Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bratsberg ... - Ordbøgerne: D - defiant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han tillige var direktør for den botaniske have. B. var
især plantemorfolog og systematiker, og hans arbeider
paa begge disse omraader har tildels været banebrydende.
Hans naturlige plantesystem (offentliggjort 1864) er
grundlaget for de i vor tid mest anvendte systemer.
Braun, Karl (1822—93), t. politiker og forfatter,
valgtes 1849 ind i landdagen i Nassau, hvor han
arbeidede for en tilnærmelse til Preussen. Var i 1866 efter
Nassau’s erobring virksom ved ordningen af landets
indlemmelse i Preussen. Han blev medlem af den preus.
landdag og siden af den første rigsdag; tilhørte det
nationalliberale parti, men var en modstander af Bismarcks
toldpolitik. B. var tillige en frugtbar forfatter af
reiseskildringer, noveller og skildringer af det tyske
«Kleinstaaterei».
Braun, Karl Ferdinand (1850—), t. fysiker,
professor i Marburg (1877), Strassburg (1880), Karlsruhe
(1883), Tübingen (1885) og i Strassburg fra 1895. Han
har forfattet en mængde afhandlinger, især om varme
og elektricitet. Mest bekjendt er hans arbeide paa
udviklingen af radiotelegrafien, idet han har udarbeidet et
system for afsendelse af signaler ved elektriske bølger
gjennem jorden (eller vandet), ligesom han har angivet en
brugbar metode til ved hjælp af resonans at sende
hovedsagelig et slags bølger fra en antenne (1898). Denne
metode er i principet meget nær den, som senere
Marconi har indført ved sit system.
Braun, Vilhelm August Detlof v. (1813—60),
sv. digter, debuterede 1837 med «Dikter», der vandt
bifald, og udgav senere nogle andre digtsamlinger samt
en række kalendere med digte, fortællinger og dramatiske
udkast og et par bind fortællinger og reiseerindringer.
Hans forfatterskab udmerker sig ved en ofte noget
grovkornet spøg, bag hvilken der dog ligger dybt alvor.
B. var en fortræffelig leilighedsdigter, der i sjelden
grad forstod at give sig selv i sine digte.
Braunau, Østerrige.
1. By i Böhmen, nær grænsen mod Schlesien, ø. f.
Henschenerfjeld, 7600 indb., næsten alle tyske. Industri.
Lukningen af protestanternes kirke i B. (dec. 1617) gav
den nærmeste foranledning til trediveaarskrigen.
2. By i Øvre Østerrige, ved Inn, nedenfor iløbet af
Salzach, 4000 indb. Klokkestøberi. Her lod Napoleon
boghandleren Palm skyde 1806.
Braune, Wilhelm (1850—), t. sprogforsker,
blev 1877 professor i Leipzig, flyttede 1880 til Giessen
og 1888 til Heidelberg. Udmerkede arbeider om
sydgermanske sprog (gotisk grammatik 1880, oldhøitysk
grammatik 1886) og litteratur, dertil redaktør af «Sammlung
kurzer Gramm, germanischer Dialekte», «Neudrucke
deutscher Literatur werke des XVI und XVII Jahrh.» og
(med H. Paul) «Beitr. zur Gesch. deutscher Sprache und
Literatur» (1874 flg.).
Braunit, et mørkt mineral, som overveiende bestaar
af manganoksyd. Krystalliserer tetragonalt og forekommer
sammen med andre manganmineraler. Hos os f. eks. i
Botnedal i Telemarken.
Braunsberg, Preussen, by i Østpreussen, ved den
farbare Passarge, ovenfor dens munding i Das frische
Haff, mellem Königsberg og Elbing, 12500 indb., hvoraf
4000 protestanter. Det herværende katolske akademi
(lyceum hosianum) er egentlig en gjenoplivelse af den
af biskop Hosius 1568 oprettede presteskole, hvis
opgave skulde være at uddanne missionærer til Nordens
tilbageerobring for den katolske kirke. B. var i sin
tid svensk besiddelse.
