Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breddeindeks ... - Ordbøgerne: D - dégriser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem ækvator og et af polpunkterne. — Udtrykket
b. i denne betydning skriver sig fra oldtiden, for hvis
indskrænkede kjendskab ialfald den beboede jordflade
fortonede sig som en skive med længdeudstrækning
v.—ø., b. n.—s. Se forøvrigt Stedbestemmelse.
Breddeindeks (antrop.), se Indeks.
Bredero, Gerbrant Adriaenszoon (1585—1618),
nederl. forfatter, særlig bekjendt for sine lystspil «Het
Moortje», der er bygget over «Eunuchus» af Terents,
og «Jerolimo, de spaansche Brabander» (1618), hvis stof
er hentet fra den spanske roman «Lazarillo de Tormes»
af Mendoza, men omsat paa nederlandsk grund. B. var
i besiddelse af humor, udpræget sans for det folkelige
og evne til god og komisk karaktertegning. Mindre
heldig var han med sine tragikomedier. Som lyriker
har han skrevet «Het boertigh-liedtboeck», «De groote
bron der minnen», «Andachtigh liedt-boeck».
Brederode, Henrik van, greve (1531—68),
nederlænder, en af lederne i de adeliges forbund, det
saakaldte kompromis (nov. 1565), og overbringeren af deres
adresse til den spanske statholderinde, Margrete af Parma
(5 april 1566).
Bredevandet, se Stavanger.
Bredflab (lophius piscatorius), se Marulke.
Bredfok, se Breifok.
Bredichin, Theodor Alexandrovitsj (1831—1904),
rus. astronom; fra 1859—68 assistent ved
observatoriet i Moskva, 1873 direktør smst., 1890—95
direktør for observatoriet i Pulkova; har undersøgt de
periodiske stjerneskud og fremsat hypoteser om
dannelsen af komethaler og om sollegemets natur.
Bredius, Abraham (1855—), holL kunsthistoriker.
Oprindelig uddannet som musiker bestemte han sig
paa en rekreationsreise i Italien til at studere
kunsthistorie og studerede særlig under A. Fischer og W. Bode.
Blev underdirektør ved Rijksmuseet i Amsterdam og
1889 direktør for billedgalleriet i Mauritshuis i Haag.
Ved sin billedkritik og især ved sine arkivstudier har
han kastet nyt lys over den holl. malerkunsts historie,
hvis bedste kjender han tør ansees at være. Han har
udgivet saavel videnskabelige kataloger som store
pragtverker over gallerierne i Amsterdam og Haag
(«Die Meisterwerke des Rijksmuseums in Amsterdam»,
München 1887—89, og «Die Meisterwerke der kgl.
Gemäldegalerie im Haag», smst. 1890). Han er medudgiver af
tidsskriftet «Ond Holland», der er hovedorganet for den
holl. kunstforskning.
Bredning kaldes de ved snævre sunde forbundne
sjølignende udvidelser af Limfjorden (s. d.).
Bredow, Preussen, by som i 1900 blev indlemmet i
Stettin. Her ligger det store mekaniske verksted og
skibsbyggeri « Vulcan», som beskjæftiger 4000 arbeidere.
Bredsdorff, Jacob Hornemann (1790—1841), d.
natur- og sprogforsker. Han har gjort ypperlige
lydundersøgelser af det danske sprog og skrevet forstandig
om runeskriftens oprindelse og om den germanske
sprogstammes grene. Hans opfatning af sproghistorie er
merkelig lidet forældet (se særlig «Om aarsagerne til
sprogenes forandringer», Roskilde 1821, ny udgave ved
Villi. Thomsen 1886, og hans afhandling «Om sproget
paa de danske øer i beg. af det 12 aarh.» fra 1831).
Bredside, sjøudtr., et skibs sider i modsætning til baug
og agterende. Artilleristisk udtryk for det antal kanoner
i et krigsskibs batteri, der kan skyde til samme side.
Bredsted, Hans Christian 829—95), d. gartner,
drev i sit gartneri ved Odense en omfattende
forsøgsvirksomhed med nyere, uprøvede frugtsorter.
Hovedsummen af sit livs erfaringer nedlagde han i «Haandbog
i dansk pomologi», 1890—96, der for træfrugtsorternes
vedkommende er hovedverket i dansk litteratur.
Brée, Mattheus Ignatius van (1773—1839),
bekjendt belgisk historiemaler, elev af Regemorter i
Antwerpen og Vincent i Paris. Fra 1827 direktør for
akademiet i Antwerpen. Hans kunst indførte i Belgien den
David’ske retning, hvis svagheder den har. Hovedverk:
« Rubens’s død» (1804, museet i Antwerpen).
Brefeld, Oscar (1839—), t. botaniker, f. ved
Münster, siden 1878 professor, først ved forstakademiet i
Eberswalde, saa i Münster og endelig fra 1898—1905
ved akademiet i Breslau. B. har leveret banebrydende
arbeider om soppenes morfologi og systematik og har
paa basis af resultaterne af sine i stor maalestok drevne
dyrkningsforsøg opstillet et nyt og meget anerkjendt
sopsystem, hvori der er lagt særlig vegt paa
frugtformernes morfologi.
Bregentved, sjællandsk herregaard, s.ø. for Haslev,
i slegten Moltkes eie.
Bregenz (rom. Brigantium), Østerrige, hovedstaden i
kronlandet Vorarlberg, ved Bodensjøens s.ø. hjørne,
400 m. o. h., 7600 indb. Sæde for Vorarlbergs landdag. —
Bregenzer Wald, fjeldbygd i Algäueralperne,
gjennemstrømmet af B. Ach. Hovedplads Bezan, 1000 indb.
Bregner (filicinæ), klasse af karsporeplanterne.
De nulevende former har mest underjordisk og lidet
forgrenet stamme. Kun i troperne findes der arter
med overjordisk stamme, «bregnetrær», indtil over
10 m. høie og med en krans af store blade i toppen.
Bladene udgaar fra stængelens spids og er i ung tilstand
spiralformig indrullet; hos mange b. trænger bladene
lang tid til sin udvikling, indtil flere aar.
I almindelighed er b.s blade smukt indsnittet med grovere
eller finere, ofte særdeles vakkert formede smaa-afsnit.
Paa bladene, oftest paa nerverne, dannes formeringsorganerne,
sporerne, i sporehuse (sporangier), der sidder sammen i
mere eller mindre adskilte hobe, «sori», paa hver sin
lille forhøining; hos de fleste b. er sori dækket af en
hinde, «sløret». Dettes forhold til sorus danner i
systematisk henseende et vigtigt skjelnemerke mellem
slegterne. Ikke alle b.s blade bærer dog sporer, nogle er
sterile og som oftest skiller disse sig ikke særlig ud fra
de sporebærende. Kun hos forholdsvis faa arter er der
en tydelig forskjel paa de to slags blade, saaledes blandt
vore arter hos strudsevingen, hestespreng og
kam-b. (s. d.). B. gjennemløber en generationsveksel, d. e.
deres udvikling falder i to afsnit, som regelmæssig
afløser hinanden. Den første del bestaar af den saakaldte
forkim (prothallium), som vokser op ved sporens spiring.
Denne kan naa en forskjellig udvikling, men er dog altid
liden, i høiden neglstor, og er bærer af forplantningsorganer,
antheridier og archegonier (s. d.), som indeholder
resp. spermatozoider og egceller. Efterat egcellen har
forenet sig med et spermatozoid, som overføres til den
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
