Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1347-1348 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brockhaus ... - Ordbøgerne: D - désannexer ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nævnes: «B. for Marias hjerte», «B. for Marias syv
smerter», «B. for Jesu allerhelligste hjerte», «Allerhelligste
treenigheds b.», «Rosenkrans-b.».

Brodersøn, Abraham, se Abraham Brodersøn.

Brodrick [brådrik], William St. John Fremantle
(1856—), eng. statsmand, blev 1880 medlem af
underhusets konservative parti, 1886—92 finanssekretær i
krigsministeriet i Roseberys kabinet, gik derefter over i
Salisburys kabinet, hvor han først var understatssekretær
i krigsministeriet siden i udenrigsministeriet. Ved
ministeriets rekonstruktion 1900 blev B. krigsminister.
1903 udnævnt til statssekretær for Indien.

Brodsky, Adolf (1851—), russisk violinmester og
lærer, musikdirektør i Manchester, tidligere i New York
og Leipzig, hvor han ogsaa virkede med sin berømte
strygekvartet.

Brodtelg, se Telg.

Brody, by i Østerrige, Galizien, nær grænsen al
Rusland, paa den podoliske vidde, 234 m. o. h., ved banen
Lemberg—Kiev, 17400 indb., for det meste jøder. Livlig
handel med Rusland. Indtil 1879 fri handelsstad, siden
har det mistet sin betydning.

Brodzinski, Kazimierz (1791—1835), polsk digter,
deltog i Napoleons felttog i Rusland 1812, fanget i slaget
ved Leipzig 1813, professor i æstetik ved universitetet i
Warschau. Bidrog gjennem sine digte og kritiske
afhandlinger væsentlig til den romantiske retnings
gjennembrud i Polen. Henlevede sine sidste aar i Dresden,
hvor hans hjem blev mødested for talrige polske emigranter.

Broek (B. in Waterland), by i Nederlandene, prøv.
Nordholland, 7 km. n.ø. for Amsterdam, 1600 indb.
Ysterier (edamerost). Befolkningen er berømt for sin
pedantiske renslighed.

Broer er bygverker, der tjener til at føre en
færdselsvei, vandledning e. l. over vandløb, sjø, dal eller
over en anden færdselsvei. Man taler saaledes om vei-,
jernbane-, kanal-b., aquædukter, viadukter (dal-b.),
veiundergange og veiovergangs-b. (hvor en vei føres under
eller over en jernbane) o. s. v. Til en b.s
hovedbestanddele hører underbygning (fundamenter, vederlag,
landkar og eventuelt pillarer) og overbygning (bærende
konstruktionsdele, brobane og vindafstivning).
Øverbygningen giver i almindelighed en b. dens karakter og
benævnelse. Som materiale til b. benyttes træ, jern og sten.

a. Træbroer er de ældste og har været benyttet til
alle tider og blandt alle folkeslag. Hos os har vistnok
træ været det eneste b.-materiale (for overbjygningen)
helt til begyndelsen af 19 aarh. De enkleste træ-b., der
benyttes for smaa spændvidder, er de saakaldte maste-b.,
hvor de bærende konstruktionsdele bestaar af master af
rundt- eller firkanttømmer, dels enkelte ved siden af
hinanden, dels dobbelte ovenpaa hinanden, forbundet med
dibler og bolte (fordiblede master).

Svennesund bro.

Træbro i Gausdal.

Maste-b. anvendes tildels i form af udkrage-b. (se hosst.
fig.). For større spændvidder benyttes sprængverk
eller hængverk (fig. 1 og 2). Sprængverks-b., der er
de almindeligste, anvendes for spændvidder op til 40 m.
eller mere, idet strævernes antal forøges. En kombination
af hængverk og sprængverk har endog ved en b. i
Schweiz været anvendt for en spændvidde paa ca. 120 m.

a: mast b: spændbjelke c: stræver Fig. 1. Alm. dobbelt sprængverk.

a, b og c se fig.1 d: hængesøile (jern) Fig. 2. Alm. dobbelt hængverk.

Ved siden af sprængverk anvendes for de større
spændvidder fagverk og buer, de sidste dog kun i
sjeldnere tilfælde. Af fagverk er Howes system
almindeligst anvendt (fig. 3). Gurter og diagonaler bestaar
her af træ, vertikaler af jernbolte. Gurtstokkene skjødes
om fornødent ved lasker af træ eller jern. Ved bue-b.
af træ udføres i almindelighed buerne af ovenpaa hinanden

1 a: øvre gurte, b: nedre gurte, c: diagonaler, d: moddiagonaler, e: vertikaler. Fig. 3. Fagverk (Howes system).

lagte, bøiede tømmerstokke eller planker, forbundet med
jernbolte, eller ogsaa benyttes fagverksbuer. Tversnits-
og brobaneanordningen ved en træ-b. er noget
forskjellig, efter som b. er vei-b. eller jernbane-b,, eller
om brobanen ligger ovenpaa eller mellem bærevæggene
(fig. 4 og 5). Sidstnævnte anordning benyttes ved
begrænset konstruktionshøide. I sideretningen afstives de

a: skinnemaster. b: tverbjelker. Fig. 4. Jernbanebro med mellemliggende brobane (tversnit).

Fig. 5. Veibro med overliggende brobane (tversnit).

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>