Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bradlaugh ... - Ordbøgerne: D - datere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have været en historisk person, synes at fremgaa af
hans kvad, der er knyttet til historiske høvdinger (hans
Ragnarsdrapa beskriver et skjold, som Ragnar Lodbrok
havde skjænket ham, og han maa saa have levet i
begyndelsen af det 9 aarh. Der har været reist tvil om
saavel hans historiskhed som om hans kvads egthed
(bl. a. af S. Bugge), men under alle omstændigheder
tyder kvadenes formelle egenskaber paa, at de maa være
forfattet før noget andet nu opbevaret kvad.
Bragebæger (oldn. bragarfull). det høitidelige bæger,
som man tømte samtidig med aflæggelsen af et løfte om
en stordaad, ved de gilder (især arveøl), man feirede til
minde om berømte afdøde, idet man lagde haanden paa
en guden Frøy helliget galt.
Bragernes og Bragernesaasen, se Drammen.
Bragg [bræ’g], Braxton (1815—76), amer, general,
udmerkede sig i krigen mod Mexico og blev oberstløitnant.
1856 trak han sig tilbage, men traadte, da
borgerkrigen udbrød, ind i sydstatsarméen som generalmajor
og blev efter slaget ved Shiloh 1862 en tid hærens øverste
chef; siden fik han kommando over hæren i Tennessee;
han seirede i sept. 1863 ved Chickamauga, men beseiredes
i nov. s. a. af Grant ved Chattanooga og maatte trække
sig tilbage til Georgia.
Bragstad, Ole Sivert (1868—), n. elektroingeniør
og professor ved den tekniske høiskole i Karlsruhe.
Undervisningsfag: elektriske baner, vekselstrøm.
Forfatter af «Beitrag zur Theorie und Untersuchung der
asyncronen Unterphasenmotoren» samt «Schaltungen
und Konstruktionen aus dem Gebiete der elektrischen
Bahnen». Bl. a. indehaver af patent paa en
kaskadeomformer, der har faaet betydelig udbredelse.
Brahe, d. adelsslegt, der med sikkerhed kan føres
tilbage til slutningen af 14 aarh. og som oprindelig hørte
hjemme i Halland og Skåne. Paa dronning Margretes
tid nævnes to brødre, Thorkild og Aksel B.; fra den
førstes datter nedstammer de svenske B.; den sidstes
sønnesøns sønner var brødrene Tyge og Aksel B. Tyge
B.s børnebørn var astronomen Tyge B., Sofie B. og Sten
B., som blev stamfader til de fyenske B., der uddøde 1786.
Brahe, Karen (1657—1736), d. adelsdame, viste
tidlig sans for boglig syssel og begyndte at samle bøger.
1681 arvede hun sin faster Anne Gjøes store bogsamling,
som hun betydelig forøgede. 1716 oprettede hun et
frøkenkloster i Odense og skjænkede til dette sit bibliotek,
rigt paa sjeldne gamle danske bøger og haandskrifter.
Brahe, Tyge (Tycho) (1546—1601), d. astronom, skulde
blive diplomat, men begyndte at studere astronomi. For
at faa ham væk fra dette for en adelsmand mindre passende
studium sendtes han til Leipzig. B. fortsatte imidlertid
sine astron. studier og havde allerede da paa det rene, at
skulde man faa vide, enten den gamle ptolemaios’ske
verdensanskuelse eller den nye kopernikanske var den rette,
maatte man ikke blot læse de gamles bøger, men først
og fremst grundig studere himlen. Da dette maatte ske
ved hjælp af mangelfulde instrumenter, var det
nødvendigt at faa vide, hvilke feil de var beheftet med;
kun derved kunde man opnaa brugbare resultater.
Herved blev B. den reformator i astronomien, man saa
høilig trængte til. Og til dette sit store kald forberedte
han sig under sit udenlandsophold, saa at han, da den
nye stjerne viste sig i 1572, stod fuldt rustet til at
bestemme alt fra nyt af: at gjøre op igjen det hele arbeide,
som Hipparch og Ptolemaios havde gjort: d.v. s. at bringe
orden i astronomien. Den nye stjernes plads blev
bebestemt med en af samtiden uanet nøiagtighed.
B. paa-viste, at den var en fiksstjerne, og da den ikke viste
spor af parallakse, maatte den befinde sig langt udenfor
maanens bane. Disse banebrydende resultater meddeler
han i sin bog «De nova stella» (1573). Næste vinter
holdt han ved universitetet talrig besøgte forelæsninger
over astronomi; men saa vilde han, for at faa arbeidsro,
vende Danmark ryggen. Hans ry var allerede da saa
stort, at noget maatte gjøres for at knytte ham fast til
fædrelandet. Kong Fredrik II gav ham øen Hveen, og
her virkede B. fra 1576 til 1597, byggede sit prægtige
Uranienborg (1576—80) og sit underjordiske Stjerneborg
(1584—85), udstyrede disse to observatorier med i alt
28 af ham selv konstruerede og af ham selv paa det
mest omhyggelige undersøgte mægtige instrumenter.
 |
| Tyge Brahe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
