Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Branting ...
- Ordbøgerne: D
- décroître ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har her, stadig gjenvalgt, med kraft og fremgang kjæmpet
for sine idéer. B. er en udmerket taler og agitator,
behersket og smidig som debatant, klar i udtryk og
varmt begeistret. Han har ydet værdifuld medvirkning
til gjennemførelsen af de senere aars socialpolitiske
lovgivningsarbeider og til stemmeretsreformen 1907.
B. er uomstridt det svenske socialdemokratis mest
fremragende personlighed; han har taget bestemt afstand
fra den anarkisk farvede «ung-socialisme», som i de par
sidste aar har faaet indpas i Sverige. —
B.s hustru, Anna Matilda Charlotta B., f. Jäderin
(1855—), gift med B. 1884, har under forfatternavnet
René udgivet en række fortællinger, der fængsler
ved sin kraftige kolorit og sunde realisme.
 |
Karl Hjalmar Branting. |
Branting, Lars Gabriel (1799—1881), sv. gymnast,
P. H. Lings hjælper, senere lærer ved det gymnastiske
centralinstitut og dettes forstander efter Lings død.
B. har især betydning for sygegymnastiken, som han
udviklede paa grundlag af Lings system.
Brantôme [brãtå’m], Pierre de Bourdeilles de
(ca. 1527—1614), fr. forf., opdraget ved hoffet hos dronning
Margarete af Navarra, Frants I’s søster, deltog i kampene
mod hugenotter og tyrker, blev kammerherre, trak sig
som ældre tilbage til det abbedi, som han havde faaet
efter en broder. Hans berømte «Mémoires», der først
udkom længe efter hans død, giver en livfuld og
utilhyllet fremstilling af samtidens liv: «Vies des hommes
illustres et grands capitaines français et étrangers»,
«Vies des dames illustres», «Vies des dames galantes» o. s. v.
Bras (sjøudtr.), taug hvormed rærne i et skib hales
fra den ene side til den anden i horisontal retning.
I hver raanok (raa-ende) er en b. fastgjort; den har taljer
for at kunne hales lettere (se Rig). B. paa fokkemasten
kaldes for-b., paa stormasten agter-b. (og paa
krydsmasten kryds-b.). Forøvrigt har hver b. navn efter
sin raa: stor-b., fokke-b., storebram-b, o. s. v. —
At brase er at svinge rærne ved at hale i b. paa den
ene side og slakke b. paa den anden; «brase fuldt»,
«b. bak» (s. d.). «Brase firkant», gammeldags, stille
rærne tvers over skibet (kaldes nu at «skvære», af eng.
square, firkantet, tverskibs). At brase op, brase an,
lægge rærne saa meget langskibs som muligt, til
bidevindsseilads.
Brase, at, se Bras.
Brasen, Hans Ole (1849—), d. maler, elev af
akademiet, har i Paris studeret under Bonnat. Har malet
dyr, genrebilleder, portrætter og landskaber, de sidste
ofte med motiver fra Sørup ved Esrom sjø.
Brasen (abramis brama), en af de største og
værdifuldeste af de til karpefamilien hørende norske fiskearter,
adskiller sig fra de øvrige arter navnlig ved sin lange
analfinne og meget høie, fra siderne sterkt sammentrykte
legemsform. Er alm. udbredt over Mellemeuropa og
store dele af Sverige; men er hos os indskrænket til
elve og vande i landets sydøstlige, lavtliggende egne,
hvor den paa sine steder er talrig. Den gaar mod v.
til Jarlsberg, mod n. til henimod Elverum. B. opnaar hos
os en vegt af omkring 4 kg., i andre lande adskillig mere.
Brasero, sp. metalbækken, som fyldt med glødende
kul benyttedes til at opvarme værelser. Stilledes ofte
paa en trefod. Bruges nu kun i Spanien og Italien.
Brasidas, spartansk feltherre i den peloponnesiske
krig; drog efter nederlagene ved Pylos med en hær til
Chalkidike for at svække Athen ved at angribe dets
forbundsfæller; efter at have havt megen fremgang
kjæmpede han heldig mod Kleon 422 ved Amfipolis,
men døde af sine saar.
Brasilianske nødder, se Paranødder.
Brasilien (Estados-Unidos do Brazil), Sydamerika,
republik, 8528218 (efter en ny planimetrisk beregning
8468950) km.2 17371000 indb., 2.1 pr. km.2
Dertil kommer Acré-territoriet, 191 860 km.2 70000 indb.
