- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1355-1356

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer ... - Ordbøgerne: D - desolate ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

b.s aabning og lukning træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger.
Til de bevægelige b. hører ogsaa de saakaldte
ponton-b., hvor brobanen er anbragt paa en
række indbyrdes forbundne og forankrede pramme
(pontoner). Som permanente b. benyttes disse kun til
vei-b. og da kun i saadanne tilfælde, hvor anlægget af
en fast b. vilde blive uforholdsmæssig vanskeligt og
kostbart. Som provisoriske b., særlig i krigsøiemed, er
derimod ponton-b. meget benyttet. Endelig kan nævnes
de saakaldte flyvende b., der helt enkelt bestaar af
en kabel, spændt over et elveløb, hvilken kabel tjener
til ledning af en pram, der ved at stilles paa skraa mod
strømmen føres over af denne, altsaa en slags færge.

Brofeldt, Johan (Juhani Aho) (1861—), finsk
forfatter. Efter en ivrig politisk virksomhed for det rent
finske parti debuterede han 1884 med «Jernbanen», en
skildring fra hjembygden. Han udgav senere novellerne
«Spaaner» (1891—99) med politiske, men skjulte angreb,
«Prestens datter» (1892), «Prestens hustru» (1893), «Paneo»
(1898), en hist. roman fra kristendommens indførelse.
B. har hævet finsk til et kultursprog og har ved
optagelsen af gamle ord og dialektudtryk gjort sproget rigt.
Har reist meget og er anseet i udlandet, var 1889 med
at stifte det nu forbudte ungfinske blad «Päivälehli».

Brofferio, Angelo (1820—66), ital. forfatter, redaktør,
politiker, ivrede for Italiens uafhængighed, digtede den
ital. marseillaise, var tilhænger af Garibaldi og
bekjæmpede Cavour, som han haanede i satiren «Il Tartufo
politico» (1859). Foruden digte har han skrevet lystspil,
tragedier, livserindringer og hist. arbeider.

Brofoss (Brufoss), vandfald (38,2 m.) i Frafjordelven,
Fossan herred, Stavanger amt.

Brofoss—Tronrudfoss, 5 vandfald i Numedals-Laagen
straks nedenfor Tunhøvdfjord paa tilsammen 220 m.
faldhøide, Nore herred, Buskerud amt.
Indkjøbtes 1907 af staten.

Brogetkobber, bornit, mineral, som bestaar af en
jern-kobber-svovlforbindelse. En frisk brudflade af
mineralet har en metalglinsende, brungul farve, men i luften
bliver overfladen let anløben, og mineralet faar en
blaalig, broget farve. Anvendes som kobbermalm og
forekommer sammen med andre kobberertser, hos os f. eks.
paa flere steder i Telemarken.

Brogetsandsten (geol.), er den nederste afdeling af
triasformationen. Navnet kommer af, at der i denne
afdeling væsentligst træffes sandstene af forskjellige
farver, mest røde og rødbrune, eller ogsaa gule,
grønagtige og hvide. Ved siden af sandstene forekommer
dog ogsaa konglomerater og skiferbergarter og tildels
kalkstene. B. findes paa flere steder i Mellemeuropa
samt i England. Slottet i Heidelberg samt domkirkerne
i Strassburg og Worms er bygget af b.

Broglie [bråj el. brålji’], fr. adelsslegt af piemontesisk
oprindelse (opr. Broglio el. Broglia).

1. François Marie, hertug af B. (1671—1745), fr. feltherre,
deltog bl. a. i den østerr. arvefølgekrig. —

2. Victor François, hertug af B.
(1718—1804), foregs søn. deltog 1734 i den polske
tronfølgekrig og senere i den østerr. arvefølgekrig og den
preus, syyaarskrig. 1759, efter seieren ved Bergen, af den
tyske keiser udnævnt til t. rigsfyrste; s. a. marskalk af
Frankrige. Ved den franske revolutions udbrud blev
han af Ludvig XVI udnævnt til krigsminister, men kunde
paa grund af parisertroppernes frafald intet udrette.
Emigrerede, traadte 1794 i eng., 1797 i rus. tjeneste. —

3. Claude Victor, prins af B. (1757—94), foreg.s
søn, var medlem af nationalforsamlingen og talsmand for
frisindede og folkelige idéer. Gik efter forsamlingens
opløsning til Rhinhæren; brød kort efter med den
jakobinske retning og blev guillotineret. —

