Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brockhaus ... - Ordbøgerne: D - désannexer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan bestaa af flere farvede ringe. Glorien skyldes lysets
brydning og refleksion i vanddraaberne. Beskrevet af
Silberschlag (1780) i beretning om en Harzreise.
Brockhaus, Friedrich Arnold (1772—1823),
t. boghandler. Efter at have drevet forretning i
Amsterdam og Altenburg, grundlagde han 1814 det senere
berømte firma «F. A. B.». Dets ry grundlagdes ved det
store leksikon (af Löbel og Francke), begyndt 1796, kjøbt
af B. 1808, og som siden er udkommet i mange oplag.
Desuden dreves alm. forlagshandel, og tidsskrifter udgaves;
Baggesen og Oehlenschläger blev udgivet paa tysk af B.
Firmaet fortsattes af sønnerne Friedrich (1800—65)
og Heinrich (1804—74), senere af dennes sønner
Rudolph og Edvard og disses sønner. Firmaet er
et af Tysklands største og mest anseede forlag.
Brockhaus, Hermann (1806—77), t. orientalist,
udgav «Kalhāsaritsāgara», «Lieder des Hafis» og
«Vendidad Sade». Medstifter af «Deutsche morgenländische
Gesellschaft» og redigerede 1852—65 selskabets tidsskrift.
Fra 1856 redaktør af Ersch og Grubers «Allgem.
Encyklopädie» (bd. 62—99).
Brockmanner var en frisisk stamme, der i
middelalderen boede i Hannover, bl. a. i det saakaldte
Brockmerland. B. havde indtil midten af 14 aarh. en
eiendommelig demokratisk forfatning (optegnet i 13 aarh.)
og valgte selv en høvding.
Brockton [bråktn], by i de Forenede stater,
Massachusetts, 30 km. s. f. Boston. Skotilvirkning. 40000 indb.
Brockville [brå’kvil], by i Kanada, Ontario, ved
St. Lawrence-elvens vestlige bred, 200 km. ovenfor Montreal,
ved Grand Trunk og den kanadiske pacifikjernbane,
9000 indb. Anløbes af elveskibene. Garverier og møller.
Brod, et hos forskjellige insekters hunner
forekommende chitinrør, beliggende ved kjønsaabningen og
sammensat af flere naale- el. knivformede udvekster fra
bagkroppens segmenter. B. tjener dels som udførselsvei
for eggene, saaledes at dyrene ved hjælp af b. kan
anbringe disse paa hensigtsmæssige steder, lægge-b.
(bl. a. flere aarevingede, som bladhvepse, galhvepse og
snyltehvepse), dels tjener b. som forsvars- og angrebsvaaben
og staar da i forbindelse med en giftkjertel, hvis sekret
udtømmes gjennem b.s kanal, gift-b. (bl. a. bier og de
almindelige hvepse).
Brod, spirer af korn paa en nylig tilsaaet aker.
Brod (ungarsk B.), by i Slavonien, ved Save, 7300
indb. Livlig handel med Bosnien. — I lang tid et
stridens æble mellem Tyrkiet og Ungarn, blev 1688
fravristet tyrkerne og sterkt befæstet. — Ligeoverfor paa
den anden elvebred ligger bosnisk el. tyrk. B., 1800 indb.
Broderfolkenes vel, et selskab af nordmænd og
svensker med afdelinger i de to lande, oprettet 1903
efter initiativ af konservator Albert J. Lange og opkaldt
efter kong Oscar II’s valgsprog af denne lydelse. Dets
formaal var «inden hvert af broderfolkene at virke for
nærmere kjendskab til det andet og forøvrigt for
gjensidig forstaaelse mellem Sveriges og Norges folk», hvorfor
medlemmerne skulde «samles til aarsmøde og høitidsdag
vekselvis i Sverige og Norge». Juni 1904 holdtes i
Stockholm det første alm. aarsmøde, hvortil 400 deltagere
var anmeldt. Det blev det eneste, idet unionens
opløsning stansede foreningens virksomhed. Den svenske
afdeling opløstes 31 okt. 1906; den norske 15 decbr. s. a.
