Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1417-1418 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøndkur ... - Ordbøgerne: D - divisor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rør-b., især naar grundvandet ligger dybt. De anvendes
baade i jord og i fjeld, idet rørene sænkes ved boring
(s. d.) og efterhvert skrues sammen. I Lofoten er
forsøgsvis boret rør-b. i fast fjeld ned til betydelige dybder
(kfr. Helland, «Nordlands amt» I, 644 ff.). De saakaldte
artesiske b. (s. d.) er altid rør-b. Nedsænkede b.
(sænk-b.) udfyldt med murverk, beton el. l. anvendes
ofte til fundament for større bygverk, hvor der er dybt
til fast byggegurnd (se Fundamentering). B. kaldes
ofte det aabne, noget lavereliggende rum paa mindre
dampskibe mellem bakken og kommandobroen.
Fiskerbaade har ofte et særskilt rum fyldt med vand, hvor
fisken kan leve under transporten til afsætningsstedet.
Dette rum kaldes b. (fiske-b.).

Brøndkur. Adskillige kilders vand indeholder
mineralske stoffe, som paavirker de forskjellige organer,
navnlig fordøielsesorganerne, saasom dobbeltkulsurt natron,
kogsalt, svovlsurt natron (glaubersalt), svovlsurt magnesia
(engelsk salt) o. a. Omkring saadanne kilder (brønde)
reiser der sig kur- og badesteder, hvor der ved siden af
nydelsen af det naturlige mineralvand, der som regel
skjænkes lige fra kilden, tillige anvendes diætetisk og
anden behandling (se Mineralvand).

Brøndsaks, brøndsle (bidens), slegt af de
kurvblomstrede, urter med modsatte blade og gule eller
brunlige blomsterkurve, oftest kun bestaaende af
rørformede blomster. De flade frugter ender oventil i 1—5
stive børster, tæt besat med smaa nedbøiede pigge, ved
hvis hjælp frugterne let fæster sig til forbigaaende
og saaledes spredes. Hos vor alm. art, b. tripartitus,
har frugterne kun to børster (se fig.) og minder i
formen om en saks, hvoraf vistnok navnet.

Brøndsle.

Brøndsle, se foreg. art.

Brøndsted, Karl Gustav (1851—), d. forfatter,
vandt sig først et større publikum med «Frihed», en
nutidsfortælling (1893); senere fulgte bl. a, «Smaa danske
snobber», en samling hensynsløse satirer (1896), og
romanen «Borretaarn» (1898). B. er udpræget idealist,
ofte hensynsløst polemisk.

Brøndsted, Peter Oluf (døbt Ole) (1780—1842), d.
arkæolog og filolog. Efter afsluttet studium tiltraadte
han en lang udenlandsreise til Paris, Italien,
Grækenland og deltog bl. a. i udgravninger paa Kos og paa
Ægina og af Apollontemplet i Bassai. Ved sin
hjemkomst blev han ekstraordinær professor i klassisk
filologi og deltog samtidig i revisionen af den
autoriserede oversættelse af det nye testamente bl. a. sammen
med J. P. Münster (udkom 1819). 1818 drog han paany
til Rom som det danske hofs agent ved pavestolen, med
den plan at bearbeide sine samlinger fra reisen; 1825
begyndte verket at udkomme: «Voyage dans la Grèce»
(behandlende Kos og Parthenonskulpturerne, aldrig
fuldført), der i den videnskabelige verden sikrede ham
et anseet navn som arkæolog. 1832 ordinær professor
ved Kbh.s universitet. 1842 udgav B. en fortrinlig
oversættelse af Aischylos’ «Agamemnon»; og ved sin død
efterlod han en næsten færdig oversættelse af Aischylos’
«Choefores» og «Eumenider», som udgaves 1844 af Dorph.

Brønnø, herred i Nordlands amt, 150 km.² (deraf
2.5 km.ferskvand) med 3440 indb.; 23.3 pr. km.²; svarer
til B. prestegjeld og sogn. Herredet, der ligger i den
sydlige del af amtet, bestaar dels af øer (46 km.²), dels
af fastland (104 km.²). Blandt øerne kan nævnes Torgøen
(Torget) med det bekjendte fjeld Torghatten og den store
gamle ættegaard Torget. Paa fastlandet, omkring kirken,
ligger det tæt bebyggede handelssted Brønnøsund, et
knudepunkt for handel og lokaltrafiken i den sydlige
del af amtet; 297 indb. i 37 huse. Herredet er skogfattigt
og myrlændt. Fjeldene er bratte, men ikke synderlig
høie (Trælneshatten 565 m.). Jordbruget gaar frem, og
her findes flere meierier. Udbyttet af fiskerierne (1904)
var 99600 kr. Paa øerne er dunvær. I Brønnøsund er
sparebank, oprettet 1894. Antagen indtægt 1906 452867
kr., formue 1048500 kr.

B. Sc., fork. for Baccalaureus scientiæ, eng. Bachelor
of science, den laveste naturvidensk. grad ved de eng.
universiteter.

Bu er den egte norske form for «bo». Det bruges
mangesteds ogsaa i betydningen «kvægbesætning»,
hvorfor dog sammensætningen buskap er mere gjængs.
Til denne betydning knytter sig ordet budeie, hvis
sidste led er oldn. deigja, tjenestepige (sv. deja, budeie).

Bu, jap. maal, enten = 1/100 kane schaku = 3.036 mm.
eller (for manufakturvarer) = 1/100 kudschira schaku =
3.796 mm.

Bua, ø ved Dalmatiens kyst, v. f. Spalato, lige udenfor
byen Traú, 3000 indb.; vin- og olivenavl.

Buarbræen, vakker isbræ paa østsiden af Folgefonnen,
i nærheden af Odda i Hardanger. Opunder bræen ligger
Buar hotel.

Bubalus, se Bøffel.

Bubastis.

1. Det græske navn paa den ægyptiske gudinde Bast (s. d.).

2. En i oldtiden efter hende
opkaldt og med hendes skjønne og sterkt besøgte tempel
smykket by (hebr. Pi-beseth, Ez. 30.17) i deltaet, paa
østsiden af den pelusiske Nil-arm. De nuværende ruiner
(Tell Basta) er undersøgt af Ed. Naville.

Bublitz, by i Preussen, prov. Pommern, s.ø. f. Köslin,
ved Gozel, 5200 indb.

Bubo, se Bjergugleslegten.

Bubon, svulst af lyskekjertlerne. B. anvendes
navnlig som betegnelse for den kjertelsvulst, som optræder
i tilslutning til veneriske sygdomme. Den giver ofte
anledning til dannelsen af en byld. —

B.-pest, byldepest, er navnet paa en meget smitsom epidemisk
sygdom, som undertiden optræder i Rusland og Orienten,
meget sjelden i Vest-Europa, under hvilken der kommer
bylder paa kroppen og svulst af lyskekjertlerne, der
falder hen og danner koldbrandagtige saar.

Bucarama’nga, Sydamerika, by i Columbia,
hovedstad i depart. Santander, i Andesbjergene, 930 m. o. h.,
20000 indb. Kaffehandel.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>