4. Achille Charles Léonce Victor, hertug af B. (1785—1870),
foreg.s søn, havde under Napoleon I forskjellige
diplomatiske hverv. 1814 medlem af pairskammeret, stemte
mod Neys domfældelse og undtagelseslovene. Efter
julirevolutionen blev han af den provisoriske regjering
udnævnt til indenrigsminister og var under Ludvig Filip
flere gange minister. 1849 medlem af nationalforsamlingen
(høire) indtil 1851, da han trak sig tilbage fra
det offentlige liv. Medlem af akademiet. Gift med fru
de Staëls datter Albertine (d. 1838), kjendt som religiøs
forfatterinde. Memoirer. —

5. Jacques Victor Albert, hertug af B. (1821—1901), foreg.s søn,
statsmand og historiker, deltog som katolik og orléanist ivrig
i den offentlige debat i 1850- og 60-aarene. Medlem af
akademiet. 1871 medlem af nationalforsamlingen (høire
centrum). Tilveiebragte 1873 en sammensmeltning af alle
monarkistiske partier og styrtede Thiers. Var derfor i
en aarrække de klerikales og overhovedet de reaktionæres
betydeligste fører. Omfattende forfatterskab. Udgav sin
faders og Talleyrands memoirer.

Brohan [broã].

1. Augustine B. (1824 — 93), fr. skuespillerinde, debuterede
1841 paa Théâtre-français og blev 1842 fast ansat (sociétaire).
Hun udmerkede sig især i Molière’s og Beaumarchais’ soubretteroller.
Ægtede 1868 belgieren E. D. de Gheest. —

2. Madeleine B. (1833-1900), søster af ovenst., debuterede
1850 paa Théâtre-français og gjorde især lykke i det moderne
skuespil, først som elskerinde, senere som verdensdame.
Hun trak sig tilbage 1885.

Brohoved kaldes befæstninger, anlagt for at hindre,
at en bro (overgang over vasdrag) passeres eller
ødelægges af fienden, og for at sikre egne troppers
benyttelse af den. Befæstningsverkerne lægges hovedsagelig
foran broen, paa den « fiendtlige > bred. Er hensigten
fortrinsvis offensiv, anlægges flere langt fremskudte
verker, saa den fornødne troppestyrke mellem disse og
brostedet finder dækket opstilling og plads til at ordne
sig for fremrykning. Er hensigten defensiv, væsentlig
direkte dækning af selve broen, lægges befæstningerne i
kortere afstand fra denne; et saadant b. bestaar
undertiden af et enkelt verk («broskanse»).

Brok, familien, se Brock.

Brok, i nord. mytologi en dverg, søn af Ivalde, broder
til Sindre, s. d.

Brok var eg. et slags knæbukser. Den oprindelige
betydning af ordet synes at være bagstykke, saaledes
som sees af eng. breeches, knæbukser, breech, bagdel.

Brok (sjøudtr.), om en strop (af tang verk) til forskjelligt brug.
Saaledes om stroppen omkring en baad, som
hænger i daviderne (se Baad-b.), om en stor taugstrop,
som lægges omkring en større baad, naar den hales paa
land; i ældre tid om en taugstrop, som fæstede kanonen
til skibssiden og stansede dens tilbageslag efter skuddet.

[1]


[1]
dessert — ⓣ Dessert n, Nachtisch m — ⓔ & ⓕ dessert m.

desserte ⓕ f, (bord)levninger.

desservant ⓕ m. kapellan.

desservir ⓕ præke for en anden; tage af bordet; skade.

dessin ⓕ m, tegning. dessiner tegne.

dessoucher ⓕ rydde (for træstubber).

dessouler ⓕ gjøre ædru.

dessous ⓕ(neden)under, nedenfor; m, underdel, -side; billedside (af kort); undertøi, avoir le d. trække det korteste straa ; læ(side).

dessus ⓕ (oven)over, -paa; m, overdel, -side; overhaand; diskant, sopran; luvart(side).

destillere — ⓣ destillieren — ⓔ distil — ⓕ distiller.

destin(ée) ⓕ m (f), destiny ⓔ skjæbne.

destinataire ⓕ m, adressat. destinateur m, afsender.

destination ⓔ & ⓕ f, bestemmelse(ssted).

destine ⓔ, destiner ⓕ bestemme; tiltænke.

destituer ⓕ blotte (for); afskedige. destitute ⓔ blottet; udfattig; (sb) trængende.

destitution ⓔ blottelse, armod.

destitution ⓕ f, afsked(igelse).

desto — ⓣ desto — ⓔ (so much) the — ⓕ (d’au)tant; plus.

destrier ⓕ m, stridshest.

destroy ⓔ ødelægge.

destructeur ⓕ (m), destructif ⓕ, destructive ⓔ ødelægger; ødelæggende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free