Den norske afdelings midler besluttedes afsat til et fond,
som bliver at anvende «til fremme af forstaaelse og
samkvem mellem folkene paa den Skandinaviske halvø»,
naar tiden dertil engang maatte være inde. Forbundet
talte omkr. 3500 medlemmer, omtrent ligelig fordelt i
Sverige og Norge.
Broderi, udsmykning af vævet tøi ved gjennemsyning
med traad ved hjælp af naal, enten for haanden el. ved
hjælp af maskine (se brodermaskine). Traaden bliver
liggende mere eller mindre løst paa overfladen, og stingene
udføres paa forskjellig maade. Hvidt b. paa lin- eller
bomuldslærred med hvidt lin- eller bomuldsgarn. Kulørt b.
med alle slags farvet traad, tildels med perler, tidligere
mest paa kanevas, nu paa alle sorter vævning.
Broderkredsen paa havet er en forening af norske
religiøst interesserede skibsførere, stiftet 1885 ved
pastor B. Hall. Fællesmerke; Dueflaget (blaat med
hvid due). En underafdeling stiftet i Danmark 1900.
Fælles organ maanedsbladet «Brevduen».
Broderkysset, «det hellige kvs», omtales i det nye test.
(1 Thess. 5, 26; Rom. 16, 16; 1 Kor. 16, 20; 2 Kor. 13. 12,
jfr. 1 Pet. 5, 14) som et gjængs udtryk for den kristelige
broderkjærlighed. Det var oprindelig et led af
gudstjenesten, men forandredes senere til, at presterne
kyssede biskopen, mændene mændene og kvinderne
kvinderne. Efterhaanden faldt det ganske bort.
Broderlod betegner det efter den ældre ret gjældende
forhold, at mand arvede dobbelt saa stor lod som kvinde
(Chr. V’s Norske lov 5—2—29). Dette forandredes ved
arveloven af 31 juli 1854 § 8, hvorefter kjønsforskjellen
ingen indflydelse faar paa arveloddernes størrelse.
Brodermaskine. Der anvendes meget en forbedret
form af Hellmann’s maskine (1829), naar samme
mønster skal anvendes flere steder tvers over tøiet.
Broderingen foregaar samtidig ved 50—75 naale, som
er spidse i begge ender og har øie paa midten, saaledes
at naalene kan føres helt gjennem tøiet fra begge sider
ved hjælp af maskinstyrede gribere. Mellem hver
gjennemføring flyttes tøiet, som er udspændt over to bomme,
overensstemmende med mønsteret, idet bevægelsen
foregaar ved en pantograf (s. d.), hvis stift af arbeideren flyttes
paa en mønstertegning. B. udføres ogsaa med lignende
form som symaskiner, hvor tøiet føres med haanden.
Broderparten, om den større del («løvens part»),
eg. d. s. s. broderlod (s. d.).
Broderskab, kirkeligt (confraternitas, confratria,
sodalitium, congregatio), er i den romerske kirke navn
paa kirkelige foreninger, oprettet af den kirkelige
øvrighed (pave, biskop, ordensoverhoved), hvis medlemmer
beflitter sig paa særlige, ikke alm. paabudte fromhedsøvelser.
Saadanne b. kjendes fra den tidlige middelalder.
De ældste b. synes navnlig at have havt til formaal at
sikre sine medlemmer del i forbønner, sjælemesser o. l.,
hvorved straffen i skjærsilden kunde forkortes.
Tiggerordenerne fremkaldte andre former for b., som tillige
samlede sig om at vise en eller anden helgen særlig
ærefrygt. I regelen var disse knyttet til den kirke, hvor
en saadan helgen hvilede eller havde sit alter.
Jesuiterordenen har med stort held virket for oprettelsen af
mariakongregationer. Blandt de mest bekjendte b. kan
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
