Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandès ... - Ordbøgerne: D - decharge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brandès, Marthe Joséphine Brunschwig
(1862—), fr. skuespillerinde ved Vaudeville og
Comedie-française. En af hendes bedste roller er Hedda Gabler.
Brandfeber, ofte dødelig febersygdom hos heste med
blødninger (petechier) i næseslimhinden og hævelser
(ødemer) især paa hoved og lemmer. Aarsagsforholdene
uklare; lidelsen antages dog at skyldes en streptokok.
Brandforsikring er den form af forsikringsvirksomheden
(se Forsikring), som har til opgave at
yde erstatning for økonomiske tab som følge af
ildebrand. Af elementærforsikringen er b. den vigtigste,
næst sjøforsikring tillige den ældste forsikringsform.
Dens oprindelse kan føres tilbage til middelalderens
«gilder» (s. d.). Overgangen til den mere moderne b.
skede omkring midten af det 18 aarh. Almindelig
bygningsforsikring indførtes ved oprettelsen af den
«Alm. brandforsikringsindretning» i 1767 for det hele land
med undtagelse af Kra., som i 1753 havde faaet sin
egen kasse, og almindelig løsøreforsikring i 1838 ved
stiftelsen af det «Norske brandassuranceselskab» i Bergen.
B. omfatter i alm. skade forvoldt ved ildebrand,
foranstaltninger i anledning af ildebrand, saasom slukning,
nedrivning, udflytning og redning, ved lynnedslag, selv
om dette ikke tænder, samt ved eksplosion af belysningsgas,
efter speciel overenskomst tillige ved eksplosion af
anden art. Skade, forvoldt ved krig, fiendtlige indfald,
borgerlige uroligheder, oprør, vulkanske udbrud eller
jordskjælv erstattes ikke. (Se dog nedenfor om Brandkassen.)
B. gjælder kun det direkte tab ved
gjenstandenes ødelæggelse eller beskadigelse. Indirekte
økonomiske følger deraf, saasom tab af fortjeneste, løbende
udgifters uproduktivitet o. l. er ikke indbefattet uden
efter særskilt aftale (se Chomageforsikring).
B. udøves for tiden af følgende foreninger og selskaber:
den «Almindelige brandforsikringsindretning», vort lands
eneste offentlige b.s-anstalt, i daglig tale kaldt
«Brandkassen», oprettet som nævnt ved kgl. forordning i 1767
og omorganiseret ved lov af 19 aug. 1845. Det er en
under offentlig bestyrelse staaende gjensidig forening
med to regnskabsmæssig adskilte afdelinger, en for
landet og en for byerne, hvor fast eiendom med
undtagelse af visse meget ildsfarlige anlæg, saasom
krudtmøller o. l., kan forlanges forsikret efter forhaandstakst.
Brandkassens forsikring, som kun kan afbrydes ved
opsigelse fra forsikringstagerens side med eventuelle
panthaveres samtykke, gjælder ogsaa skader forvoldt ved
krig, borgerlige uroligheder eller oprør, dog med
forbehold af indretningens ret til regres hos staten eller
andre. Kgl. proposition angaaende ny lov for indretningen
foreligger for indeværende storting (1907). Ca. 220
gjensidige foreninger, hvoraf «Akershus brandassuranceforening
for bygninger» er den største. Disse foreninger
forsikrer udelukkende paa landsbygden, dels fast eller
løs eiendom alene, dels begge dele. 6 aktieselskaber,
nemlig: «Christiania alm. brandforsikringsselskab», ogsaa
kaldt «Storebrand» (opr. 1847), «Norge» (Drammen 1857),
«Trondhjems brandforsikringsselskab» (1863). «Bergens
brandforsikringsselskab» (1866), «Norden» (Kra. 1867) og
«Vesta» (Bergen 1880). «Indboforsikringsforeningen» i
Bergen (opr. 1886) repræsenterer en mellemform mellem
aktieselskabs- og gjensidighedsformen. 28 udenlandske
aktieselskaber. Samtlige aktieselskaber tilhører en i 1876
stiftet tarifforening, hvis formaal det er ved bindende
tarifer og forsikringsregler at holde b. i et sundt spor.
