Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budzanów ... - Ordbøgerne: D - dorsal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
farbar. I nærheden mineralbadesteder og slottet
Frauenberg (tilhører den böhmiske fyrsteæt Schwarzenberg).
Budzanów, by i Østerrige, i Galizien, ved Sereth,
mellem Trembowla og Czortkow, 5400 indb., to
tredjedele polaker, en tredjedel ruthenere.
Budæus, Guillaume, se Budé.
Bue digre, jomsviking, søn af jarlen Vesete paa
Bornholm, deltog i slaget ved Hjørungavaag (986), hvor
han fik læbe, hage og begge hænder afhugget. Med
armstumperne tog han derpaa sine to guldkister og
sprang overbord. Ifølge sagnet laa han siden paa havets
bund som en drage, rugende over guldet.
Bue.
1. (Geom.). Del af en krum linje. —
2. (Mus.). Det redskab, hvormed et strygeinstruments strenge
bringes til at tone. Det bestaar af en stok, som fra «hovedet»
til «froschen» er forsynet med en bred streng af løse
hestehaar. Denne streng kan strammes ved at skrue
paa b.s haandtag. B.s størrelse veksler for de forskjellige
instrumenter. —
3. Skydevaaben, hvis kraftvirkning beror paa materialets
elasticitet. I sin simpleste form er b. en stav af haardt,
tørt træ, jevnt aftagende i tykkelse fra midten og udover.
Den holdes i svag bøining af b.-strengen, en snor af
plantefibre, rotang el. dyresener, der stramt forbinder
dens ender og er noget kortere end b.-staven. Fjernes
strengens midte fra staven, spændes b. Slappes den
atter pludselig, vil et mod strengen stemmet projektil,
pil eller kugle, forlade b. med en flugthastighed, der
staar i forhold til stavens styrke og spændingens høide.
Bueskytte.
B. var før krudtets opfindelse alm. udbredt som jagt- og krigsvaaben ;
dog kjendtes den paa opdagelsernes tid ikke i Australien,
ligesom dens brug var opgivet paa de fleste polynesiske
øer. Den foran beskrevne form, den enkeltbøiede b.,
var den oprindelige i Europa, findes endnu i det centrale
og sudanesiske Afrika, i enkelte strøg af Sydasien, i det
ostindiske arkipel og Melanesien, ligeledes i Syd- og
Centralamerika og det østlige Nordamerika. Den
dobbeltbøiede el. svungne b. hører hjemme i Asien
og er derfra til forskjellig tid udbredt til Nordeuropa,
Middelhavslandene og til det nordlige og vestlige
Nordamerika. Den svungne b. er som regel sammensat af
flere lag, der grupperer sig om en kjerne af træ og
forøger b.s styrke; en beslegtet form er eskimoernes af
ben og rensdyrhorn sammensatte b. Se Armbrøst. —
4. (Bygningsv.). Betegnelsen for de krummede
linjer, hvorefter en aabning overdækkes. De sedvanligste
former herfor er følgende:
1. Rund-b., der dannes af en større eller
mindre del af en cirkelbue. Heraf har man:
a. Den romerske rund-b., bestaaende af en halv cirkelbue;
b. stik-b. og segment-b, mindre end en halvcirkel;
c. runde hestesko-b., større end en halvcirkel;
d. overbøiede rund-b., hvis sidegren har en lodret forlængelse.
2. Spids-b., der oventil ender i en
spids og slaaes ved to cirkelbuer. Heraf har man:
a. Ligesidede spids-b., hvis spids danner en vinkel paa 60 °;
b. lancetformede spids-b., hvor vinkelen er mindre end 60 °;
c. trykkede spids-b., hvor vinkelen er større end 60 °;
d. overbøiede spids-b., hvor sidegrenen har en lodret forlængelse;
e. spidse hestesko-b.;
f. omvendte spids-b.
3. Sammensatte b., der er sammensat af flere b.-linjer.
Heraf haves:
a. Kurv-b.;
b. kjøl-b., sadel-b., æselryg-b; en trykket form af den sidste er tudor-b.;
c. karnis-b.
Foruden disse regulære former har man ogsaa talrige uregulære former,
kløverblads-b. etc. I de nyere konstruktioner benyttes ogsaa hyppig
elliptiske og paraboliske b., der konstrueres efter en
ellipse eller parabel. (Se ogsaa Bygningskunst.)
Bueføring, se Bue 2.
Bueckelaer [bȳkəlār], Joachim (1530—efter 1573),
flamsk maler, elev af sin onkel Peter Aertsen. Malte
væsentlig store genrebilleder i sin lærers smag
(«kjøkken-billeder»), sjeldnere bibelske billeder, hvori dog ogsaa
genremotiver spiller hovedrollen. Af hans sjeldne
billeder findes flere i Stockholms nationalmuseum.
Bueklaver, bueflygel, fællesbetegnelse for de
instrumenter af forskj. navne, gjennem hvilke man har forsøgt
at opnaa strygeinstrumenternes virkninger ved hjælp af
et klaviatur. Disse forsøg, som allerede begyndte omtr.
1600, har hidtil ikke ført til noget afgjørende resultat.
Buelampe, elektrisk. Lyset frembringes ved den
elektr. strøms overgang mellem to kulstykker. Disse
b.-kul er runde stænger af kunstig fremstillet haardt
kul, enten ens helt igjennem, homogenkul, eller med
en kanal i midten, som er udfyldt med et løsere stof,
vægekul. I alm. ligestrøms-b. anbringes de to kul
lodret over hinanden, strømmen gaar ind i det øverste,
positive kul, som er et vægekul, og gaar gjennem
luftrummet til det nederste, negative kul, som er et
homogenkul. Begge kul brænder til paa en bestemt maade, det
positive som en afstumpet kegle med en fordybning,
krateret, det negative som en afstumpet kegle med tilføielse af en
imod krateret vendende spids. Krateret er den egentlige
lysgiver; dets temperatur er omkr. 4000°C. Buen mellem
kullene og spidsen paa det negative kul giver hver kun
nogle faa procent af den hele lysmængde. Lysstyrken
er forskjellig i forskjellige retninger, størst i en skraat
nedadgaaende retning, liden i nedad- og opadgaaende
retninger. Middellysstyrken for alle nedadgaaende
retninger kaldes den hemisfæriske lysstyrke. —
Spændingsforskjellen mellem kullene er omtr. 40 volt med tillæg
af et par volt for hver millimeter buelængde; man
anvender derfor som oftest to lamper i serie i anlæg med
110 volts spænding og fire eller fem lamper i serie i
anlæg med 220 volts spænding. Foruden selve lamperne
indskydes en metaltraadsmodstand, beroligelsesmodstanden,
i hvilken overskuddet af spænding tabes som varme.
Ved ændring i denne modstand kan strømstyrken
forandres. —
Lysstyrken vokser sterkere end strømstyrken,
saa at f. eks. en 10 amperes lampe giver mere end
dobbelt saa meget lys som en 5 amperes lampe. Kullene
brænder efterhaanden bort. Det positive fortæres
sterkere end det negative. Det positive vælges saa meget
tykkere, at der brænder lige store længder bort af begge.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
