Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugsøm ... - Ordbøgerne: D - drapere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en væsentlig rolle ved fordøielsen, idet dens saft
omdanner eggehvidestoffene til peptoner og stivelse til
sukker samt spalter fedt (se Fordøielsen). Desuden
har b.-kjertelen en stor betydning for det hele stofskifte,
idet det har vist sig, at der ved destruktion af kjertelen
(ikke ved at forhindre b.s adgang til tarmen), f. eks. ved
kræftdannelse i kjertelen eller ved fjernelse af den,
optræder sukker i urinen (se Sukkersyge).
Bugsøm, de sammenvoksede bladrande i de kun af
ét frugtblad dannede støvveie.
Bugtaler, ventrilokvist, kaldes den, der uden
synlig bevægelse af munden formaar at tale eller synge
paa en saadan maade, at det synes, som om lyden
kommer fra et fjernere sted. B.-stemmens klang er
forskjellig fra den naturlige stemmes som følge af b.s
eiendommelige brug af taleorganerne, og tilhørerne
vildledes af b., idet han skiftevis (ved spørsmaal og svar)
bruger sin naturlige og kunstige stemme. Allerede de
gamle grækere kjendte kunsten, og den træffes ogsaa
hos naturfolkene.
Bugten, handelssted med telefon og dampskibsanløb
i bunden af Altenfjorden med 102 indb., i nærheden af
Altengaard, Alten herred. Finmarkens amt. Herfra
kjørevei over til Bossekop.
Bugulma, by i Rusland, guv. Samara, 7577 indb.
(1897). Store markeder for heste og kjør.
Buguruslan, by i Rusland, guv. Samara, 150 km.
n.ø. f. denne by, 12141 indb. (1897). I nærheden svovl-
og asfaltkilder.
Bugvattersot (ascites), ansamling af serøs vædske i
bughulen. Er ofte et symptom paa den alm. vattersot
ved hjerte- og nyresygdomme, men kan ogsaa optræde
ved lidelser af bughinden (tuberkulose og kræft), i
leveren (kræft og cirrose) eller ved andre kræftagtige
svulster i underlivet. Der kan undertiden samle sig flere
liter vædske, som kan udtømmes ved operation, men
let kommer igjen.
Bugønes, fiskevær med handelssted, telefon, post,
dampskibsanløbssted, 311 indb., 50 beboelseshuse, paa
sydsiden af Varangerfjorden, Sydvaranger herred.
Finmarkens amt. Været har en rummelig havn, der dog
ikke yder synderlig beskyttelse mod sydøstlige vinde.
Tranbrænderi.
Bu-Hamara («æselindens fader», paa grund af hans
for kjærlighed for at ride paa æsel), eg. Omar Serhuni,
marokkansk profet, udgav sig 1902 for en ældre, fangen
broder af Marokkos sultan, Mulei Muhammed, og
fremkaldte en opstand, der ikke kuedes trods adskillige
nederlag. Hans tilhængere holder især til i Tesa og det
nordøstlige Marokko.
Buhl, Frants Peter William (1850—), d. teolog,
blev 1882 professor i teologi ved Kbh.s universitet, 1890
Franz Delitzschs efterfølger som professor i teologi ved
Leipzigs universitet og 1898 professor i semitisk-østerlandsk
filologi ved Kbh.s universitet. B. har udfoldet
en frugtbar og betydningsfuld forfattervirksomhed og er
en af samtidens betydeligste bibelkritikere. Blandt hans
skrifter kan nævnes:
«Om Jobs bog» (1887),
«Jesaja, oversat og fortolket» (1889—94),
«Det israelitiske folks historie» (1893, 4 udg. 1906),
«De messianske forjættelser i det gamle testamente» (1894),
«Til veiledning i de gammeltestamentlige undersøgelser» (1895),
«Psalmerne, oversatte og fortolkede» (1900),
«Muhammeds liv» (1903). —
Fremdeles har B. udgivet Gesenius’ «Hebräisches und
aramäisches Handwörterbuch», 12—14 udg. (sidste udg.
i fuldstændig omarbeidet form, Leipzig 1905).
