Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brev ... - Ordbøgerne: D - demijohn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undtagen naar b. henvendtes til alle eller til jøder. Om
en lignende særlig betydning af ordet b. har vi spor
i udtrykkene adels-b., b.-adel, veksel-b., fragt-b. o. l. —
2. (Æstet.). Helt fra grækernes og romernes dage har
b.-formen været anvendt i litteraturen, dels i prosa og
dels paa vers. Den har været brugt til at fremsætte
livsbetragtninger eller tanker og meninger i anledning af
tidsforeteelser paa forskjellige omraader, til moraliseren,
kritik, satire, til lyrik, fortællinger, romaner o. s. v.
Inden romersk litteratur kan bl. a. merkes Ciceros og
Senecas prosabreve, Horats’ «Epistulae» samt Ovids
«Heroides», «Tristia» og «Epistulae ex Ponto», der er
skrevet paa vers. I fransk litteratur har b.-formen
fundet en række dyrkere, saaledes Pascal, Madame de
Sévigné, Montesquieu («Lettres persanes»), Voltaire,
Diderot, Rousseau («La nouvelle Héloïse») o. fl. Blandt
engelske forfattere kan nævnes Swift, Pope, Addison,
Richardson, Sterne. Af tysk litteratur i b.-form er
Goethes «Die Leiden des jungen Werthers» mest berømt,
endvidere maa nævnes Börnes «Briefe aus Paris».
I Danmark bar bl. a. rim-b. og den poetiske epistel havt
en ypperlig dyrker i Baggesen. I svensk digtning er
f. eks. b.-formen anvendt med mesterskab i flere af
Almquists beretninger. I Norge har bl. a. baade Ibsen
og Bjørnson skrevet rim-b., og prosabrevformen har
været brugt af Garborg.
Brev, se Post.
Brevbog indeholder opskrifter for de i det daglige
liv hyppigst forekommende breve og dokumenter. Af
norske b. kan nævnes Rigsmaalforeningens «Brev- og
formularbog» ved I. Alnæs (1902) og Koht’s «Norsk
brevbok» (1898).
Brevduer, se Duer.
Brevhemmelighed. Indtil et brev er afleveret til
adressaten, tilkommer det brevskriveren selv at bestemme,
om andre maa bryde brevet. Postforsendelser, hvis
adressater ikke findes, er det dog poststyrelsen tilladt
at aabne for at komme til kundskab om, hvem
afsenderne eller adressaterne er (1. 12 mai 1888 § 44).
Beslaglagte breve kan aabnes af dommeren i to retsvidners
overvær (straffeprocesl.s § 218). Den, som uberettiget
bryder brev eller medvirker hertil, straffes med bøder
eller med fængsel indtil 6 maaneder, i visse tilfælde
indtil 2 aar. Offentlig paatale finder ikke sted uden
den fornærmedes begjæring. Har en offentlig tjenestemand
ulovlig aabnet et ham i tjenestens medfør betroet
brev, straffes han med tjenestens tab eller med fængsel
indtil 3 aar, i visse tilfælde indtil 6 aar
(straffel.s §§ 145 og 122).
Breviarium er i den romerske kirke navnet paa
en bog, som indeholder de bønner og andagter, som
ialfald presterne skal forrette til de af kirken fastsatte
tider (se Tidebøn). Navnet b. (af det lat. brevis, kort)
betegner egentlig et udtog af en større samling af bønner
(plenarium). I ældre tid fandtes flere forskjellige b.;
det nuværende er udgivet af Pius V ved bullen «Quod
a nobis» 1568. Revisioner har fundet sted 1602, 1631
og 1886. Det bestaar af 4 dele efter aarstiderne, hvoraf
hver indeholder 4 hovedafsnit: Psalierium (salmer og
bønner for de kanoniske tider til de almindelige ugedage);
Proprium de tempore (til kirkens fester for Kristus);
Proprium de sanctis (til helgenfesterne) og Commune
sanctorum (til fester uden særlige officier); desuden findes
der en del tillæg for særlige forhold og fester.
Breviarium (lat.).
1. Kort oversigt.
2. Kort udtog; B. imperii, en af Augustus forfattet oversigt over
romerrigets hære og hjælpemidler, fortsat af de senere keisere;
B. Alaricianum (d. e. lex romana visigothorum), en
samling retsbestemmelser, foranstaltet paa Alarik II’s
befaling (omtr. 506 e. Kr.).
Brevik, kjøbstad i Bratsberg amt med 2302 indb.,
ligger ytterst (sydligst) paa den halvø, der dannes af
Langesundsfjordens arme, Frierfjorden (Frier) og
Eidangerfjorden, samt paa den lille ø Sylterøen, der er
skilt fra fastlandet ved et smalt (20—50 m. bredt) og
grundt sund, «Kanalen», hvorover fører bro.
 |
| Kart over Breviks omegn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
