Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brok ... - Ordbøgerne: D - destruction ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brok (hernia) fremkommer ved, at et stykke tarm
kommer udenfor bughulen igjennem en ved de anatomiske
forhold dannet kanal eller aabning. Ved medfødt b.
er der paa forhaand en aaben kanal, der udklædes af
bughinden, medens ved erhvervet b. tarmen ved sit tryk
lidt efter lidt selv baner sig vei gjennem et eller andet
svagt sted i bugvæggen og presser bughinden ud foran
sig. Herved dannes b.-sækken, som fyldes af tarm.
Efterhaanden som b. bliver større, hvælver de dækkende
bløddele sig frem, og b. presenterer sig som en knude.
Hos manden er b. hyppigst et lyske-b., som under
visse forhold kan træde ned i pungen (pung-b.). Hos
kvinden træffes hyppigst laar-b., siddende i den øverste
indvendige del af laaret. Ofte giver b. ingen symptomer
eller kun ubetydelige smerter. Det kan i de fleste
tilfælde trykkes ind igjen og holdes inde ved hjælp af et
b.-bind, hvis udpolstrede ende ved en fjær trykker
b.-kanalen sammen. Undertiden, og som regel hos smaa
børn, kan der herved opnaaes helbredelse. Kan b.
ikke trykkes ind, kan det blive indeklemt b., en
meget farlig lidelse, som i reglen kun kan hæves ved
operation (herniotomi), ved hvilken tarmen føres
tilbage, efterat den indsnævrede aabning (b.-porten)
er udvidet. Navnlig hos smaa børn sees hyppig navle-b.
paa grund af mangelfuld tillukning paa navlestedet.
Ved passende behandling helbredes dette oftest. Ved
bristning af bugvæggens muskulatur ved læsioner eller
i ar efter underlivsoperationer kan der fremtræde b.
Brokade, et silketøi, hvor grunden eller mønstret
helt eller delvis bestaar af guld- eller sølvtraade. Ogsaa
tunge, glatte silkestoffe med farvede mønstre kaldes b.
Brokat, se Broncefarver.
Broken Hill [brokən hil] (Willyama), by i Australien,
staten Ny Syd-Wales, nær grænsen af Vest-Australien,
32 ° s. br. B. H., som er forbundet ved en jernbane med
Adelaide, er vokset op om de rige sølvgruber, som blev
opdaget 1885, og har 24000 indb., hvoraf 7000
grubearbeidere.
Brokfugle (charadridæ), en til vadernes orden
hørende familie, som udmerker sig ved, at nebbet (i
modsætning til trappernes) ikke er indskaaret bag spidsen
og (i modsætning til bekkasinernes) er haardt, hornet,
lidet følsomt, kun sjelden er det længere end hovedet.
Vingerne, med undtagelse af hos viberne, lange og spidse.
— B. løber hurtig paa marken, og flugten er rask.
Deres føde bestaar af insekter, larver og andre smaa
dyr. De lever i éngifte. Eggene, 3—4 i antal, er
graabrune, flekket, pæreformet, lægges paa marken el. i det
meget primitive rede. Ungerne følger forældrene, straks
de er udklækket. Familien omfatter over 100 arter,
fordelt over næsten hele jorden. Hos os følgende 4
slegter: brokfugl-sl. (charadrius), stenveller-sl.
(strepsilas), kjeld-sl. (haematopus) og vibe-sl.
(vanellus), se disse art.
Brokfuglslegten (charadrius) omfatter mindre fugle,
hvis kropsform afviger ikke ubetydelig fra vadefuglenes
almindelige. De har nemlig kort hals, stort hoved med
høi, hvælvet pande, store øine, kort, ret og spidst neb,
spidse vinger og temmelig høie ben, som enten mangler
bagtaa eller kun besidder en ganske liden saadan. —
De herhen hørende fugle lever fornemmelig ved kysterne,
paa elves og sjøers sandede strande, paa myrer og paa
høifjeldet; her træffes de om sommeren parvis, medens de
under trækket ofte sees i flokke ogsaa paa dyrket mark.
