Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brok ... - Ordbøgerne: D - destruction ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
magnesiumbromid (MgBr2), der begge findes i havvandet.
B. fremstilles af disse forbindelser ved behandling med
klor, som uddriver b. (MgBr2 + Cl2 = MgCl2 + Br2), der
derpaa renses ved destillation. B. er en brunrød vædske
af sp. v. 3.2 og kp. 63°; 1 del b. opløses i 30 dele vand
(b.-vand). B. ligner i kemisk henseende i høi grad klor,
det forener sig saaledes let direkte med metallerne til
metalbromider og virker iøvrigt som et sterkt etsende
stof. Med vandstof danner det forbindelsen b.-vandstof
(HBr), en farveløs luftart, hvis vandige opløsning
er en sterk syre, b.-vandstofsyre. B.-vandstof fremstilles
i regelen ved at dryppe b. til en blanding af rødt fosfor
og lidt vand (P + 3H2O + 3Br = H3P03 + 3HBr).
Bromal, kem. forbindelse af kulstof, vandstof, surstof
og brom (C2HOBr3), er et med kloral analogt aldehyd,
vædske med kp. 172—173°. Forener sig med vand til
bromalhydrat (C2H2O2Br3), der er fast.
Bromater, bromsure salte, ligner i alt væsentligt de
tilsvarende klorater; de spaltes saaledes under
surstofudvikling og giver ved ophedning med brændbare stoffe
anledning til mere eller mindre livlige forbrændinger.
Bromberg (polsk Bydgožč), by i Preussen, prov.
Posen, ved Brahe, nær iløbet i Weichsel, og Brombergerkanalen,
banen Berlin—Thorn, 54000 indb. (16000 katoliker,
1500 jøder). Livlig industri (møller, maskinbyggeri) og
handel (tømmer, korn, kvæg). Bromberger-kanalen,
som forbinder Brahe (Weichsel) med Netze (Oder),
anlagdes 1774 af Fredrik den store. — B., vigtig handelsby
i Polen. Kom under Preussen ved Polens første deling
(1772).
Brombær (d.), bjørnebær (s. d.).
Bromeliaceæ, ananasfamilien (s. d.).
Bromider er betegnelsen for grundstoffenes
forbindelser med brom, f. eks. fosfortribromid (PBr3),
natriumbromid (NaBr) o. s. v. Almindeligvis tænkes
derved paa metallernes b., brommetallerne, der maa
opfattes som salte af bromvandstof (se Brom). B. ligner
i høi grad de tilsvarende klorider.
Bromipin, en forbindelse af brom og sesamolje, som
indeholder 10—33 pct. brom. Skal mangle de alm.
brompræparaters ubehagelige bivirkninger.
Bromisme, en ved længere, overdreven brug af
brompræparater, i regelen bromkalium, optrædende
forgiftning, der viser sig som mathed, sløvhed,
hukommelsessvækkelse, hududslet, undertiden saardannelse.
Bromkalium, et meget anvendt brompræparat, som
virker beroligende paa centralnervesystemet og derfor
benyttes ved talrige nervelidelser, navnlig, i store doser,
ved epilepsi. For at undgaa kalisaltets indvirkning paa
hjertet foretrækker mange i de senere aar
bromnatrium, der forøvrigt virker som b.
Bromley [brå’mli], by i England, Kent, s.ø. f. London,
27400 indb. I nærheden Chiselhurst.
Bromoform, en vandklar vædske, af behagelig lugt,
tungt opløselig i vand. Den virker bedøvende som
kloroform. Anvendes mest mod kighoste.
Brompton [brå’mptən], England, bydel af London, i
v., s. f. Hyde park, med South Kensington museum.
Broms, Gustaf Emil (1849—), sv. forretningsmand,
var en af stifterne af Gellivara aktiebolag og det senere
Luossavåra-Kiirunavåra bolag. B. har ved flere donationer
skjænket betydelige midler til videnskabelige og
almennyttige formaal.
