Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1393-1394 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bryant ... - Ordbøgerne: D - disconcert ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kandidat til præsidentværdigheden, men blev
slaaet af Mac Kinley. 1900 opstilledes han paany; men
da hans partis konservative elementer havde faaet
mistro til ham som altfor radikal, valgtes Mac Kinley igjen,
denne gang med langt større majoritet. I de senere aar
har B. kommet nærmere til «populisterne».

Bryant [brai’ənt], William Cullen (1794—1878),
nordamer, digter, politiker, journalist, taler, optraadte
1817 med sit bekjendte digt om døden, «Thanatopsis»,
blev redaktør af «Evening post», udgav med længere
mellemrum en række digtsamlinger og reisebreve og
overs. «Iliaden» og «Odysseen». B. var en alvorlig,
varmtfølende personlighed, et patriotisk og demokratisk
sind. Som digter var han ikke særlig original, han
var paavirket af Wordsworth og er bedst kjendt for
sin skildring af amerikanske naturscener, men ydede
ogsaa det gode paa refleksionsdigtningens og den
patriotiske sangs omraade. Som taler var han meget
anseet («Orations and addresses»), og han blev i det
offentlige liv en høit agtet mand, hvis ord havde vegt.

William Gullen Bryant.

Bryce [brais], James (1838—), eng. historiker og
politiker, f. i Belfast, 1870 professor i civilret ved
universitetet i Oxford. 1880 kom han ind i underhuset og
blev 1886 understatssekretær i udenrigsministeriet;
1894—95 var han handelsminister i Roseberys kabinet,
er nu (1907) gesandt i Washington. Som ivrig tilhænger
af «home rule» støttede han Gladstones irske politik;
forøvrigt har han virket for universitetsreformer og for
den litterære eiendomsrets beskyttelse. B. har et stort
navn som forfatter; mest kjendt er hans «The holy
Roman empire» (1864) og «The American commonwealth»
(3 bd. 1888). Desuden ypperlige skildringer af sine
mange reiser.

Brücke, Ernst Wilhelm, Ritter von (1890—92),
t. læge, 1849—90 professor i fysiologi i Wien. Talrige
arbeider paa fysiologiens, den rene fysiks, kemiens,
morfologiens og botanikens omraade. Banebrydende ved sine
studier angaaende cellens væsen. Paa grundlag af hans
optiske arbeide konstruerede Helmholtz øiespeilet.
Udgivet en bog om talens fysiologi og «Neue Methode
der phonet. Transcript». Livsvarigt medlem af herrehuset.

Brückenau, by i Bayern, Unterfranken, ved Sinn,
ved sydvestfoden af Rhön, nær grænsen af Hessen, 1800 indb.
Længere nede i dalen ligger badestedet B.,
med kulsyre- og svovlkilder. Det bruges ofte som
efterkur for Kissingens gjester.

Brückner, Aleksander Gustavovitsj (1834—96),
rus. historieskriver, studerede først i Tyskland, virkede
fra 1861 som professor i rus. historie sukcessive i
St. Petersburg, Odessa og Dorpat. Slog sig tilslut ned i Jena.
Blandt hans talrige arbeider merkes: «Den rus.-svenske
krig 1788—90» (rus.), «Peter der Grosse», «Katharina II»,
«Gustaf IV Adolf und Katharina II» (1796), «Potemkin»,
«Die Europäisierung Russlands», «Geschichte Russlands»
(ufuldført).

Brückner, Aleksander (1856—), polsk slavist, siden
1881 professor i slaviske sprog i Berlin. Blandt hans
arbeider om slaviske sprog og forhold merkes det
prisbelønnede «Die slavischen Ansiedelungen in der Altmark
und im Magdeburgischen». Endvidere «Böhmische Studien»,
«Die lateinisch-polnische Poesie im Mittelalter».

Bryde, forældet betegnelse for en slags gaardsbestyrer
(oldn. bryti).

Brydekamp blev allerede af oldtidens folk dyrket
som idræt efter bestemt fastsatte regler. Berømt er
saaledes den af Homer i «Iliaden»s 23 sang besungne b.
mellem Ajas og Odysseus, og ved grækernes olympiske
og istmiske lege spillede b. en stor rolle, bl. a. som den
sidste og afgjørende øvelse i femkampen (pentathlon).
Hos romerne dyrkedes ogsaa b., dog mindre som legemligt
opdragelsesmiddel, snarere, i hvert fald i keisertiden,
som professionel sport, der udøvedes af slaver eller
frigivne. Nordboerne dyrkede b. sammen med andre
idrætter (Tors kamp med den gamle kvinde under
besøget hos Utgardeloke). — I middelalderen dyrkedes b.
i Tyskland, delvis som et led i fegtekamp; en
fægtehaandbog med talrige illustrationer, som Albrecht Dürer
udgav 1512, og «Die Ringerkunst» af Fabian von
Auerswald med 85 træsnit af Lucas Granach viser, at b. stod
i blomst i Tyskland paa reformationstiden.
Den moderne b., der almindelig gaar under benævnelsen
græskromersk, har sit hjemsted i Syd-Frankrige, fra hvis
markeder og folkefester den fra midten af 19 aarh.
udbredte sig over hele det øvrige Europa, som en
almindelig yndet idræt. I denne er det kun tilladt at udføre
greb med flad haand og kun fra issen til hoften; slag,
stød, benspænding, spark, strangulering (kvælergreb) o.s.v.
er forbudt. Beseiret er den, der berører jorden
(underlaget) med begge skuldre paa samme tid. I Schweiz
øves en særlig art af b., «la lutte au caleçon», hvorunder
modstanderne er iført læderbukser af snit som
svømmebukser og ved kampens begyndelse har tag i hinanden
med en haand i bukselinningen ved hoften og med den
anden paa den opbrettede del af bukserne paa det ene
laar. I Tyrkiet er b. en national idræt; der kjæmpes
med nøgen overkrop, som er indgnedet med olje, og
efter regler, der minder om franskmændenes. Japanernes
b. jiu-jitsu (s. d.) er ved begyndelsen af 20 aarh. naaet
over Amerika til Europa. —

I Skandinavien staar
Danmark i første række med amatørbrydere som Ahlkvist,
S. M. Jensen o. fl. a., der har hjembragt seieren ved store
internationale idrætstævner og med professionelle brydere,
som Bech-Olsen og Jess Pedersen, der sammen med
franskmanden Paul Pons og russerne Hackenschmidt og
Padoubny maa regnes blandt nutidens dygtigste udøvere
af den saakaldte græsk-romerske (eg. franske) brydekunst.
Nævnes bør ogsaa nordmanden Norbeck, der mangen
gang har vist sig de nævnte jevnbyrdig.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>