- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1383-1384

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brun ... - Ordbøgerne: D - digue ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

des genres dans l’histoire de la littérature», «Essais sur
la littérature contemporaine», «Les époques du théâtre
français», «L’évolution de la poésie lyrique en France
au dixneuvième siècle» (1894), «Histoire de la littérature
française classique 1515—1830»; desuden kan nævnes
hans «Manuel de l’histoire de la littérature française».

Brunetto Latini (1210—94), ital. lærd, digter,
statsmand fra Firenze, levede en tid som landflygtig i
Frankrige, blev siden statssekretær i sin fødeby og Dantes
lærer. Hans store encyklopædi «Tesoro» var oprindelig
skrevet paa fransk. Med sit allegoriske, filosofiske og
naturvidenskabelige digt «Tesoretto», der er skrevet paa
italienske vers, er han en af de ældste italienske digtere.

Brunfels, Otto (1488—1534), t. botaniker,
studerede ivrig naturen paa en tid, da ellers botanikerne
kun befattede sig med fortolkning af de gamles skrifter.
Paa grund heraf kaldte Linné ham «botanikens fader».
B. var i den senere del af sit liv læge i Bern.

Brunhilde, datter af vestgoterkongen Athanagild i
Spanien, egtede 566 kong Sigebert af Austrasien. Hans
broder Chilperik af Neustrien egtede 567 B.s søster,
myrdede hende straks, egtede sin frille Fredegund.
myrdede 576 Sigebert og fængslede B., som dog senere kom
paa fri fod og blev formynderske for sin søn Childebert
(d. 595) og hans sønner. Fredegund og hendes søn
Chlotar forfulgte senere B., som vel en tid havde
overtaget og endog fik magten i Burgund, men senere blev
forraadt af sin egen adel og dømt for mord paa 10
fyrster, deriblandt Sigebert; hun blev slæbt ihjel af
en hest. B. skildres som skjøn, kysk og storsindet og
maa have været en betydelig regent. Men de seierrige
fiender bagvaskede hende som den af Sibylle varslede
«morderske fra Spanien». Flere forskere opfatter B.
som original til Vølsungsagnets Brynhild (s. d.), [G.
Schütte i «Arkiv f. nord. filologi», XXIV.]

Bruni, Leonardo, alm. kaldt Leonardo Aretino
(1369 el. 70—1444), ital. humanist, som i Florens vaktes
til begeistring for græsk og har oversat en række græske
verker paa smagfuldt latin. 1405—15 knyttet som
sekretær til pavehotfet, derefter ansat i Florens, hvor han
nød stort ry som en af Italiens største lærde. Blandt
hans latinske verker kan nævnes en Florens-historie
(«Historia reipublicae Florentinae», 12 bd.) og et om
hans samtids historie («Berum suo tempore in Italia
gestarum commentarius», 1378—1404).

Brunius, Karl Georg (1792—1869), sv. arkæolog og
arkitekt, professor i græsk ved Lunds universitet,
bekjendt som leder af restaureringsarbeiderne i Lunds
domkirke 1833—59, ligesom han ogsaa restaurerede andre
kirker i Sydsverige og gav tegninger til mange
nybygninger. Paa historisk-antikvariske omraader var han en
frugtbar forfatter, skrev ogsaa talrige latinske digte.

Brunjernsten (limonit) er et mineral, som bestaar
af et vandholdigt jernoksyd (H6Fe2O9). Optræder
mest i traadet krystallinske el. tætte jordagtige masser,
ofte forurenset af andre stoffe under forskjellige former.
De tætte og mere kompakte varieteter anvendes som
jernmalm, f. eks. bønnemalm (s. d.), myrmalm (s. d.).

Brunkeberg, høide n. f. Stockholm, det nuværende
Norrmalm. Bærer navn efter drost Brunke, der
henrettedes her 1319. Stedet er kjendt efter slaget den
10 okt. 1471. Kristian I’s hær paa B, blev angrebet fra
vest af Sten Stures bondehær, fra syd af Stockholms
besætning. Efter haard kamp maatte den danske hær
flygte. Dannebrog gik tabt, og kongen selv saaredes.

Brunketofte, se Bunketofte.

Brunkul, en kulart fra tertiærformationen. Farven
er brun eller brunsort, stregen brun. I Danmark findes
b.-lag mange steder i Jylland, men anvendes ikke,
hvorimod b. i Tyskland benyttes, dels som brændsel,
dels til fremstilling af tjæreoljer ved tør destillation.
B.s værdi som brændsel er meget forskjellig, men er i
regelen større end torvens og ringere end jurakullenes.

