Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buks-Berit ... - Ordbøgerne: D - dreier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overførtes. Fra det 9—10 aarh. forstaaes derfor ved
(Donau-)b. det slaviske folk, der den dag idag bor i
Bulgarien samt i Østrumelien og Makedonien.
Bulgarien, et til Tyrkiet tributpligtigt fyrstendømme
paa Balkanhalvøen, men i virkeligheden selvstændigt.
B. bestaar af det eg. Bulgarien, 63751 km.2 med (1905)
2853704 indb., og Øst-Rumelien, 32594 km.2 med (1905)
1174535 indb., altsaa tilsammen 96345 km.2 med
4028239 indb. (41 pr. km.2). I det følgende skildres
hele landet, ikke bare det eg. B. —
B. grænser i n. til
Rumænien, fra hvilket land det skilles ved Donau (naar
undtages i n.ø.), i v. til Serbien, i s. til Tyrkiet og i ø.
til Sortehavet. Midt gjennem landet paa grænsen af
det eg. B. og Øst-Rumelien gaar den høie fjeldkjede
Balkan (s. d.), hvis høieste top er henimod 2400 m.
Paa grænsen mod Tyrkiet ligger den vilde fjeldgruppe
Rhodope, og her ligger i fjeldkjeden i Rila Planina den
høieste top i B., nemlig Mus-Alla, 2930 m. N. for
Balkan skraaner landet jevnt ned mod Donau, og her
gjennemfures det af en mængde bielve til Donau; de
vigtigste af disse er (fra v. til ø.) Isker, som kommer
fra Rila-Planina og gjennembryder Balkan, Vid, Osma
og Jantra, som alle kommer fra Balkans nordside. Disse
elve har skaaret sine dale dybt ind i det omgivende
land til stor hinder for samfærdselen. Slettelandet har
en brat strand mod Donau af 100—200 m. høide over
elvens speil; saa meget høiere ligger de bulgarske byer
end de rumænske paa den modsatte bred. S. f. Balkan
ligger Øst-Rumeliens store slette, gjennemstrømmet af
elven Maritsa og dens bielv Tundza. Klimaet udmerker
sig ved kort, hed sommer og kort, kold vinter, medens
vaar og høst er lange og nedbørrige; Sofia (540 m. o. h)
har aarstemp. af 10.3°, medens januar- og julitemp. er
henholdsvis 2.1° og 21.9°. Øst-Rumeliens klima er
varmt, da Balkan verner mod kolde nordlige vinde. —
Folket. Indbyggertallet, der ved udgangen af 1905
var 4028239, har i de senere aar steget hurtigere end
i noget andet europæisk land med undtagelse af
Rumænien. Folket er af meget blandet nationalitet.
Efter tællingen i 1900 (folketallet var da blot 3744283)
var der omtr. 2900000 bulgarer, 531000 tyrkere (i
n.ø.), 90000 zigøinere, 71000 rumænere, 67000
grækere, 34000 jøder, medens resten bestod af russere,
armeniere, tatarer etc. I religiøs henseende var der
omtr. 3020000 græsk-katoliker, 643000 muhammedanere,
34000 jøder, 27000 romersk-katoliker o. s. v.
Folkeoplysningen er som i de fleste Balkanstater meget
daarlig; paa papiret er alle børn skolepligtige, men alligevel
forsømmes skolen af over halvparten af de skolepligtige
børn. Med den høiere oplysning staar det ogsaa daarlig
til. Der findes endel middelskoler og gymnasier,
tekniske skoler og landbrugsskoler og desuden 5
lærerseminarier. Der er i Sofia en høiskole, som knapt kan
kaldes universitet, med juridisk, historisk-filosofisk og
naturvidenskabeligt fakultet og (i 1904) omtr. 800
studenter og 49 lærere. —
Næringsveie. Landbruget
er den vigtigste næringsvei. Sletterne n. og s. for Balkan
er meget frugtbare, men særlig den nordlige er tør og
kræver ofte kunstig vanding. Af hele landets omraade
er omtr. tredjeparten opdyrket. Jorden er meget opdelt
i smaaeiendomme og dyrkes paa gammeldags og daarlig
vis. Mest dyrkes der af hvede, dernæst af mais, rug,
byg og havre. Der produceres meget mere end til eget
behov; korn er den vigtigste udførselsartikel (i 1903 for
ca. 53 1/2 mill, kr., d. e. 2/3 af hele udførselens værdi).
