- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1317-1318

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brenz ... - Ordbøgerne: D - delusion ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilberedning af malt og ølbryggeri. Vandverk for det
vestlige London. 1016 Edmund Jernsides seier over Knut
den store. Navnet B. mødes ofte i eng. litteratur.

Brenz, Johann (1499—1570), t. reformator, sluttede
sig allerede som student til Luthers tanker og blev
siden en af hans trofasteste disciple. Efter 1522 at være
blevet prest i Hall i Schwaben virkede han ivrig for
kirkens reformation og deltog i flere religionssamtaler
og rigsdage, f. eks. i Augsburg 1530. 1535 blev han af
hertug Ulrich kaldet til at reformere Württembergs kirke-
og skolevæsen. Da han modsatte sig Karl V’s interim,
mistede han sit embede, men blev 1553 provst i Stuttgart
og døde som saadan.

Bresche, aabning, som angriberen under beleiring
af en fæstning søger at skyde i fæstningsvolden. Efter
længere tids beskydning vil denne gjerne demoleres og
rase ned i den foranliggende fæstningsgrav, hvorved
tilslut opstaar en gangbar skraaning. Naar angriberen
med sine sappe-(løbegravs-)arbeider er naaet frem til
graven, foretages stormen paa fæstningen gjennem b.

Bresci [bre’ši], Gaetano (1869—1901), ital. anarkist,
emigrerede 1897 til de Forenede stater, hvor han
sluttede sig til de yderliggaaende mordanarkister i byen
Paterson. Af disse blev han sendt til Europa og
myrdede Umberto I 29 juli 1900 i Monza. B. hængte sig i
fængslet.

Brescia, Arnold af, se Arnold.

Brescia [bre’ša], Italien, hovedstad i prov. B. (4679
km.2, 554000 indb., 118 pr. km.2), ved foden af Alperne
mellem Lago di Garda og L. d’Iseo, 139 m. o. h., ved
Jernbanen Milano—Venezia, 45500 indb., næst Milano
Lombardiets vigtigste by Interessante kirker,
kunstmuseer. — B. er oldtidens Brixia.

Breslau (polsk Wraclaw), Preussen, hovedstad i prov.
Schlesien, paa begge sider af den farbare Oder,
Preussens næststørste by, 471000 indb., over halvdelen
protestanter, over 1/8 katoliker, 5 pct. jøder. Kun nogle faa
pct. taler polsk. B. er en meget vigtig industriby, har
jernstøberier, maskinfabriker, jernbaneverksteder, læder,
lædervarer, møbelfabriker, bryggerier, bræderier, møller.

illustration placeholder
Breslau : Raadhuset.


I omegnen betydeligt have- og jordbrug, samt teglverker.
Midtpunkt for handelen i Schlesien, stort jernveisknudepunkt
(8 linjer). Omsætningen omfatter korn, uld, lin,
stenkul, jern m. m. Skibsfarten paa Oder er øget ved
regulering og ved anlægget af Oder—Spreekanalen.
B. udmerker sig ved talrige velgjørenhedsindretninger.
Universitet overflyttet 1811 fra Frankfurt a. d. O.
(1906: 1900 studerende). — B. skal være" grundet af
bøhmerkongen Wratislaw. Efter i tidernes løb at have tilhørt
Polen, hertugdømmet Schlesien, Böhmen, Ungarn og
Østerrige har B. fra 1742 tilhørt Preussen.

Bresslau, Harry (1848—), t. historieforsker, professor
i Berlin 1877—90, siden i Strassburg, har især kastet
sig over studiet af diplomatiken, d. e. videnskaben om
diplomernes form, tilblivelse, egthed o. s. v. Han har
bl. a. udgivet 1ste bind af en udmerket «Handbuch der
Urkundenlehre» (Leipzig 1889), en afhandling om
«Kasetebrevene» (Maria Stuarts) og har i «Kaiserurkunden in
Abbildungen» behandlet de saliske keiseres diplomer.

Bressuire [bræsui’r] Frankrige, by i depart.
Deux-Sèvres, ved et tilløb til L’Argenton, 5000 indb.,
forsender kvæg til Paris.

