Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Buchanan ...
- Ordbøgerne: D
- dogat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
 |
| James Buchanan. |
London. 1856 blev han opstillet som demokratiets
kandidat til præsidentværdigheden og valgt.
Paa den tid var spændingen mellem sydstater
og nordstater paa det høieste. B., der selv var
tilhænger af slaveriet, beskyldtes for i høi grad
at se gjennem fingre med sydstatspartiets
foranstaltninger. Han vilde dog ikke indrømme
sydstaterne ret til at opløse unionen, men ansaa sig
heller ikke berettiget til at gribe ind for at
forhindre et brud. Han ønskede ikke at fremkalde
borgerkrigen. B.s eftermand blev Lincoln.
Buchanan [bəkæ’nən], Robert (1841—1901), eng.
forfatter, debuterede 1863 som lyriker og udgav siden en
række digtsamlinger, dramaer og romaner. Som kritiker
rettede han i 1870-aarene hadske angreb mod forskj.
moderne eng. digtere (Rossetti og Swinburne). Bjørnson
og Ibsen fik en lignende medfart i «Masterspirits» (1873).
Buchara (Bokhara, Bukara), rus. vasalstat (emirat) i
Vest-Turkestan, Central-Asien. I n. og ø. grænser det
til de rus. provinser Syr-darja, Samarkand og Fergana,
i s. og v. til Afghanistan, den rus. Transkaspiske prov.
samt Chiva. Grænsen mod Afghanistan dannes af Amudarja,
men vestenfor Afghanistan eier B. ogsaa en smal
strimmel land paa elvens sydside. Fladeindholdet er
omtr. 205000 km.2 og folketallet er maaske 2 1/2 mill.,
d. e. 11 pr. km.2 Landet har sin største længde i
retning øst-vest; i den anden retning er bredden aldrig
mere end høist 300 km.
Natur. Den østlige halvdel
er meget bjergfuld. Landet strækker sig lige til Pamir,
og herfra udgaar mange fjeldkjeder, deriblandt Peter
I-kjeden, som naar en høide af 7600 m. Mellem
fjeldkjederne er der frugtbare dale, hvis elve alle rinder til
Amu. Den vestlige del derimod er et sletteland af
100—300 m. h. og mest opfyldt af stepper og ørkener.
Blot én elv, Seravsjan, flyder et stykke gjennem dette
land, men den naar ikke Amu, idet den taber sig i
sandet. Blot om denne elv og Amu findes der her i
vest dyrket land.
Klima. Skjønt landet ligger paa
samme bredde som Syd-Italien, er vinteren kold. Det
nærliggende Samarkand har en januartemp. - 0.4°;
julitemp. er derimod høi, 26.1°, medens aarets
middeltemp. er 13.8° Nedbøren, som paa steppen er meget
liden, knapt 250 mm., falder mest om vaaren; om
sommeren regner det ikke.
Folket. Der findes mange
folkeslag i landet, men den overveiende del af
befolkningen tilhører 4 stammer: usbekerne, hvortil emiren
hører, sarterne, tarantjerne og tadsjikerne. De tre første
tilhører den tyrkiske folkestamme, medens tadsjikerne
rimeligvis er indo-europæere. Alle disse folk er fast
bosiddende. Men desuden findes der ogsaa endel
nomader i ørkenen i nord og vest, mest kirgiser. Saa
træffes der jøder, afghaner, persere, arabere etc. og
endvidere nogle tusen russere. Alle disse folk (undtagen
jøder og russere) er af religion muhammedanere (sunniter).
Næsten hele befolkningen bor paa slettelandet; i
fjeldene lever bare etpar hundrede tusen mennesker. —
Næringsveie. De fleste folk lever af at dyrke jorden.
Da nedbøren er saa liden, maa der kunstig vanding til,
og alle elvene bruges til dette formaal. Der dyrkes
hvede, hamp, lin, tobak og bomuld; den rus. regjering
har gjort store anstrengelser for at ophjælpe
bomulds-dyrkningen i Central-Asien, og denne er derfor øget
sterkt i de senere aar. Ogsaa af frugt, vin og silke
dyrkes ikke lidet. Der holdes mange sauer, og der
bliver meget uld og huder tilovers til udførsel. Af jorden
og fjeldene tages op salt, svovl og guld. Industrien er
mest husflid; der tilvirkes tøier, vaaben, metalvarer etc.
