Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1429-1430 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buddha og Buddhismen ... - Ordbøgerne: D - dompter ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fyrster og adelige. Sākyaslegten opbevarte sin del af
relikvierne i en stūpa, som i 1898 af W. G. Peppé blev
opdaget og aabnet ved Piprāvā i Tarāī. Man fandt der
en kiste af sandsten indeholdende bl. a. en steatiturne
med en indskrift, der betegner den som en «beholder
af relikvier efter den ophøiede B. af Sākyaslegten»; disse
relikviers egthed ansees for utvilsom. —

B.s lære er i sin filosofiske bestanddel helt afhængig af tidligere
indiske filosofiske skoler (Sankhya-Yoga). B. er ikke stor som
original tænker, men som overbringer af et frelsesbudskab.
Thi det er det han vil: vise menneskene (uden
hensyn til forskjel i klasser eller nationalitet), hvordan
de kan frelses. Nemlig fra sjælevandringen (en meget
gammel forestilling i Indien, jfr. art. Brahmanisme).
Mennesket maa frelse sig selv; buddhismen er ateistisk,
der gives ingen gud, man kan rette sin bøn til; B. var
blot et menneske. Gjennem sjælevandringen (samsāra)
lænkes man til tilværelsen, og alt hvad der eksisterer, er
underkastet lidelse (nemlig fordi det er underkastet
forandring og forgjængelighed; der gives intet fast
holdepunkt); buddhismen er dybt pessimistisk. Dette udsiges
i den første af de fire saak. «hellige (el. ædle) sandheder»,
hvori læren er sammentrængt. Sjælevandringen har sin kilde
i menneskets livstørst (tanhā el. trishnā), dets vilje til liv,
der leder det til at fuldbringe gjerninger (karman, plur.
karmāni), som igjen bevirker nye eksistenser (anden sandhed).
Denne tørst og deraf følgende griben (upādāna) efter liv, gjælder
det derfor at tilintetgjøre, saafremt man vil undgaa at
fødes igjen, og saaledes frelses ud af den lidelsesfulde
tilværelse (tredje sandhed). I den saakaldte «kausalnexus»-formel
(pratītyasamntpāda) forfølges livstørsten gjennem flere
overgangsled tilbage til den første aarsag, som viser
sig at være uvidenhed (avidyā), nemlig om B.s lære.

Buddhistisk bedehjul.

Fra denne uvidenhed befries man gjennem den rette
tro, den intuitive viden, efterat man har forberedt sig
hertil gjennem et retskaffent liv og visse ekstatiske
øvelser (dhyānas). Denne fjerde sandhed omfatter
saaledes bl. a. buddhismens etik, der er bemerkelsesværdig
ved den fremtrædende rolle, som den, i lighed med
kristendommen, indrømmer kjærligheden (maitrī, mettā):
et øiebliks kjærlighed er mere værd end de rigeste gaver.
De fem bud, der er bindende for alle buddhister, byder,
at man ikke skal dræbe (end ikke det mindste kryb)
eller stjæle eller leve ukysk eller lyve eller beruse sig.
Dog har den buddhistiske moral ikke sit formaal i sig
selv, men er et middel til at naa det høieste maal, som
ligger hinsides godt og ondt. Dette maal, der betegnes
som nirvāna (pali: nibbāna), betyder en tilstand, hvori
livstørsten er «slukket», den livsgnist, der skulde tænde
den næste tilværelse, «udblæst», og hvori man følgelig er
befriet fra sjælevandringen. Denne tilstand kan naaes
allerede i levende live; ved døden bliver man saa helt
friet og frelst: parinirvāna. Medens dette oprindelig var
identisk med fuldstændigt ophør af enhver eksistense,
har man senere herved tildels tænkt sig et paradis, en
salighedstilstand o. l. —

Gotama B. betragtes ikke som noget enkeltstaaende fænomen;
der har eksisteret mangfoldige Buddhaer før ham; den næste B.
heder Maitreya, han er nu, i lighed med flere andre, kandidat
til B.-værdigheden (bodhisattva). —

Kjernen i den buddhistiske menighed udgjøres af munkene
(ogsaa nonner findes), som har skilt sig fra sine paarørende,
givet afkald paa alt, og nu i sin gule kappe og med raget hoved
vandrer om som «bhikkhu» (tigger). Den geistlige orden
omgives af lægfolket, som «har taget sin tilflugt til det
tredobbelte klenodium (triratna), nemlig til B., til læren
(dhamma) og til menigheden (samgha)». —

Buddhisternes kanon, der er af størrelse omtrent som bibelen,
fører navn af tripitaka, «den tredobbelte kurv»; disse «kurve»,
d. v. s. samlinger, er: vinayapitaka (etiken, ordensreglerne
og ceremoniellet), suttapitaka (dogmatiken) og
abhidhammapitaka (metafysiken). —

Buddhismen, som
i Indien havde sin blomstringstid under keiser Asoka
(Açoka, s. d.), blev efterhaanden (fra ca. 7 aarh. e. Kr.)
mere og mere rokket i sin stilling i dette sit hjemland
og holdt sig sluttelig kun i det yderste syden (Ceylon)
og norden (Nepal). Dette skyldtes vistnok fornemmelig
den megen uenighed og de mange sektdannelser (navnlig
spliden mellem de to retninger mahāyāna og hīnayāna:
det store og det lille «fartøi», det vil omtr. sige
«frelsesvei»). Men imidlertid udbredtes læren gjennem
missionering til andre lande. Den sydlige buddhisme (som i
almindelighed staar den oprindelige lære nærmest) gjenfindes,
foruden paa Ceylon, i Bagindien (Birma, Siam, Annam,
Kambodsja); den «nordlige» buddhisme (som i meget har
lempet sig efter og nærmet sig de forskjellige folkereligioner,
men som derved ogsaa i høi grad har kunnet bidrage
til Asiens religiøse civilisering) møder os, foruden i Nepal,
navnlig i Kina (fra begyndelsen af vor tidsregning),
Korea, Japan (fra midten af 6 aarh. e. Kr.), Mongoliet og
Tibet («lamaïsme»; fra omkr. midten af 7 aarh. e. Kr.);
til denne gren regnes ogsaa buddhismen paa Java og Sumatra.
De sydlige buddhisters tal finder man anslaaet til 31
mill., de nordliges til 479 mill. (tallene er dog ikke sikre). —

I den senere tid har buddhisterne indledet en ganske
ihærdig propaganda. I dette øiemed stiftedes 1891 i
Colombo paa Ceylon det saakaldte Mahābodhi (d. e.
B.s «store oplysning», under figentræet, se ovenfor)
society, hvis hovedkvarter senere er forlagt til Kalkutta,
og som har filialer bl. a. i Birma og Chicago, Et andet
selskab, som vil udbrede kjendskab til B.s lære og fremme
studiet af pali, de sydlige buddhisters hellige sprog, er
i 1903 dannet i Rangun i Birma; her har det ogsaa
grundlagt en missionsskole, hvorfra i en nær fremtid
missionærer skal sendes ud til alle verdens egne. Dette
«International Buddhist society» tæller allerede
medlemmer i Tyskland, England og Amerika. Dog er der
neppe udsigt til, at denne religionsform vil kunne vinde
indpas i nogen større grad i Europa. Bedre udsigt tør
der være for de bestræbelser, som i vore dages Japan
søger at afløse den forældede shintoisme med en statsreligion,

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>