Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1419-1420 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøndkur ... - Ordbøgerne: D - divisor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Buccaneers [bɐ’kənīəz], se Boucaniers.

Buccari (Bakar), havneby i Ungarn, 10 km. s.ø. f.
Fiume. 1800 indb.; frihavn, skibsverfter.

Buccina, en oldromersk trompet eller tuba, hvoraf
vor basun antagelig har udviklet sig.

Buccinidæ, en familie, tilhørende forgjellesneglene
(se Snegle). Skallets munding vid, ved randen
forsynet med en rendeformet indskjæring for aanderøret.
Kjødædende havsnegle. —

Buccinidæ : Skal af den alm. kong (buccinum undatum).

Meget almindelig ved vore kyster er buccinum
undatum, kong; skallet 7—9 cm. høit,
graagult; vindingerne hvælvet med brede længdefurer
og smale tverfurer. Det tomme skal beboes ofte af
eremitkrebs. Anvendes paa mange steder som agn.

Buccino [butšīnå], by i Italien, prov. Salerno
(Kampanien), øst for Campagna, 5000 indb.

Buccleuch [bəklú], sk. hertugtitel, tilh. familien
Montague-Douglas-Scott, der afleder sin herkomst fra
den skotske baron Richard Scott, som 1296 sluttede
sig til Edvard I af England.
1606 fik den titelen baron Scott af B. Et medlem af
familien, Anna, fik ved sit egteskab med hertugen af
Monmouth titelen hertuginde; hendes sønnesøn
arvede 1810 titelen hertug af Queensberry; hans søn var
Walter Francis M.-D.-S., lordkansler i Peels kabinet.
Dennes søn, William Henry M.-D.-S. arvede peerværdigheden 1884. —
Fra en sidegren af familien nedstammer Walter Scott.

Bucco, en af maskerne i atellanerne, s. d.

Buccoblade faaes af en til orangefamilien hørende
planteslegt, barosma, især b. betulina, som vokser paa
det Gode haabs forbjerg. B. har en eiendommelig lugt,
hidrørende fra den flygtige olje, der findes i de talrige
oljekjertler rundt om i bladet. Kjendskabet til bladenes
medicinske virkning har europæerne faaet fra
hottentotterne, hos hvem de er et anseet lægemiddel.

Bucentoro el. Bucentaur hed en veneziansk
pragtgalei, fordi den bar billedet af en b. (halvt tyr og halvt
menneske). Fra dette skib foretog dogen hver Kristi
himmelfartsdag ved at udkaste en ring stadens formæling
med havet.

Bucephalus, se Bukefalos.

Bucer, Martin, se Butzer.

Bucerotidæ, se Næsehornsfugle.

Buch, Christian Leopold v. (1774—1853), f. i
Berlin, en af forrige aarh.s betydeligste geologer. Han
var en elev af Werner og har ved selvstændige arbeider
bragt geologien et stort skridt fremad. Han har
beskjæftiget sig med de fleste af geologiens forskjellige
grene; saaledes har han undersøgt de virksomme
vulkaner i Italien og de udslukte i Auvergne og udført
fremragende palæontologiske undersøgelser; ved
gjentagne fleraarige besøg i Skandinavien havde han leilighed
til at studere Skandinaviens hævning. Ved sit arbeide
om dolomitens dannelse bidrog han en del til at
sammenknytte geognosien og kemien og har tillige udgivet et
stort geologisk kartverk over Tyskland. Af hans verker
kan nævnes: «Reise durch Norwegen und Lappland»,
en af de bedste reisebeskrivelser om vort land.

Buch, Sophus Andreas (1854—94), n. fiskerikyndig,
tog farmaceutisk eksamen 1876, studerede et aars tid
zoologi og kemi ved Kra. universitet og overtog derefter
stillingen som konservator ved det nyoprettede museum
i Stavanger. Fra 1882 indtil sin død virkede B. som
sekretær i «Selskabet for de norske fiskeriers fremme»
og udførte som saadan et betydeligt arbeide for ophjælp
specielt af vor røgeri- og hermetikbedrift.

Buchan [bɐkən], Alexander (1829—), skotsk
meteorolog, fra 1860 sekretær i det skotske meteorologiske
selskab. Epokegjørende arbeider over lufttrykkets
fordeling og de herskende vinde paa jordkloden. Talrige
klimatologiske afhandlinger.

Buchan [bɐkən], Skotland, Aberdeenshire, ytterste
del af halvøen s. f. Moray Firth, et lavt, bakket land,
med fine græsgange, endende i B.-ness, Skotlands
østligste pynt, kort s. f. Peterhead.

Buchanan [bəkœ’nən], Claudius (1766—1815), skotsk
missionsven, kom 1797 i det ostindiske kompanis
tjeneste og arbeidede i Indien nidkjært for
kristendommens udbredelse. Saaledes oversatte han det nye
testamente baade paa persisk og hindustansk. Efter 1808 at
være vendt tilbage til England virkede han særlig for
Indiens kirkelige organisation.

Buchanan [bəkœ’nən], George (1506—82), skotsk
humanist, drog til Paris, hvor han blev professor ved
kollegiet St. Barbara. 1534 vendte han tilbage til
Skotland og blev lærer for Jakob V’s uegte søn. Ved
tre satirer over munkenes dovenskab og usedelighed
vakte han geistlighedens raseri og blev fængslet, men
undslap og drog til Frankrige, hvor han blev lærer i
latin ved universitetet i Bordeaux. Siden fik han en
professorplads i Paris, som han ombyttede med en
lignende post i Coimbra i Portugal. Her bragte hans
protestantiske anskuelser ham atter paa kant med
geistligheden, og inkvisitionen lod ham indesperre i et kloster.
Forfattede en latinsk oversættelse af Davids salmer. Da
han senere kom tilbage til Skotland, havde Calvins lære
vundet indgang der, og B. blev lærer i latin for Maria
Stuart, der lønnede ham med høie stillinger. Alligevel
gjorde hans protestantisme ham til dronningens fiende,
og efter hendes flugt skrev han et tendentiøst og delvis
løgnagtigt skrift imod hende: «Detectio Mariæ maginæ».
Siden blev B. en af den lille konges lærere, var en tid
rigsraadets formand og seglbevarer, men nedlagde sine
embeder for at fuldføre sit berømteste verk, «Rerum
Scoticarum historia» (Skotlands historie), der udkom
kort før hans død.

Buchanan [bəkœ’nən], James (1791—1868),
præsident i de Forenede stater. Som gesandt i St. Petersburg
afsluttede han 1832 den første handelstraktat mellem
Rusland og de Forenede stater, var 1853—56 gesandt i

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>