B., som er den største stat i Sydamerika, næsten ligesaa
stor som alle de øvrige tilsammen, grænser til alle de
øvrige stater og lande undtagen Chile. Grænserne mod
Peru, Bolivia og Colombia er ikke opgaaet, men skal
rette sig efter overenskomsterne af 1904. B, omfatter
1. Amasonsletten (undtagen bremmen ved Andesbjergenes fod) og
2. det brasilianske bjergland.
Amasonsletten,
B.s nordligste del, strækker sig fra Andesbjergenes østlige
fod uden afbrydelse til havet, en strækning paa 3—4000 km.
Med en høide ved Pongo de Manseriche af 180 m. o. h.
og en længde i luftlinjen derfra til havet paa
3500 km. faar sletten en gjennemsnitlig heldning af
1 : 20000. Sletten dækkes af en sammenhængende
tropisk urskog med palmer og lianer (træagtige slyngvekster),
hvorfor den ogsaa kaldes Selvas (s. d.), d. v. s. skogene.
Det brasilianske bjergland, B.s sydlige del, 3 mill, km.2
stort, er 300—1000 m. o. h. Det er opbygget af granit,
gneis, syenit og glimmerskifer, med overdækning
hovedsagelig af sandsten. Nær kysten løber hen over plateauet
fjelddrag parallele med denne, mod n. ender de i en
afstand af 200 km. fra Amazonas, mod v. naar de til
Guaporé (grænsen af Bolivia), mod s. til Parana. Som
bjerglandets kystrande kan nævnes Serra do Mar (lige
ved kysten, mellem Rio og Santos, Orgelfjeldet 2230 m.),
længere syd og fjernere fra kysten Serra do Paranapiacaba
og atter nærmere Serra Geral. Parahyba do Suls
frugtbare dal skiller, i n.v. for Rio de Janeiro, S. do
Mar fra Serra da Mantiqueira, hvis nordlige fortsættelse
sammenfattes som S. do Espinhaco (Rygrad-fjeldet).
Kystfjeldene skilles fra det egentlige plateau, de saakaldte
Campos, ved Rio São Francisco. I s. rækker B. ogsaa ind
over Pampas. —
B. hører hovedsagelig til 4 vanddistrikter:
1. Amasonelvens (s. d.) i n. Amasonelven tilhører i en
længde af 3000 km. B. og modtager inden dets grænser
nogle af sine største tilløb, f. eks. Rio Negro, Madeira
og Tocantins.
2. Rio Paranahyba, den vigtigste af de
elve, som løber af fra nordheldet af det brasilianske
høiland, 1040 km., 670 km. farbar, med tilløbene
Gurgueia og Pianhy.
3. Rio S. Francisco, den største
[1]
[1]
décroître ⓕ aftage; synke, falde.
décrotte-pied, décrottoir ⓕ m, skrabejern.
décrotter ⓕ pudse, børste,
décrotteur ⓕ m, skopudser.
décrottoire ⓕ f, sk.børste.
décrue ⓕ f, (vands) falden.
décuire ⓕ fortynde,
déculotter ⓕ: se d. trække sine benklæder af.
decumbence, -cy ⓔ liggen(de stilling).
decumbent ⓔ liggende.
decuple ⓔ, décuple ⓕ tidobbelt.
decussate ⓔ, décussé ⓕ (bot.) korsstillet.
decussation ⓔ, décussatîon ⓕ f, krydsning (af straaler o. l.).
décuver ⓕ helde (vin) om.
dédaigner ⓕ lade haant om, ikke bry sig om at.
dédaigneux ⓕ haanlig; knibsk.
dédain ⓕ m, ringeagt, haan.
dédaller ⓕ brække op.
dedans ⓕ ind(e); m, indre.
dedecorous ⓔ vanærende.
dédicace ⓕ f, dedication ⓔ indvielse; tilegnelse.
dedicate e, dédier ⓕ indvie; tilegne.
dédicatoire ⓕ tilegnelses-.
dedicere — ⓣ dedizieren, widmen — ⓔ dedicate — ⓕ dédier.
dedikation — ⓣ Dedikation, Widmung f — ⓔ dedication — ⓕ dédicace f.
dédire ⓕ: se d. gaa fra sit ord, benegte; give afkald paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0705.html