Brest, Frankrige, by i depart. Finistère (Bretagne),
ved en vik af Atlanterhavet (Rade de Brest), 84300 indb.
B. er Frankriges vigtigste krigshavn. Den dannes af
mundingen af elven Penfeld fra reden af opover i en
længde af 3 km. Paa den anden side af elven ligger
B.s forstad Recouvrance. Reden staar i forbindelse
med havet gjennem et 5 km. langt, 1 1/2 km. bredt sund.
Goulet de B. B. har sjøkrigsskoler, et arsenal med
10000 arbeidere og hospitaler. Ved siden af forskjellig
industri driver B. fiskeri af makrel og sardiner.
1904 besøgt af 8 norske skibe (damp-), 4752 tons.
Norsk vicekonsulat. Kabel B. — St. Pierre ved New Foundland.—
B. var i engelsk eie 1342—97. Sjøslag ved B. 1512,
1513, 1594, 1694, 1794.

Brest-Litowsk (polsk Brzesc), Rusland, by og
fæstning i guv. Grodno, ved Bug og grænsen af Polen,
knudepunkt i banen Warschau—Moskva, 47800 indb., hvoraf
halvdelen jøder.

Bretagne [brøta’ñ], Frankrige, nordvesthalvøen, en af
de ældre provinser, 35309 km.2, 3224000 indb., 91 pr.
km.2, omfattende de nuværende depart. Loire inférieure,
Morbihan, Ille-et-Vilaine, Côtes-du-Nord, Finistère.
B., delt i Øvre- og Nedre-B., danner lave plateauer, med aaser
(Montagne d’Arrée, 391 m., Montagne Noire o. a.) fra ø. til
v., som ikke rager synderlig høit op over sine omgivelser.
Det er et ensformigt landskab, som hæver sig i lave bølger,
over store strækninger strøet med store stene og dækket af
hede og krat. Elvene er Vilaine, Blavet, Aune. Taage
og storm karakteriserer klimaet. Jordsmonet er magert,
kysten furet, med gode havne. Vinavl lykkes ikke, der
dyrkes rug og hvede, høit udviklet er hesteavlen. Vigtigt
sardinfiske. B.s hovedstad var Rennes, andre store
byer er Nantes, Brest, Lorient. Bretagnerne (bretonerne),
har i sterk grad bevaret sit oprindelige, keltiske
racepræg. Det er et kraftigt, tappert og seigt folkefærd,
strengt religiøst, nøisomt, dog lidet nøgternt. Dygtige
bønder, sjømænd, fiskere.

Historie. Den fjerne halvø blev vistnok mindre
romaniseret end det øvrige Gallien, og det keltiske folkeelement

[1]


[1]
delusion ⓔ forledelse, vildfarelse, delusive vildledende, illusorisk.

délustrer ⓕ tage glansen af.

delve ⓔ grave; grøft.

delvis — ⓣ teilweise, zum Teil — ⓔ partly, in part — ⓕ en partie; partiel(lement).

dem — ⓣ sie, ihnen — ⓔ them — ⓕ les, leur, (c)eux, (c)elles.

Dem — ⓣ Sie, Ihnen — ⓔ you — ⓕ vous.

demagog — ⓣ Demagog m — ⓔ demagogue — ⓕ démagogue m.

démagogie ⓕ f, demagogy ⓔ demagogi.

demaigrir ⓕ afmagre; blive fyldigere.

démailloter ⓕ vikle ud af svøbet.

demain ⓕ imorgen.

demand ⓔ, demande ⓕ f, krav: spørsmaal, andragende; efterspørsel, bestiling; ⓔ (jur.) paastand.

demand ⓔ, demander ⓕ fordre; bede, spørge (om), ⓕ (spec.) rekvirere; ønske at tale med.

demandeur ⓕ m, -eresse f, citant.

démangeaison ⓕ f, kløe; lyst (paa). démanger klø.

démanteler ⓕ (mil.) sløife.

démarcation ⓕ f, demarcation ⓔ afgrænsning.

démarche ⓕ f, (frem)gang(s-(maade), skridt.

démarrer ⓕ gjøre los; afseile.

demaskere — ⓣ entlarven — ⓔ unmask — ⓕ démasquer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free