bō’liŋgrīn], Nordamerika, navn paa
flere byer i de Forenede stater, bl. a. B. i Kentucky,
hvor Big Barren River begynder at blive farbar, ved
jernbanen mellem Louisville og Nashville, 8200 indb.
Handel med tømmer og tobak. Ogden college. Potter
college for kvinder, St. Columbo’s academy.

Bowls [bōlz], se Bowling.

Bowman [bomən]. Sir William (1816—92), eng.
læge, 1848—56 prof, i fysiologi og alm. og patologisk
anatomi, 1877 consulting surgeon og vicepræsident ved
London ophtalmie hospital. 1880 præsident for de
forenede kongerigers oftalmologiske selskab. 1884 baronet.
Berømt for arbeider i mikroskopisk anatomi
(ciliær-musklerne, nyrerne, tverstribede muskler) og
øienlægevidenskab (løsning af nethinden, stær, taareflod).

Bowne [baun], Borden Parker (1847—),
nordamer. filosof, blev efter studier i Halle og Göttingen
1876 prof. i filosofi i Boston og har udviklet en baade
rationalistisk og idealistisk teisme («Studies in theism»,
1879; «Philosophy of theism», 1887, «Theism», 1902).

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>