Af vin avles ikke lidet. Husdyrholdet er meget stort,
især holdes der mange sauer, over 7 mill., d. e. omtr.
1900 pr. 1000 indb., hvilket er mere end i noget andet
europæisk land. Skogene, som især findes i fjeldene,
dækker omtr. 30 pct. af overfladen. I fjeldene findes
guld, jern, bly og brunkul, og salt udvindes ved kysten.
Fabrikindustrien er ubetydelig, der findes en
sukkerfabrik og en bomuldsgarnsfabrik, nogle bryggerier,
møller og spinderier; men husfliden er noksaa stor.
Udførselen, som før nævnt mest korn, havde i 1905 en
værdi af omtr. 105 mill. kr. Indførselen, som særlig
bestaar af fabrikvarer og kolonialvarer, havde s. a. en
værdi af omtr. 88 mill. kr. Der handles mest med
Tyrkiet, England, Tyskland, Østerrig-Ungarn og
Frankrige. Med Norge er der praktisk talt ingen
handelsomsætning; det hænder, at der udføres lidt korn til
Norge. Landets handelsflaade er høist ubetydelig, men
der er ikke ringe trafik i de større sjøhavne (Varna og
Burgas). Norske skibe har omtr. ingen andel i
skibsfarten. Jernbanerne havde i 1903 en længde af 1648
km. (første bane aabnet 1866), telegraflinjerne 5263 km.
De største byer er hovedstaden Sofia med 82000 indb.,
Filippopel 45600 indb., Varna 37000 indb., Rustsjuk
33500 indb. etc., ialt 26 med over 10000 indb. —
Forfatning og forvaltning. B. er et konstitutionelt
fyrstendømme i vasalforhold til Tyrkiet, men faktisk
frit og suverænt; regenten kaldes fyrste.
Nationalforsamlingen kaldes sobranje og bestaar af 150 medlemmer,
som vælges ved alm. stemmeret; i visse tilfælde
(forfatningsændring, fyrstevalg etc.) sammentræder den store
sobranje, som har dobbelt saa mange medlemmer.
Landet har 8 ministre; det er delt i 22 amter. Der
hersker religionsfrihed, men den græsk-katolske kirke
er landets officielle religion. Budgettet balancerede 1906
med omtr. 85 mill, kr., medens statsgjælden samme
aar var ca. 275 mill. kr. Metrisk maal og vegt, mynt
1 lev = 1 franc. Hæren, som skal være meget veløvet
og velbevæbnet, tæller i fredstid omtr. 50000 mand,
i krigstid omtr. 200000 mand.
Historie. I oldtiden kaldtes B. Moesia efter en
thrakisk stamme. Efter folkevandringerne bosatte
slaviske folk sig ved nedre Donau og erobrede hele Møsien.
Omkr. 680 gik bulgarerne, et mongolsk folk, over Donau,
betvang slaverne og truede det østromerske rige med
hyppige indfald. 864 antog bulgarkanen Boris den
græskkatolske tro, og efterhaanden antog bulgarerne slavernes
skikke og sprog. Boris’ søn Symeon (d. 927) kaldte sig tsar
og beherskede det meste af Balkanhalvøen ; det østromerske
rige og Serbien betalte tribut til ham. Nu paafulgte en
sterk tilbagegang; 963 udskilte de vestlige dele af B. sig
som et eget rige og de østlige erobredes 971 af keiser
Johannes Tzimiskes. 1018 erobrede Basilios II det
vest-bulg. rige, og B. stod saa under Byzants, til det 1186 rev
sig løs, anført af brødrene Peter og Asan. Det ny rige
bredte sig under tsarerne Kalojoannes (1196—1207) og
Asan II (1218—41) omtrent til det gamles grænser; men
1360 blev den sidste tsar, Shishman III, skatskyldig til
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