Handelen er livligst med Rusland, dernæst med Indien
og Afghanistan. Landets vestlige del gjennemskjæres af
den Transkaspiske jernbane, som fører fra det Kaspiske
hav gjennem Vest-Turkestan. — Fyrsten (som kaldes
emir) har uindskrænket magt; hæren er ca. 10 000 mand. —
Hovedstaden heder som landet Buchara. Den ligger
i en frugtbar oase paa sletten i vest ved jernbanen og
skal have ca. 70000 indb. B. er en af Asiens
merkeligste byer. Her krydser en hel del karavaneveie
hverandre, og handelsmænd fra alle lande mødes i byen.
B. er videre et af de vigtigste centrer for
muhammedansk lærdom og har 3—400 moskéer, 140 skoler og en
stor høiskole for uddannelse af prester. —
Historie.
B.s gamle historie er den sedvanlige følge af krige,
oprør, dynastivekslinger etc. I det 19 aarh. kom landet
i nærmere berøring med europæerne. I 1842 blev
2 engelske udsendinger myrdet. I 1868 rykkede den rus.
general Kauffmann ind i Samarkand (som da tilhørte
B.), og ved freden beholdt russerne den nordlige del af
landet. Resten af landet hersker emiren endnu over og
er tilsyneladende uafhængig, men han er i virkeligheden
blot rus. vasal.
Buchariet, gammelt navn paa landene ø. f. det
Kaspiske hav. Store B. var landene til og med Pamir,
Lille B. var Øst-Turkestan.
Bucher, Adalbert Bruno (1826—99), t.
kunsthistoriker. Var 1895—97 direktør for Österreichisches
Museum für Kunst und Industrie i Wien. Af hans
verker kan fremhæves «Die Kunst im Handwerk» (1872, 3 udg. 1889),
«Geschichte der technischen Künste» (3 bd., 1875—93),
«Katechismus der Kunstgeschichte» (1880, 5 udg. 1899),
«Reallexikon der Kunstgewerbe» (1884).
Bucher, Lothar (1817—92), t. politiker, blev 1848
medlem af den preus, nationalforsamling, siden medlem
af andet kammer. Da han foreslog skattenegtelse, blev
han dømt til fængsel, men flygtede til England. Vendte
1860 tilbage til Tyskland og blev Bismarcks privatsekretær.
1870 blev han sendt til Spanien for at fremme
Hohenzollerens valg til spansk konge.
Bucher, Henry (1864—), n. arkitekt, uddannet i
Berlin og senere bosat i Kra. Har efter forudgaaende
konkurrancer opført Kra. turnforenings bygning og den
permanente udstillingsbygning i Bergen, ligeledes Lier
kirke samt en række private bygverk.
[1]
[1]
dogat ⓕ m, dog(e)ate ⓔ dogeværdighed.
dog(ge) — ⓣ Dogge f — ⓔ mastiff — ⓕ (boule)dogue m.
dogged ⓔ bisk, sær; stiv, umedgjørlig.
dogger ⓔ fiskerkvase.
doggerel ⓔ uregelmæssig (i versemaal), burlesk(e vers).
doggish ⓔ hundsk, bisk.
dogmatik — ⓣ Dogmatik f — ⓔ dogmatics — ⓕ dogmatique f.
dogmatiker — ⓣ Dogmatiker m — ⓔ doctrinarian; teacher of doctrinal theology — ⓕ dogmatique m.
dogmatisk — ⓣ dogmatisch — ⓔ dogmatic(al) — ⓕ dogmatique.
dogme — ⓣ Dogma n — ⓔ dogma — ⓕ dogme m.
dogre ⓕ m, slags fiskerbaad.
dog’s-ear ⓔ bret (paa blad i bog).
dogue ⓕ m, bulbider, doguin m, mops.
Dohle ⓣ f, kaie.
Dohne ⓣ f, done, snare.
doigt ⓕ m, finger(bredde); (du pied) taa; draabe, taar. doigté m, (mus.) fingersætning, doigtier m, fingersmok.
doily ⓔ dessertserviet.
doit ⓔ døit.
doit ⓕ m, debet, passiva.
dok — ⓣ Dock n — ⓔ dock(ing) — ⓕ bassin, dock m. doksætte — ⓣ docken — ⓔ dock — ⓕ mettre dans le (au) bassin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0779.html