Bromsgrove [brå’mzgrov], by i England, Worcester,
ved Salwarp, 20 km. s.v. f. Birmingham, 8400 indb.
Tilvirkning af søm o. a. I nærheden saltverk.
Bromsyre er en kemisk forbindelse af vandstof,
brom og surstof (HBrO3); dens salte kaldes bromater (s. d).
Bromus, planteslegt af græsfamilien, temmelig høie
arter med forholdsvis store aks. Af vore 9 arter, hvoraf de
fleste er ugræsplanter med ringe udbredelse, tør den i
akre og paa tørre bergknauser sydpaa voksende blødhaarede
b. mollis, «lodden faks», være den bedst kjendte.
Et par udenlandske arter anvendes paa grund af sine
vakre aks i makartbuketter, saaledes b. brizæformis og
b. marcrostachys. B. inermis, svingelfaks, høit, stivt,
bladrigt græs, meget godt skikket til varig eng paa tør jord.
Bronce (bronse) er en legering, der bestaar af kobber og
tin, undertiden med tilsætning af smaa mængder andre
metaller eller metalloider. Jo større tingehalt, desto lettere
kan legeringen støbes; men den bliver saameget haardere.
Medalje-b. med 3—6 pct. tin er af rødbrun farve, er
let at præge og er haardere end rent kobber. De norske
b.-mynter bestaar ligesom de tyske og østerrigske af
95 pct. kobber, 4 pct. tin og 1 pct. zink.
Kanonmetal har gjennemsnitlig 9 pct. tin. Det har stor
seighed, haardhed og kemisk modstandsevne. Lignende
sammensætning har ogsaa uchatiusstaal el. staal-b,
(indeholder ikke staal), der i Østerrige benyttes til
feltkanoner og bl. a. til frugtknive. Statue-b. har gjerne
en tingehalt af 10—18 pct. og ofte smaa tilsætninger af
zink og bly, har gulrød farve og er i smeltet tilstand
meget tyndtflydende. Ved afkjøling udvider legeringen
sig, hvorfor den er særlig skikket til støbning, hvor det
gjælder at faa skarpe konturer, og benyttes af denne
grund til støbning af statuer, buster, pyntegjenstande
o. s. v. Klokkemetal indeholder gjennemsnitlig
22 pct. tin (ofte ogsaa lidt zink). Det er graaliggult, er
meget haardt og af vakker klang. Fosfor-b. indeholder
omtr. 0.6 pct. fosfor. Den er særdeles skikket til
støbning, er fast og elastisk, anvendes saavel til kanoner
som til klokker og forskjellige kunstgjenstande.
Lignende anvendelse har ogsaa mangan-b. Silicium-b.
(med 9 pct. tin og 0.5—0.8 pct. silicium) har en meget
stor elektrisk ledningsevne forbundet med stor fasthed
og anvendes af denne grund til elektriske ledninger.
Aluminium-b. bestaar af kobber med en tilsætning
af indtil 10 pct. aluminium, har farve som guld og
holder sig udmerket i luften; benyttes meget til
smykke-gjenstande, frugtknive etc.
Broncealder. Det første metal, som menneskene
lærte sig at bruge til vaaben og verktøi, var kobberet.
Tilsat lidt tin (1 del til 9 dele kobber) blev kobberet
haardere og bedre skikket som materiale for egredskaber;
denne legering kaldes «egte bronce», og den periode i
kulturudviklingen, da de almindeligste redskaber blev
forfærdiget heraf, kaldes b. (se Nordiske treperiodsystem).
Ved begyndelsen af det andet aartusen f. Kr.
indførtes broncen til de nordiske lande, og samtidig
som b. i Ægypten afløstes af jernalderen, gled man nu
i Norden over fra stenalder til b. Kulturcentret for de
nordiske lande laa dengang ved Østersjøens sydvestlige
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
