Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Brjansk ...
- Ordbøgerne: D
- derivate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
telegrafanlæg, skattevæsen, fodfolkets organisation, maal
og vegt o. s.v. Var stortingsmand fra Kristiania 1862—69
og statsraad (chef for marinedepartementet) 1869—72,
da han gik af, fordi han var uenig med sine kolleger i
spørsmaalet om statsraaders adgang til stortinget. Paa
norsk og fransk udgav han sin fortrinlige statistiske
aarbog for Norge 1867—71. Ved flere internationale
kongresser repræsenterede han vort land. Hvor høit
han var anseet i udlandet, viste sig, da han 1879 efter
Govi blev bestyrer for det internationale bureau for
maal og vegt i Sèvres, med den opgave at grundlægge
et fælles videnskabeligt maal- og vegtsystem for alle
lande. Dette vidtløftige arbeide optog resten af hans
liv, ved hans død gjenstod kun et par maaneders
arbeide, før det havde kunnet afsluttes. Arbeidet blev
kun en gang afbrudt, da han i 1884 efter aprilministeriets
fald hjemkaldtes af kongen for at danne ny regjering.
Da hans forsøg derpaa efter et par ugers forgjæves
anstrengelser maatte opgives, vendte han tilbage
til Paris. [Biograli ved C. A. Bjerknes i
«Videnskabsselskabets forhandlinger» 1889.]
Broch, Theodor Christian (Anton) (1796—1863),
n. officer, søn af dragonløitnant Ole Jacob B., blev
5 aug. 1814 som premierløitnant haardt saaret ved Matrand.
Senere ingeniør- og generalstabsofficer, trigonometrist
ved den Geografiske opmaaling, lærer i fortifikation
m. v. ved den Militære høiskole, 1861 generalmajor
og chef for ingeniørbrigaden. Medlem af flere inden-
og udenlandske videnskabsselskaber, direktionsmedlem i
flere foreninger til fremme af dramatisk og bildende
kunst. Ydede gode bidrag til fagskriftslitteraturen,
redigerede «Hermoder» og «Polyteknisk tidsskrift»,
optraadte oftere som leilighedspoet.
Brocheret tøi, en vævning, hvor der foruden den
egentlige islæt optræder en anden, der danner figurer,
Gaar denne islæt helt igjennem tøiets bredde, vil den
ligge løst paa vrangen udenfor figurerne, og tøiet kaldes
da lanceret.
Brochmand, Jesper (1488—1572), deltog som øverste
sekretær i det danske kancelli i de fleste vigtige
diplomatiske forhandlinger. Under Kristian II synes han
at have stillet sig kjølig til Sigbrit og hendes kreds;
tidlig sluttede han sig til lutherdommen og var derfor
Kristian III’s tilhænger.
Brochmand, Jesper Rasmussen (1585—1652), d. teolog,
professor ved universitetet, 1639 Sjællands biskop.
B. fører den danske kirke ind i et strengt luthersk
spor. Hans hovedverk er hans «Systema universae
theologiae», 1633, en omfangsrig dogmatik af strengt
konfessionel art. Af stor betydning for menigmand
var hans postille «Sabbati sanctificatio», 1635—38.
Den giver en grundig og vidtløftig tekstforklaring.
 |
| J. R. Brochmand. |
Brochmann, Jørgen Henrik Hegermann (1850—),
n. prest, blev 1875 cand. teol, 1877 personelkapellan til
Grue, 1883 til Gamle Aker, 1884 sogneprest til Rødenes,
1894 residerende kapellan til domkirken i Kristiansand
og 1904 stiftsprovst sammesteds. B., der tildels med
offentlige stipendier har foretaget studiereiser til
Tyskland, har ogsaa oplraadt som teologisk og kirkelig forf.
Hans hovedskrift er «Lov og naade» (1894); ved siden
heraf bør nævnes hans overs, af 40 latinske salmer (1901).
Brock, d. adelsslegt, hvis første mand er
1. Niels B. til Hylke, der var mistænkt for
delagtighed i mordet paa Erik Klipping, men som dog
senere var et anseet medlem af Erik Menveds raad.
2. Eske B. (1560—1625), slegtens sidste mand, er mest
bekjendt for nutiden ved de dagbøger, som han har ført
og som i løbet af 19 aarh. blev fundet og udgivet.