Buhl, Peter (1789—1812), d. sjøofficer; deltog
allerede 1807 som kadet i Kjøbenhavns forsvar mod
englænderne. 1812 ansattes han paa fregatten «Najaden»
og faldt her 6 juli i kampen ved Lyngør, hvor «Najaden»
fuldstændig ødelagdes af et engelsk linjeskib.
Buhund, langs vestkysten den almindelige betegnelse
for kong’en, buccinum undatum (se art. Buccinidae);
ogsaa enkelte andre større skalbærende havsnegle (som
neptunea despecta) benævnes ofte af fiskerne b.
Buijs-Ballot [båisbalå’], se Buys-Ballot.
Buisson [byisõ’], Ferdinand Edouard (1841—),
fr. skolemand, blev 1878 generalinspektør for de franske
folkeskoler. I 1879 blev han direktør for
folkeskoleafdelingen i undervisningsdepartementet og i 1897 prof.
i pædagogik ved Sorbonnen. Har udgivet «Dictionnaire
de pédagogie» (1882—93, 6 bd.) med et
konversationsleksikon for lærere.
Buitenzorg [båi’tenzårg] (d. e. uden sorg), by paa
Java, 60 km. s. f. Batavia og forbundet med denne by
ved jernbane; ca. 25000 indb. Byen ligger i en sund
og vakker egn, 260 m. o. h., ved foden af vulkanerne Gede
og Salak. Den holl. generalguvernør over holl. Asien har
her sin residens; han opholder sig i Batavia bare et par
dage om maaneden. I byen er en berømt botanisk
have, hvor en hel del europæiske videnskabsmænd har
studeret, da der findes et materiale, som ikke kan skaffes
i Europa. —
B. er ogsaa navn paa et residentskab, 3750 km.2
stort med ca. 350000 indb.
Bujalance [busᶄala’nse], by i Spanien, prov. Cordoba,
40 km. ø. f. Cordoba, 10800 indb., med maurisk slot,
tilvirkning af tøi og lervarer.
Bujider (el. Buvaihider), en persisk siegt, fra prov.
Dilem ved det Kaspiske hav, og angivelig af sasanidisk
herkomst, bemægtigede sig fra ca. 934 af efterhaanden det
meste af Persien og Mesopotamien. De fleste af de
persiske besiddelser gik tabt 1029, og den del af slegten, der
residerte (fra 945) i Bagdad, styrtedes af Seldsjukerne 1055.
Bujukdereh, se Böjyk-dere.
Buk bruges overført om stillas (f. eks. sagbuk), ligesom
italiensk herom anvender ordet capra (gjed). Hertil
hører ogsaa betydningen «kuskesæde». Ligesom romerne
kaldte en murbrækker aries (væder), saaledes vi storm-b.
Her har man selvfølgelig tænkt paa bukkens stangen,
ligesaa ved rambuk om brolæggerjomfru. Endelig
bruges b. (i overensstemmelse med tysk Bock) om en
bommert, hvilken betydning udgaar fra t. Bock =
Purzelbock, kolbøtte, eg. bukkespring.
Buk (aarbuk, leuciscus cephalus), ferskvandsfisk af
karpefamilien, adskiller sig fra de øvrige til mortslegten
hørende arter navnlig ved sin afrundede analfinne. Kan
opnaa en vegt af et par kg. eller noget derover. Er
almindelig udbredt i Mellem- og Sydeuropa, men
forekommer hos os meget sparsomt i Glommensvasdragets
nedre dele samt i Iddefjordens og den tilstødende
kyststræknings brakvand. Navnet B. anvendes paa sine steder,
antagelig ved forveksling, paa dens nære slegtning iden.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
