Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1333-1334 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brioso ... - Ordbøgerne: D - depopulation ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brioso, se Brio.

Briot [briå’], François (ca. 1550—1616), berømt fr.
tinstøber. De rige, plastiske dekorationer paa hans
støbte krus og fade viser samme stil som
guldsmedarbeiderne fra Henrik II’s tid. Mønstrene tyder paa ital.
forbilleder, men behandlingen viser selvstændig formsans.

Brioude [briū’d], by i Frankrige, depart. Haute-Loire
(Languedoc), ved Allier, 4700 indb. Tyll- og
possementfabriker.

Bris (sjøudtr.), om svag og middelsterk vind (den
sterkeste kaldes kuling, storm); løi, laber, frisk, stiv
b. Naar et skib kan føre bramseilene, kan vinden
kaldes b. (bramseils-b.).

Brisante sprængstoffe har den egenskab, at de
eksploderer i overordentlig kort tid (detonerer), betydelig
kortere end f. eks. almindeligt krudt. Medens
gasudviklingen ved krudt sker forholdsvis langsomt, saaledes
at det rum, hvori det indesluttes, faar tid til at udvide
sig lidt efter lidt, foregaar gasudviklingen ved b. s. saa
voldsomt, at rummets vægge sprænges, desto sterkere,
jo mere brisant sprængstoffet er. Et saadant er derfor
ubrugbart som drivkraft i skydevaaben, men egner sig
ypperlig som sprængmiddel i artilleriprojektiler, der skal
anvendes mod befæstninger, de saakaldte b.-granater el.
minegranater. B. s. er i almindelighed præparater af
salpetersure el. pikrinsyre og har forskjellige navne:
dynamit, skydebomuld (pyroksylin), nitroglycerin, lyddit,
melinit, ecrasit, roburit, bellit, securit. B.-granater, der
først kom i brug i tiden 1885—90, indgaar nu i
ammunitionsudrustningen i de fleste arméer, men er endnu
ikke indført hos os; heller ikke i Sverige.

Brisbane [bri’zbēn], by i Australien, hovedstaden i
Queensland, 105734 indb. (1900). B. ligger ved elven
af samme navn, et stykke fra havet, og dens havn er
dyb nok for meget store skibe. Den er Queenslands
vigtigste handelsby og har som hovedstad flere vakre
offentlige bygninger, parlamentsbygning, opera, mange
kirker, bibliotek etc. Men ellers bestaar dens huse mest
af smaa enetages bygninger af træ eller mursten. Norsk
konsulat for Queensland. — B. blev anlagt i 1825 som
straffekoloni og i 1842 aabnet for frie kolonister.

Briseis, datter af Briseus, faldt i hænderne paa
Achilles, hvis yndlingsslavinde hun var. Agamemnon
tog hende fra Achilles, hvilket gav anledning til
spliden mellem de to, men senere maatte han give
hende tilbage (se Achilleus).

Brisinga, familie af sjøstjerner med omkr. 10 til
over en fod lange arme, som, forskjellig fra forholdet hos
andre egte sjøstjerner, er skarpt afsat fra den lille skive,
saaledes at dyrene frembyder adskillig ydre lighed
med slangestjernerne.

Brisinga coronata, seet ovenfra, sterkt for mindsket; fire arme afskaaret. Istedetfor en afbrukket arm holder der paa at danne sig en ny, som endnu er meget liden.

Familien omfatter kun én slegt
med to arter, som lever paa de store havdyb ved vor
kyst og i Atlanterhavet. Den ene art (b. endecacnemos)
fandtes først af P. Chr. Asbjørnsen i 1853 i Hardangerfjorden
paa en dybde af 400 m. A. gav familien dens
navn efter Frøyjas smykke, som Loke stjal og gjemte
paa havets bund. Senere (1868) fandtes en anden art
(b. coronata) af G. O. Sars ved Skraaven i Lofoten paa
en dybde af 600 m.

Brisingamen, gudinden Frøyjas halssmykke. I
gudesagnene fortælles, hvorledes dvergene smeder det til
hende, Loke raner det, men Heimdal bringer det tilbage.

Brisk (for kanoner) er en af træstokke, planker eller
jern sammenbygget lem eller platform, der danner
underlag for kanonens affutage. Den kan være i en eller to
dele (for-b. og bag-b.), fast nedlagt (nedstøbt eller boltet)
i grunden (for positionsskyts) eller bevægelig paa hjul
(hjul-b.), der gaar paa skinner (for mindre fæstningsskyts,
der skal kunne trækkes i dækning). Der gives ogsaa
kjørbare hjul-b. Bevægelige b. fæstes til brystvernet
eller marken ved forskjellige forankringsanordninger.

Brisk, norsk navn for juniperus eller ener (s. d.).

Brisling, en af vore almindeligste sildearter, ligner
meget den alm. sild, men har til forskjel fra denne
skarptakket bug. Gjenstand for indbringende fiskeri paa vor
sydlige og vestlige kyst op til Trondhjemsfjorden ;
paatræffes sjelden længere nord (se under Sildefiskerier).

Brisling.

Brissac [brisákj, fr. adelsslegt.

1. Charles de Cossé, greve af B. (1505—63), hærfører.
Udmerkede sig i krigen mod englænderne og tyskerne i 1540-
og 50-aarene. Blev marskalk. I religionskrigen paa
katolikernes side. —

2. Foreg.s broder Arthur (1512—82)
og hans søn Charles (d. 1621), ligeledes hærførere
under religionskrigen og marskalker. Den sidste overgav
1594 Paris til Henrik IV. Blev under Ludvig XIII pair
og hertug. —

3. Louis Hercule Timoléon de Cossé (1734—92), den
sidste hertug af B., myrdet i Versailles i sept. 1792.
En sidelinje fører siden 1814 titelen hertug af
Cossé-Brissac.

Brissel (glandula thymus), en kjertel uden
udførselsgang og hvis fysiologiske betydning er ukjendt.
B. er sterkest udviklet i slutningen af fosterlivet, i
barnealderen svinder den ind og kan som regel ikke paavises
hos den voksne. B. ligger bag øverste del af brystbenet.

Brisson [brisõ’], Eugène Henri (1835—),
fr. politiker. 1871 medlem (yderste venstre) af
nationalforsamlingen, og siden 1876 af deputeretkammeret,
hvis formand han blev efter Gambetta i 1881.
1885 dannede han et ministerium, der dog faldt (paa
kolonialpolitiken) efter 3/4 aars forløb. 1887, 1894 og 1895
opstillet som de radikales kandidat til præsidentværdigheden,

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>