Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1447-1448 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugsøm ... - Ordbøgerne: D - drapere ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Buk van Raa, et i gamle dage af nordtyske og holl.
sjømænd benyttet navn paa den lille ø Bokn i leden
s. f. Bergen, i modsætning til Buk van See, der var
deres navn paa øen Bokn mellem Haugesund og
Stavanger (Boknfjorden).

Bukarest (rum. Bucuresci), hovedstad i Rumænien,
282071 indb.(1899), hvoraf 200916 græsk-katoliker, 36827
rom.-katoliker og protestanter og 43274 jøder. B. ligger
paa en stor, tør slette paa begge sider af Dambovita, en
bielv til Donau. I forhold til folketallet er byens omraade
meget stort, omtr. 30 km.² (sml. Kristiania ca. 17 km.²).
Udseendet var før ganske orientalsk, men byen ligner nu
mere andre store moderne byer, maaske mest franske,
da fransk indflydelse er meget sterk; saaledes taler de
høiere klasser altid fransk, og i butikerne forstaaes
overalt fransk. I de midtre bydele finder man store
boulevarder med pragtfulde, moderne huse, men i de ydre
dele er husene smaa og lave, omgivet overalt af haver,
medens gaderne er brede og græsbevokset. De vigtigste
gader heder Calea Victoriei, Strada Lipscanie og Strada
Carolu. Midt i byen er den store vakre park Cismegin.
Af bygninger kan nævnes det kgl. slot. Nationalbanken,
regjeringsbygningerne, Nationalteatret, Metropolitankirken
og den nye katolske domkirke. Industrien og handelen
er livlig og vokser stadig; der er mange store banker.
I byen er der mange sporvogne og en mængde drosker,
mest kjørt af russere. Der findes en hel del
dannelsesanstalter, deriblandt et universitet med omtr. 3000
studenter, landbrugsskole, kunstakademi, musikakademi etc.
samt mange hospitaler, som har stor formue. Som
hovedstad er B. kongens residens og sæde for regjering
og storting, høiesteret, den græsk-kat. kirkes primas o. s.v.
Norsk generalkonsulat. —

B. nævnes alt i det 14 aarh.,
men blev først omkr. 1700 residens for fyrsten af Valakiet,
Dens største fremgang falder i det 19 aarh., særlig efter
at den blev Rumæniens hovedstad. Paa grund af sin
udsatte beliggenhed er byen sterkt befæstet ved en række
af ca. 36 forter, som omgiver byen i 6—9 km.s afstand.

Bukefala, i oldtiden by i Indien (nu Dschalalpur)
hinsides Indus ved Hydaspes (s. d.), grundet af Alexander
den store efter hans seier over inderkongen Poros, og
opkaldt efter hans yndlingshest Bukefalos, som blev
dræbt i dette slag.

Bukefalos, se Bukefala.

Bukejevske horde, se Kirgisere.

Buket, fr. bouquet.

1. Blomsterbundt, knippeformet sammenstillede blomster. —

2. Bundter el. knipper af andre ting, f. eks. raketter,
som opsendes i mængde samtidig. —

3. Overført om vinens krydrede duft.

Bukhara, se Buchara.

Bukkeben kaldes en eiendommelig form af
krumknæede forben hos hesten, hvis gang derved bliver meget
usikker, saa den navnlig ikke kan bruges til ridning.

Bukkeblad (menyanthes trifoliata), af søterodfamilien,
en over hele landet alm sumpplante med trekoblede,
tykke og saftige blade og lyserøde, indvendig frynsede
blomster. Anvendes i medicinen.

Bukkeblad.

Bukkebruse, rosenrod (s. d.).

Bukkehorn (trigonella), slegt af de erteblomstredes
familie, omfattende ca. 70 arter, hjemmehørende især i
Middelhavslandene. B. har trekoblede blade og forskjelligfarvede
(blaa,. gule el. hvide) blomster, samt belgfrugter
med talrige frø. Hos en art, t. foenum græcum, er
belgene trinde og forsynede med en lang snabel og er
krumme som bukkehorn; den dyrkes, væsentlig for
frøenes skyld, nogle steder i Europa samt i Forindien
og Nord-Afrika. B.-frø er firkantede og brungale, af
bitter smag og med aromatisk lugt; de er et gammelt
lægemiddel, som imidlertid nu væsentlig har teknisk
anvendelse som f. eks. ved tøitilvirkning. Paa enkelte
steder, som i Indien, bruges b.-frø ogsaa som næringsmiddel. —
Indeholder alkaloiderne trigonellin og kolin.

Bukkehø, en 2367 m. høi fjeldtop i Jotunheimen,
s.v. f. Galdhøpiggen.

Bukkesprang, en hests bukkelignende hop paa
stedet under samtidig sterk spænding og opadhvælvning
af ryggen og sænkning af hals og hoved. Bevægelsen
udføres ofte for at fri sig fra rytteren, der bedst
klarer situationen ved at sidde saa myg og elastisk som muligt.

Bukketorn (lycium), slegt af søtviderfamilien, buske
med tragtformige eller fladkravede blomsterkroner, der
hos den undertiden til hegn plantede l. barbarum er
rødfiolette.

Bukoba, tysk Øst-Afrika, frugtbart, tæt befolket
distrikt ved Victoria Njansa’s sydvestside s. f. brit. Uganda,
gjennemstrømmes i vest og nord af Kagera-elven, Victoria-sjøens
hovedtilløb. Synes særlig skikket for dyrkning
af kaffe. I n.ø. ved kysten hovedstaden B., grundlagt
1890 af Emin pasha, med (1903) 1500 indb.; staar i
dampskibsforbindelse med Port Florence (brit.) paa
Victoria-sjøens østside.

Bukoler, et hyrdefolk i oldtiden, der boede i
Nil-deltaet. Romerne bekjæmpede deres røverier, men først
Diocletian udryddede dem helt.

Bukolisk (græ.), som angaar en hyrde, hyrdeliv;
b. digtning: en digtning, der opstod paa Sicilien og i
Grækenland og dels i fortællende, dels i dramatisk form
gav billeder fra hyrde(land-)livet (se Theokrit og Idyl).

Bukovina (d. e. Bøkeland), hertugdømme i Østerrige,
et af de østerrigske kronlande, 10 441 km.² med (1902)
746425 indb,; 71 pr. km.<sup>2</sup B. omgives af Galizien i nord,
Rusland og Rumænien i øst og syd og Ungarn i vest.
Den vestlige og sydlige del er et fjeldland, opfyldt af
Karpaterne og udløbere fra disse fjelde; den høieste top
er Giumalaul, 1857 m., paa grænsen mod Rumænien.
Den østlige og nordlige del er et bakket land af 300—500 m.
høide, gjennemfuret af en hel del elve, som alle
kommer fra Karpaterne: Dnjestr (paa nordgrænsen), Pruth,
Sereth, Suczawa etc. Om sommeren er elvene næsten
tørre, om vaaren derimod flommer de over sine bredder.
Klimaet er temmelig kjøligt med sterk vinterkulde og

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>