— Af denne slegt forekommer hos os følgende 6 arter:
Heilo, helo, helun, akerlo, fjeldjerpe, fjeldplistra
(c. apricarius), paa oversiden sort, bestrøet
med talrige gule og hvide flekker, halen sort, med gule
og gulhvide tverbaand. Over øiet et hvidt baand, som
fortsætter langs halsens, brystets og bugens sider til
haleroden. Partiet mellem begge siders baand sort.
Nebbet sort, fødderne brungraa, uden bagtaa. Længde
omkr. 280 mm. — Heiloen hækker fra Island og Irland
i vest til Sibiriens vestlige dele i øst. Hos os alm. over
hele landet, dog talrigst i de nordlige dele. Kommer i
april; ungfuglene færdes om høsten, ofte hele oktober,
paa åkrene i flokke, før de trækker sydover. —
Kystbrokfugl, strandlo. spansk helun (c. helveticus),
ligner meget foregaaende art. skilles dog let fra denne
ved, at den besidder en liden bagtaa, samt ved, at den
sorte bug paa siderne ikke er kantet af noget hvidt
baand. — Kystbrokfuglen hækker i Europas, Asiens og
Amerikas nordligste dele. Paatræffes af og til under
trækket hos os ved vestkysten og de store indsjøer. —
Strandryle, sandmyla, prest, prestekrave
(c. hiaticula): oversiden graabrun, undersiden hvid med
et sort baand fra nebroden langs hovedets sider og et
bredt sort belte over forbrystet. Nebbet gult med sort
spids, fødderne gule. Længde omkr. 180 mm. — Alm.
langs hele vor kyst fra Hvaløerne op til den russiske grænse,
forekommer ogsaa paa fjeldet ved indsjøer. —
Liden strandryle (c. curonicus) ligner meget foregaaende
art, men er mindre end denne, fra hvilken den ogsaa
skilles bl. a. ved nebbets og føddernes farve. Nebbet er
sort, undernebbet med gul rod, fødderne kjødfarvet.
Forekommer over hele Europa og store dele af Asien
og Afrika, gaar dog ikke saa langt mod n. som
foregaaende art. Hos os omkr. Kristianiafjorden og ved
indsjøer i landets sydøstlige del. —
Sortbenet sandryle. hvidbrystet ryle (c. alexandrinus). Oversiden
brungraa, undersiden hvid. Isse og nakke rustgule, en
sort plet i panden; hovedets sider hvide med et sort
baand fra nebroden under øiet mod nakken. Nebbet
sort, fødderne graasorte. Længde omkr. 170 mm. Alm.
ved Syd- og Mellemeuropas kyster. Hækker hos os paa
Jæderen. —
Pomeransfugl, rundfugl, pehrlo,
liden fjeldplistra, boldtite (c. morinellus).
Ryggen graabrun med rustrøde fjærkanter, et hvidt baand
over øiet. Struben hvid. Halsens sider og brystet
brungraa. Brystet begrænses bagud af et sort og et hvidt
halvmaaneformet baand. Bugen rustfarvet, i midten sort.
Neb og fødder brunagtige. Længde 230—250 mm.
Hækker i Nordeuropa og Sibirien. Alm. hos os helt op
til Nordkap.
Brolægning kaldes det øverste dække af veie, gader,
fortauge, pladse o. l., naar dækket er udført af naturlig
el. kunstig sten, tildannet i regelmæssige blokke (b.s-sten).
Betegnelsen b. bruges ogsaa, naar dækket er udført af
træklodser (træ-b.). Se forøvrigt Gader.
Brom er et metalloid (kem. tegn Br), der ikke
forekommer i fri tilstand i naturen, derimod i forbindelser
med metaller, navnlig som natriumbromid (NaBr) og
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
