Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brioso ... - Ordbøgerne: D - depopulation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men opnaaede ikke valg. Formand for deputeretkammeret
fra 1894—98. Dannede 1898 (efter Mélines afgang)
et radikalt ministerium, der foranledigede revision
af Dreyfusprocessen. Gik af s. a. 1904 paany formand
for deputeretkammeret.
Brissot [briså’], Jean Pierre (1754—93), fr.
politiker og revolutionsmand. Tidlig grebet af 18 aarh.s
humane idéer. I Bastillen 1784. Stiftede i Paris 1788
«Negervennernes selskab». Redaktør af en revolutionær
avis («Den franske fædrelandsven»). Medlem af
nationalforsamlingen, Fører for en gruppe, les brissotins,
der stod girondisterne nær. Under rædselsregjeringen
fængslet og guillotineret. Vigtige memoirer.
Bristol [bri’stəl].
1. By i England, eget county, paa
grænsen af Gloucester og Somerset, paa begge sider
af Avon, 10 km. ovenfor dens munding i Severn, 363000
indb. Det eg, B. ligger paa Avons høire bred, paa
venstre forstæderne Redcliff og Clifton. Over Avon
hængebro. Den vigtigste handelsby i det s.v. England.
Skibsfarten anvender dels et kunstig retskaaret elveløb,
Newcut Avon, dels som et slags indre elvehavn. Floating
Harbour, det gamle elveleie. Det vældige høivande i
Bristolkanalen (ved Avons munding, ved King Road og
Portishead, 12 m. stigning) gjør den lille Avon
tilgjængelig for de største skibe. King Road er B.s red,
hvorfra skibene ved høivande gaar op til selve B.
Udhavn med dokker er Avonmouth. Engang var B.
Englands største havn næst London, og i 1838 gik det første
dampskib fra Europa til Amerika ud fra B. Nu staar
B. langt nede i rækken af de vigtigere skibsfartsbyer.
Dette gjælder ogsaa dets betydning for norsk skibsfart.
B. er særlig vigtig som indførselshavn. Det har livlig
handel med Irland, New Foundland, Vestindien,
Amerikas Forenede stater, Spanien og Portugal. Norsk
vicekonsulat. Universitets-college af 1876. B., af det kelt.
Caer Brito, d. e. briterby, angelsachs. omformet til
Briegstow, d. e, broby, har mange minder baade fra
den kelt. og den rom. tid. Fra B. udgik de Cabotske
opdagelsesfærder i det 16 aarh. B. deltog ivrig i
handelen med negerslaver. Først i det 18 aarh. overfløiedes
B. af Liverpool. —
2 og 3. Amerikas Forenede stater, by i Tennessee,
5300 indb., og by i Virginia, 4600 indb., sammenvokset,
saa at statsgrænsen gaar tvers over hovedgaden.
King (1867) og Sullins (1869) colleges og
S. W. Virginia institute (1884). —
4. Amerikas Forenede stater, by i Pennsylvania, ved
Delaware og enden af Delaware-kanalen, 30 km. n.ø. f.
Filadelfia. 7000 indb.
5. Amerikas Forenede stater, by i Rhode Island, paa
østsiden af Narragansett Bay, 20 km. n. f. Newport,
7000 indb. Berømt yacht-byggeri.
Bristol Bay [bri’stəl bē], Nordamerika, stor bugt af
Beringshavet nordenom den eg. Alaskahalvø.
Bristolkanalen, England, bugt af Atlanterhavet
mellem Wales i n. og Devon i s., gaar inderst over i
Severns vide munding. 128 km. lang, 8—69 km. bred.
I n. omfatter B. Carmarthen Bay og Swansea Bay, i s.