Disse selskaber og foreningers løbende forsikringssum
ved udgangen af 1905 samt den i aaret oppebaarne
præmie vil sees af nedenstaaende tabel. For at give
et indtryk af udviklingen i de sidste 10 aar tilføies de
tilsvarende tal for 1895. —
De private foreninger og
selskabers forsikring afsluttes ved udstedelsen af en
forsikringskontrakt, police (s. d.), indeholdende de for
parterne, forsikringstageren paa den ene side og
forsikringsgiveren, selskabet eller foreningen, paa den anden,
gjældende specielle og almindelige forsikringsvilkaar.
De sidste er gjerne trykt paa selve policeblanketten,
da de udgjør grundlaget for enhver b. —
B. er i høiere
grad end nogen anden forsikring betinget af, at
virksomheden har et vist omfang, og at risikoen staar i det
rette forhold hertil. Den rationelle b. bygger derfor
sin virksomhed paa visse paa forhaand fastsatte
maksimumsbeløb, hvorigjennem det tab, som paa én gang
kan lides for egen regning, søges begrænset (maksimaler).
Maksimumsbeløb fastsættes dels for en enkelt bygning,
fabrik, oplag, dels for en samling af bygninger, et eller
flere kvartaler, dels for en hel by. Da imidlertid det
beløb, som en forsikringstager ønsker at tegne forsikring
for, ofte vil være større, end et selskab kan overtage for
egen regning, spiller i b. reassurancen (se Gjenforsikring)
en vigtig rolle. Udnyttelsen af reassuranceprincipet
er den rationelle b.s særkjende. Mere end to
tredjedele af al reassurance den hele verden over falder,
beregnet efter den for reassurance afgivne præmie, paa b.
Brandkassen anvender ikke reassurance. De norske
aktieselskaber derimod afgiver aarlig ca. 60 pct. af sin
bruttopræmie til reassurance (reassurancerabatten ikke
medregnet), et forhold, som finder sin forklaring i den
katastroferisiko, som vore træbyer indebærer, og den
deraf nødvendiggjorte sterke begrænsning af
maksimalerne. Denne katastroferisiko giver den norske
b.-bedrift en mere end almindelig hazardiøs karakter.
De senere aar har særlig været rige paa saakaldte
«bybrande», brande, hvorved en hel by eller større dele
af en by ødelægges, idet der i tidsrummet fra 1881—1904
indtraf 23 saadanne med et tab for Brandkassen
af ca. 28 mill. kr. og for de private selskaber af ca.
19 mill. kr. Den største af disse, Aalesundsbranden i 1904,
kostede alene Brandkassen 9 1/2 mill. kr. og foranledigede
udskrivning af en ekstraordinær kontingent svarende
til 6 halvaars ordinær kontingent. De private selskaber
betalte i anledning af samme brand ca. 5 1/3 mill. kr.
De norske b.-selskabers overskud skyldes væsentlig
renteindtægten af det indbetalte grundfond og de fra tidligere
gode aar oplagte fonds. De norske aktieselskabers
samlede aktiva udgjorde ved udgangen af 1905 9944282 kr.
Renteindtægten var samme aar 411000 kr. Selskabernes
grundfond udgjør tilsammen 17.2 mill, kr., hvoraf
4.55 mill. kr. er indbetalt. —
B.s betydning er i vore dage
almindelig erkjendt. Paa b. passer bedre end paa nogen
anden forsikring den karakteristik, som den bekjendte
nationaløkonom Phillippovich har givet af forsikringen
i sin almindelighed som en kapitalbevarende,
kapitaldannende, en indtægtssikrende og indtægtsbevarende
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