Braunschweig, Tyskland, hertugdømme, mellem Aller
og Weser, i omegnen af Harz, udstykket i tre større og
fem smaa omraader, tilsammen 3672 km.2, mill.
indb. (mest lutheranere), 133 pr. km.2 Den nordlige
frugtbare del, tildels et bølgeformet land, gaar over i
Lüneburgerheden n. f. Aller. De to sydlige dele hører
til Harz (Wurmberg 968 m.) og Weserfjeldene. Elve:
Oker og Leine, tilløb til Aller. Hovednæringerne er
landbrug, særlig kvægstel og frugtavl, grubedrift i Harz
(brunkul, asfalt, jernmalm o. a.) og en del industri
(sukkerfabriker, ølbryggerier, brænderier). Store skoge.
Hovedstad B. —
Oprindelig dannede B. (grundet af
Bruno af Sachsen, navnets engelske form er det opr.
Brunswick) en del af hertugdømmet Sachsen, men blev
1235 eget hertugdømme (B. og Lüneburg), idet det allerede,
da Henrik Löve blev berøvet sine øvrige lande, var skilt
fra Sachsen. Senere indtraadte gjentagne familieforgreninger
og dermed sammenhængende delinger af den
welfiske families lande. Den sidste hertug af B., en af de
rigeste tyske fyrster, døde 1884, og fra 1885 har B. været
styret af en regent. Den nærmeste arving, hertug Ernst
August af Cumberland, søn af den i 1866 detroniserede
konge af Hannover, er erklæret udelukket fra overtagelsen
af hertugdømmet, fordi han fra først af negtede at
opgive sit krav paa tronen i Hannover. Ved regentskiftet
1907 afviste den braunschweigske landdag en
overenskomst med familien Cumberland. —
Hovedstaden B., ved
Oker, 136400 indb. Den gamle by, bygget i typisk tysk
stil, er omgivet af parker, de gamle fæstningsvolde.
I katedralen (af 1172) Henrik Löves grav. Besidensslottet
med sjeldne samlinger af kunstgjenstande. I B. er
musikeren Spohr (1784) og matematikeren Gauss (1777) født
og Lessing død (1781). Vigtigt jutespinderi og anden
industri. B. ligger, hvor handelsveien fra Hamburg til
Leipzig krydsede veien fra Rhinen til Elben, og det var
en af hovedpladsene i Hanseforbundet.
Historie. Det nuværende hertugdømme B. var en
del af sachsernes land. Da Henrik Löve mistede
Sachsen, beholdt han B. 1252 deltes landet, og der opstod
to linjer, den ældre braunschweigske og den
ældre lüneburgske linje; den første deltes atter
i tre linjer: Grubenhagen, Göttingen og Wolfenbüttel.
Den ældre lüneburgske linje og linjerne Grubenhagen og
Göttingen uddøde 1369, 1596 og 1463, og linjen
Wolfenbüttel arvede den ældre lüneburgske linjes land 1369.
Ved deling af disse sammenbragte lande opstod igjen
den mellemste linje B. og den mellemste linje B.
Lüneburg. Omsider forenedes alle lande undtagen
Wolfenbüttel ved arv, men deltes saa igjen 1569, hvorved
der opstod to nye linjer: den ny linje B.-Lüneburg,
hvorfra de hannoverske kurfyrster og det engelske
kongehus nedstammer, og linjen B.-Lüneburg Dannenberg.
Den første antog navnet Hannover, den sidste, efter
at have arvet Wolfenbüttel, navnet B.-Wolfenbüttel,
hvis hertugelige linje uddøde 1884. Af regenterne i
B.-Wolfenbüttel merkes Ferdinand Albrecht, fader til
Fredrik V af Danmarks (Juliane Marie) og Fredrik II
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
