Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boyle ... - Ordbøgerne: D - dankbar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brabançonne [brabãså’n], belg. revolutionssang fra
1830 med omkvæd La mitraille a brisé l’orange sur
l’arbre de la liberté, musik af sangeren Campenhout,
tekst af skuespilleren Déchet.
Brabant, landskab, af hvilket den ene del, Nord-B.,
ligger i Nederlandene, den anden, Syd-B. (el. kun kaldt
B.), i Belgien.
1. Syd-(Zuid-)B., prov. midt i Belgien
(idet den nordlige del af det belgiske B. nu danner prov.
Antwerpen), 3283 km.2 1366400 indb., 416 pr. km.2
Belgiens tættest befolkede prov. Fladt, frugtbart land,
hvor baade landbrug og mangartet fabrikdrift blomstrer.
Elvene Dyle og Senne. Hovedstad Brüssel (Bruxelles).
Indb. er katoliker, i n. flamlændere, i s. valloner.
2. Nord-(Noord-)B., prov. ved Nederlandenes sydgrænse,
5128 km.2 590000 indb., 115 pr. km.2 Fladt land. dels
frugtbart, dels hede og myr, gjennemskjæres af Maas,
Dommel og Aa og talrige kanaler. Udmerket jordbrug
og kvægstel. Betydelig industri i bomuld, huder,
lervarer. Hovedby s’Hertogenbosch.
Historie. B. hørte til Gallia Belgica og var beboet
af kelter og germaner. Besat af franker i 3 aarh. I
middelalderen under Lothringen, efter dettes deling 954
Nedrelothringen; men fra 12 aarh. blev navnet B. dog
herskende. Fyrst Johan I føiede Limburg til B. 1288.
Johan II oprettede en stænderforfatning 1312, og landets
privilegier bekræftedes. Johan III forøgede og samlede
dem i den gyldne bulle 1349. Med ham uddøde (1355)
ætten paa mandssiden. Datteren Johanna egtede
hertugen af Luxemburg, men derefter tilfaldt B. først en
side-, dernæst hovedlinjen af huset Burgund. Marias
giftermaal med Maximilian (1477) knyttede landet til
Østerrige; 1556 gled Nederlandene fra den østerrigske
over til den spanske gren af Habsburgerne.
Frihedskrigen sprængte B. i Nord- og Syd-B. Det første kom
under de nordlige Nederlande (1648). Østerrige fik de
spanske Nederlande 1713. 1745—48 holdt Frankrige
dem besat, men erhvervede dem først 1794 (formelt
1797) og delte dem i departementer. Kongeriget Holland
(1810—14) forenede B. igjen. 1715 deltes det i tre dele:
Nord-, Syd-B. og Antwerpen, hvoraf de to sidste ved
oprøret 1830 gled ind under Belgien. Derimod bevarede
Holland Nord-B. B. er altsaa endnu delt efter
frihedskrigens skillelinjer.
Brabænk, sjøudtr. (dansk bradebænk), sted hvor skibe
kjølhales og istandsættes.
Bracciano [bratšánå], Italien, by i prov. Roma, ved
B.-sjøen, ø. f. Civitavecchia, 4000 indb. Prægtigt slot
fra 1480. B.-sjøen (i oldt. Lacus Sabatinus), 56 km.2,
164 m. o. h., en kratersjø, har afløb mod s. gjennem Arrone.
Brace [brēs], Charles Loring (1826—90), amer.
menneskeven og forfatter, kom under studium af
fængselsvæsen og socialt redningsarbeide til erkjendelse af,
at det først og fremst gjaldt at slaa vern om børnene, i
hvilket øiemed han 1853 grundlagde «Children’s aid
society» til at virke ved herberger, hjem, søndagsskoler,
læsestuer, sparekasser o. s. v. Hans foretagender antog
efterhaanden et storartet omfang. 1856 besøgte B. Norge
og Sverige og udgav herom de fængslende skildringer
«The Norsefolk» (1857); skrev desuden flere verker om
fattigforsørgelse og forbryderiskhed.
Brachet [brašé], Auguste (1845—98), fr. sprogforsker.
forfatter til de for sin tid ret betydelige arbeider
«Grammaire historique de la langue française» (1867;
13 udg. 1875) og «Dict. étymologique de la langue
française» (1870 ;_7 udg. 1875).
Brachiopoda, se Armfødder.
Brachvogel [-fo-], Albert Emil (1824 — 78), t. forf.,
særlig bekjendt for sit effektfulde skuespil «Narciss»
(1857), der er bygget over Diderots dialog «Le neveu de
Rameau». Det har havt stor og langvarig scenelykke.
Hans næste dygtige drama «Adalbert vom Babenberge»
slog ikke saa godt an; det samme gjælder hans øvrige,
senere dramaer. B. har ogsaa skrevet en hel del romaner,
«Friedemann Bach» o. s. v., desuden noveller, lyriske
digte og Berlins kgl. teaters historie.
Brachy... [-ky] (græ.), kort... (alm. i sammensætninger).
Brachycefal, se Kortskalle.
Brachygrafi, stenografi.
Brachypodium, slegt af græsfamilien, høie græs med
haarede, flade blade og akslignende blomsterstand. Begge
vore arter, b. pinnatum og b. silvaticum, holder sig
udelukende paa forholdsvis varme og tørre steder i de
sydlige dele af landet.
Brachystokronisk kurve, se Cykloide.
Bachyura, se Krabber.
Brackwede, Preussen, by i Westfalen, 4 km. s. f.
Bielefeld, paa sydskraaningen af Osning (Teutoburgerskogen),
8300 indb. Industri i lin o. a.
Braconidæ, en familie af snyltehvepse (s. d.) med
kun én tilbageløbende nerve paa forringene. Herhen
hører bl. a. slegten microgaster, hvoraf en art,
m. glomeratus, snylter i kaalmark, en anden, m. nemorum, i
furuspinderlarver. De voksne snyltelarver borer sig ud
gjennem huden paa sit dræbte offer og spinder sig ind
i hvide eller gulagtige kokoner udenpaa samme, i alm.
i stort antal.
Bractea, høiblad (s. d.).
Bracteola, forblad (s. d.).
Braddock [bræ’dək], Nordamerika, by i
Pennsylvanien, ved Monongahela-elven, 15 km. ø. f. Pittsburg,
16000 indb. Jern- og staalindustri.
Braddon [brædn], Mary Elisabeth, fru Maxwell
(1837—), eng. forfatterinde, har skrevet en mængde
meget læste, sensationelle underholdningsromaner: «Lady
Audley’s secret», «Aurora Floyd», «Eleanor’s victory»,
«John Marchmont’s legacy», «Henry Dunbar» o. s. v.
Bradford [bræ’dfəd], William (1590 — 1697), eng.
puritaner, anfører for den første skare af independenter,
der søgte et fristed for sin religion i den nye verden.
Under Elisabeth var de flygtet til Holland. 1620
landede 41 af disse «pilgrimsfædre» med sine familier i
Massachusetts, hvor de under store besværligheder
grundede en koloni, som de kaldte Plymouth efter den sidste
engelske by, de havde havt i sigte; deres fører B. blev
koloniens guvernør.
Bradford [brædfəd].
1. England, by i West Riding,
Yorkshire, midt inde i Nordengland mellem aaserne v. f.
Leeds, ved Bradford Beck, tilløb til den lidt nordenfor
B. løbende Aireelv, ved en gren af Airekanalen (Leeds—Preston),
288500 indb. B. er midtpunktet for aislags
tilvirkning af kamgarn. Store silke-, fløils- og plyschfabriker
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