Brunla el. Brunlaug, herregaard i Tanum sogn,
Jarlsberg og Larviks amt, har gjennem tiderne givet
lenet, amtet, fogderiet og herredet sit navn. Gaarden,
der nu har en skyld af 55.70 skyldmark, eiedes i
begyndelsen af det 15 aarh. af slegten Galde og kom
derefter gjennem giftermaal over i Krumedikeslegten.
1529 arvede den bekjendte Eske Bille gaarden, som derpaa
i lange tider havde samme eier som det nærliggende
Fritzø, nemlig slegterne Jernskjeg (Baden), Brochenhuus
og Lange. 1670 afstod Ove Lange efter kgl. paatryk B.
og en mængde andre gaarde til Ulrik Fredrik
Gyldenløve, der indlemmede den i grevskabet Lauervigen.
1760—1808 eiedes B. af generalmajor Otto Henrich de
Schleppegrel og senere en tid af amtmand, baron Fredrik
Wilhelm Wedel Jarlsberg.

Brunlaag bro heder den bro over Laagen i nærheden
af Faaberg jernbanestation, paa hvilken hovedveien fører
fra Gudbrandsdalen over i dennes sidedalføre Gausdal.
I nærheden Brunlaag skydsstation og hotel.

Brunlanes, herred i Jarlsberg og Larviks amt,
185 km.2 med 4509 indb., deraf 113 svensker; 26.8 pr. km.2;
svarer til B. prestegjeld med Tanum, Berg og Kjose
sogne. (Det gamle navn var Nesjar, bekjendt ved
sjøslaget 1016 mellem Olav Haraldsson og Sven Haakonssøn
jarl.) Herredet, der ligger mellem Larviksfjorden i øst
og den ytre del af Langesundsfjorden i vest, strækker
sig nordover til henimod den øvre ende af Farrisvand,
der for den største del hører til dette herred. Mod
kysten (i syd) er terrænet fladt; her ligger strandstederne
Nevlunghavn og Helgeroen med told- og lodsstationer.
Ved Larviksfjordens munding er den gamle orlogsstation
Fredriksvern (nu sommerleirplads for landkadetterne) med
det nærliggende kysthospital for skrofuløse børn. Den
største del af herredet er skogdækket og opdelt i smaa
lave aaser (240 m.). Af arealet er 36 km.2 aker og eng,
100 km.2 skog og 51 km.2 udmark m. m. Inden herredet
ligger de store gaarde Fritzø med Fritzøhus og Brunla.
De vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift. Der er
ogsaa nogen fabrikdrift, en del stenindustri og istrafik.
Fiskerierne (makrel og hummer) er af ret stor betydning.
Der fiskedes i 1904 makrel til en værdi af 80000 kr.
og hummer for 7500 kr. Antagen indtægt 1906 836805
kr., formue 8288000 kr.

Brunlanes jernverk, oprettet af Georg Orse 1664.
Eiedes af lagmand og assessor Claus Andersen, hvis enke
og arvinger 1691 blev tvunget til at sælge verket til
statholder Gyldenløve. Verket fulgte senere Fritzø
jernverk. En rigt udstyret ovn fra dette verk har det ældste
kjendte jernverks signatur med aarstal 1674.

[1]


[1]
diligent ⓔ & ⓕ flittig; ⓕ ogs. hurtig, flink.

diligenter ⓕ fremskynde.

Dille ⓣ f, rør; (lyse)pibe.

dilly-dally ⓔ fjase (tiden bort).

dilt — ⓣ langsamer Trab m — ⓔ slow trot — ⓕ trot (m) lent.

diluent ⓔ fortyndende middel. diluer ⓕ, dilute ⓔ fortynde. dilution ⓔ & ⓕ f, fortyndelse.

diluvian ⓔ, diluvien ⓕ vandfloms-, syndflods-.

dim ⓔ (gjøre) uklar, mat.

dimanche ⓕ m, søndag.

dîme ⓕ f, tiende.

dimension ⓔ & ⓕ f, dimension, udstrækning.

dîmer ⓕ tage tiende af.

diminish ⓔ, diminuer ⓕ (for)-mindske(s); aftage.

diminution ⓔ & ⓕ f, formindskelse.

diminutiv — ⓣ Diminutivum, Verkleinerungswort n; (adj) winzig — ⓔ diminutive — ⓕ diminutif (m).

dimness ⓔ uklarhed, mathed.

dimple ⓔ smilehul; danne smaa huller.

din — ⓣ dein; der dein(ig)e — ⓔ your(s) — ⓕ ton; le tien.

din ⓔ bulder, drøn; bedøve ved støi.

dinanderie ⓕ f, messingtøi. dinandier m, gjørtler.

dindan ⓕ m, kling-klang.

dinde ⓕ f, kalkun; dum gaas. dindon m, kalkunsk hane: fæ, fjog.

dine ⓔ, dîner ⓕ spise middag; ⓔ ogs. gjøre middag for; ⓕ m, middag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free