Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brühl ... - Ordbøgerne: D - disfranchise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brünn (tsjek. Brno), Østerrige, hovedstad i Mähren,
mellem Zwittawa og Schwarzawa, 227 m. o. h., knudepunktet
i den østerr.-ung. statsbane, 109000 indb., hvoraf
tsjekkere. I n.v. og i ø. f. den indre gammeldagse by
ligger de nyere bydele. Vigtig industri- og handelsby.
Især stor klædesfabrikation (100 fabriker, 20000 arbeidere).
Endvidere sukker-, bomuld-, maskinfabriker, ølbryggerier.
Sæde for statholder og landdag. Med B. er sammenvokset
den tsjekkiske industriby Königsfeld med 10000
indb. — B. havde sin glanstid i det 14 aarh.
Brünnich, Morten Thrane (1737—1827),
ekstraordinær professor i zoologi og mineralogi i Kjøbenhavn,
en af grundlæggerne af dansk entomologi. Efter en
mangesidig videnskabelig virksomhed valgtes B. ind i en
kommission, der sendtes til Norge for at undersøge
forholdene ved Kongsberg sølvverk. Fra 1784 til 1814
opholdt han sig næsten stadig her i landet, blev direktør
ved Kongsberg (1791) og overberghauptmand. Skrev bl. a.
«Historiske efterretninger om Norges bjergverker 1516—23»
(1819) og «Kongsberg sølvværk 1623—1723» (1826).
Brynnilen, en lav liden ø, skilt fra fastlandet ved
et trangt sund paa nordsiden af Kvænangsfjordens
munding. Øen, hvorover grænsen mellem Tromsø og
Finmarkens amter gaar, er det vestligste punkt i Finmarken
(10° 27’ 45" ø. f. Kristiania observatorium).
Brünnow, Franz Friedrich Ernst (1821—91),
t. astronom, 1854 professor i astronomi og direktør for
observatoriet i Ann Arbor (Forenede stater), 1866
professor i Dublin og kgl. astronom for Irland («Lehrbuch
der sphärischen Astronomie», Berlin 1851).
Bryologi, læren om moserne; bryolog, en som
studerer moserne.
Bryonia, slegt af græskarfamilien, ved ranker klatrende
urter med uanseelige gulgrønne og enkjønnede blomster
og bærfrugter, B. alba og b. dioica, hvis blade i form
minder om vinløv, er prydvekster, som ofte plantes ved
verandaer og lysthuse. Den første er ogsaa fundet
forvildet i det sydlige Norge. Giftplanter.
Bryophyta el. muscineæ kaldes i planteriget
mosernes store række.
Bryozoer, se Mosdyr.
Brüssel (fr. Bruxelles, flamsk Brussel), Belgiens
hovedstad, noget nær midt i landet, i prov. Brabant, ved
Senne, tilløb til Scheide, 195000 indb., med forstæderne,
som danner 8 særskilte kommuner, 612000 indb.
Forstæderne, «faubourgs», nemlig Schaerbeck, St.
Josse-ten-Noode, Etterbeck, Ixelles, St. Gilles, Anderlecht,
Molenbeck-St. Jean og Laeken, skilles fra hovedbyen ved et
belte af særdeles brede boulevarder, B. ligger i en
frugtbar, tæt befolket egn, og er en af Europas vakreste
byer. Den n.v.-lige del af byen er den ældste del,
lavestliggende, beboet mest af flamlændere og gjennemskaaret
af kanaler, hvoraf en fører til Rupel og sætter B. i
forbindelse med Antwerpen, og en anden til Sambre
(Charleroi). Den s.ø.-lige bydel ligger paa en høide og
er beboet mest af fødsels- og pengearistokratiet. Af
bygninger kan nævnes det vældige nye justitspalads, den
største bygning fra forr. aarh. I den nedre bydel, hvor
industri og handel har sit sæde, er det Interessanteste
parti torvet, med byens merkeligste bygning. Hôtel de
ville, bygget i første halvdel af det 15 aarh, og andre
sjeldne bygninger.
Brüssel : Hôtel de ville. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>