Brock, Ludvig Fredrik (1774—1853), n. officer,
f. paa Biri glasverk, udarbeidede som sekondløitnant en
plan om at gjøre Gudenaa farbar fra Randers til
Silkeborg, blev adjutant hos kronprins Fredrik og i 1809
stabschef under prins Kristian Fredrik, hvem han 1813
fulgte til Norge. Under begivenhederne i 1814 var han
denne en trofast raadgiver, udførte flere vigtige hverv
og opnaaede ved sin faste holdning ligeoverfor Karl
Johan, at denne ratificerede Mossekonventionen uden at
fastholde sine fordringer om, at demarkationslinjen skulde
lægges nærmere Kristiania. Efter freden fulgte B. Kristian
Fredrik til Danmark, hvor han blev Fredrik VI’s
adjutant og toldinspektør i Randers. Fra 1829 var han
blind, men spillede alligevel som kommunemand og
stænderdeputeret en merkelig rolle i det offentlige liv.
Brocken (lat. Mons Bructerus, Blocksberg), Tyskland,
høieste top i Harz (s. d.), 1142 m., 850 m. over sletten,
granitfjeld, for det meste opløst i svære blokke. B., som
ligger indenfor grevskabet Stolberg-Womigerode, i prov.
Sachsen, er det mellemtyske aaslands forpost ude i det
nordtyske sletteland. Megen nedbør og taage. Snedækket
fra nov. til juni. Træbart øverste 30 m. En egen flora
(anemone alpina m. m.). Hotel, udsigtstaarn, meteorologisk
observatorium. Folkesagnet lader heksene holde sammenkomst
paa Blocksberg Valborgsnatten (30 april—1 mai).
Brockenhuus, d. adelsslegt, af hvilken der endnu
eksisterer to linjer, B.-Løvenhjelm og B.-Schack.
Slegtens mest berømte mand, Frands B. til Egeskov og
Bramstrup (1518—69), blev 1545 efter sin fader
lensmand paa Nyborg slot, og hertil knyttedes andre fyenske
forleninger, saa at snart tre fjerdedele af Fyens stift stod
under hans befaling. I syvaarskrigen viste han saavel
tilsjøs som tillands stor tapperhed og dygtighed; sammen
med Daniel Rantzau bør han have æren for de seire,
der blev vundet, og de heldige plyndringstogter; begge
faldt i krigens sidste aar ved Varbergs beleiring. 1567
undsatte F. B. Akershus, som var beleiret af svenskerne.
— I det 16 og 17 aarh. levede en linje af slegten B. i
Norge; hvor den bl. a. har eiet Hovinsholm og godser
paa Hedemarken og i Smaalenene.
Brockenspøgelse, fænomen, som oftest kan iagttages
paa høie fjeldtoppe, naar man staar mellem solen og en
taagevæg; man ser skyggen af sin egen person paa
taagevæggen, hovedet omgivet af en glorie (s. d.), som
[1]
[1]
derrière ⓕ bag; m, bag(side); (pl) bagtrop.
derselbe ⓣ han, den(samme).
dersom — ⓣ wenn, falls — (e) if, in case — ⓕ si.
dersteds — ⓣ daselbst — ⓔ there — ⓕ là, y.
derude — ⓣ draussen — ⓔ (with)out there — ⓕ (en) dehors, là-bas.
derved — ⓣ dabei, dadurch — ⓔ by it; by that means — ⓕ par là, par ce moyen.
derweil(en) ⓣ imidlertid; saa længe (som).
derzeitig ⓣ nær-, nuværende.
des se desto.
dès ⓕ lige fra; fra ... af; allerede, alt. d. que saasnart som.
désabuser ⓕ bringe vid af en vildfarelse.
désaccord ⓕ m, uenighed; disharmoni.
désaccoutumer ⓕ vænne af med.
désaffamer ⓕ stille (ens) sult.
désaffection ⓕ f, (fig.) kulde.
désagréable ⓕ ubehagelig.
désagréger ⓕ opløse.
désagrément ⓕ m, ubehagelighed.
désajuster ⓕ bringe i ulag.
désaliter ⓕ: se d. komme op igjen (efter sygdom).
désaltérer ⓕ stille tørst; kvæge.
désamarrer ⓕ kaste los.
désancrer ⓕ kaste anker, lette.
désamorcer ⓕ tage fængkrudtet af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0734.html