Barnstaple Bay og Bridgwater Bay. Skjærende dybt
ind i landet er B. meget gunstig for skibsfartens
udvikling i den sydvestlige del af England, men danner
en hindring for forbindelsen mellem det kul- og jernrige
Sydwales og Louden, hvilket der er bødet paa ved den
i 1885 anlagte 7 km. lange Severn tunnel mellem
Portskewet og Northwick. Tidevandet stiger i B. til
betydelig høide, 6—9 m., ja mere.
Bristolpapir, sammenlimet papir til akvarel og tegning.
Britannia, romernes navn for øen England-Skotland
(d. s. s. Albion). Briterne hørte til den keltiske stamme
og var nær beslegtede med gallerne, men stod paa et
lavere kulturtrin end disse; de malte sig med blaa
farve, naar de gik i kamp, og brugte stridsvogne.
Fønikerne (?) og grækerne lærte tidlig B, at kjende
(se Pytheas), romerne først sent. 55 og 54 f. Kr. gjorde
Cæsar tog til B. fra Gallien uden dog at gjøre varige
erobringer; men fra den tid var der handelsforbindelse
mellem Rom og B. 43 e. Kr. under Claudius blev den
sydlige del erobret, 78—85 erobrede Agricola (s. d.) B.
til Clyde og Forth. Hadrian opgav den nordlige del af
erobringerne og sikrede den provins, han beholdt, ved
en 120 km. lang vold («the Roman wall») fra Newcastle
til Carlisle. Efter Konstantin d. stores død (337)
begyndte indfald i provinsen nord fra af pikter og skoter;
under keiser Honorius opgaves B., idet Stilicho trak
tropperne væk derfra, og da Aëtius negtede briterne
hjælpetropper omkr. 446, kaldte de angler og sachser
tilhjælp, men disse bemægtigede sig saa B., medens
briterne dels trak sig tilbage til vestsiden af øen, dels
grundede et nyt B. paa Frankriges kyst, Bretagne.
Britanniabroen, bekjendt jernbanebro i England
(Wales) over Menaistrædet mellem øen Anglesey og
fastlandet. Broen, der har sit navn efter den midt i strædet
beliggende Britanniaklippe, har 4 aabninger, hvoraf de 2
største paa 140 m. spændvidde. Den bestaar af 2 ved
siden af hinanden liggende kasseformede rør, hvilende
paa stenpillarer, og hvorigjennem togene passerer som
gjennem en tunnel. Disse rør bestaar i det væsentlige
af afstivede og indbyrdes forbundne jernplader.
Bygningen af denne bro betegner begyndelsen til et nyt
afsnit i brobygningens historie, idet man her for første
gang i større udstrækning anvendte smedejern til broer
(se Broer).
Britanniametal, en legering af tin med 2—10 pct.
antimon. Undertiden tillige en ganske ringe mængde
kobber.
Britannicus, Claudius Tiberius B. Caesar
(41—55), søn af keiser Claudius (der selv førte
tilnavnet B. fra 47 e. Kr. som følge af Britanniens
erobring) og Messalina; tilsidesat af sin stedmoder Agrippina
(og Claudius) til fordel for Nero; forgivet af denne. (Titel
paa en tragedie af Racine.)
Briter heder siden oldtiden indbyggerne af de Britiske
øer, men tilhører egentlig dets førangelsachsiske, keltiske
befolkning. Navnet indskrænkes undertiden til kymrerne
i Wales, udvides stundom til samtlige borgere i det
engelske verdensrige. Af b. afledes bretonerne i Frankrige.
British museum [bri’tiš mjūzī’əm], den engelske
nationalsamling i London, er grundlagt af Sir Hans
Sloane, der 1753 testamenterede sit bibliotek (50000 bd.)
og sine store samlinger til staten for et vederlag af kun
20000 £. Parlamentet modtog tilbudet og kjøbte
Montague House, hvor samlingerne 1759 aabnedes for
publikum under navn af B. m. Museet forøgedes hurtig saa
sterkt, at en ny bygning i græsk stil paabegyndtes 1823,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
