Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulgaris ... - Ordbøgerne: D - Drift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sultan Murad I, og 1393 erobrede Bajazet I Tirnova og
tog hele B. Derefter forfaldt B. fuldstændig baade i
aandelig og materiel henseende i 400—500 aar. Først
henimod aar 1800 vaagnede et nyt nationalt og aandeligt
liv. Denne nybulgariske bevægelse fremskyndedes
meget af de seierrige rus. felttog 1806—12 og 1828—29.
En egen litteratur udviklede sig, især folkelig, og der
fremkom en sterk religiøs kamp, der førte til, at
sultanen maatte indrømme B. selvstændig kirke med egen
erkebiskop. Hertil kom fordringerne om politisk
frihed; men oprøret 1875 blev slaaet ned og omkr.
12000 myrdedes af den ophidsede muhammedanske
befolkning og tyrkiske irregulære tropper, basji-bosuker
(1876). Panslavisterne i Rusland fik keiseren til at
angribe Tyrkiet, og ved freden i St. Stefano (mars 1878)
oprettedes et selvstyrende, skatskyldigt fyrstendømme
B., der tillige omfattede størstedelen af Thrakien og
Makedonien. Stormagterne vilde dog ikke finde sig heri,
og paa Berlinerkongressen (juni 1878) indskrænkedes B.
til landet mellem Donau og Balkankjeden; medens
Østrumelien blev en selvstyrende provins med en af
sultanen valgt kristen guvernør. April 1879 vedtoges en
meget liberal forfatning, og prins Alexander af Battenberg
valgtes til fyrste. Paa grund af partistridigheder
suspenderede Alexander forfatningen ved et statskup 1881,
men gjenindførte den allerede 1883 for at frigjøre sig
fra den trykkende rus. indflydelse. Efter Østrumeliens
opstand mod tyrkiet (sep. 1885) besatte Alexander det;
men stormagterne modsatte sig Østrumeliens indlemmelse
i B., og Serbien erklærede krig for at erobre Gammel-Serbien.
Serberne blev dog slaaet ved Slivnitza og Pirot
og sluttede fred, og Østrumelien indlemmedes ved en
folkeafstemning i B. (juli 1886). Det russisksindede parti
fjernede nu (aug.) fyrst Alexander med vold og indsatte
en provisorisk regjering; men en modrevolution, ledet
af Stambulov, udbrød, og Alexander modtoges med
begeistring i Sofia. Da den rus. keiser ikke vilde tillade
Alexanders forbliven i B., frasagde han sig tronen (sept.)
og indsatte et regentskab med Stambulov i spidsen.
Juli 1887 valgtes prins Ferdinand af Koburg til fyrste,
foreløbig hverken anerkjendt af sultanen eller
stormagterne; men ministerpræsidenten Stambulov ordnede
styrelsen med fasthed og energi: finanserne bedredes,
jernbaner byggedes, hæren blev organiseret og
handelstraktater afsluttet med fremmede magter. Stambulov
frigjorde B. for afhængigheden af Rusland og støttede
sig til Tyrkiet; han gik derfor af (mai 1894), da fyrst
Ferdinand begyndte at nærme sig Rusland. Juli 1895
blev Stambulov myrdet i Sofia, uden at drabet opklaredes,
og 1896 anerkjendte Rusland formelt fyrst Ferdinand.
B. stræber stadig efter udvidelse mod syd og indvirker
utvilsomt paa de vedvarende makedoniske uroligheder.
Sprog og litteratur. Det bulgariske sprog, der
tilhører den sydlige gren af den slaviske sprogstamme,
bestaar i en temmelig rig mangfoldighed af dialekter,
som grupperer sig i en større østlig og en større vestlig
gruppe. Det vestbulgariske fortsætter med mindre
nuanceringer udover B.s grænser ind i Syd-Serbien og navnlig
Makedonien. — Det bulg. skriftsprog, som er under
rask udvikling, har sine hovedtræk fra vestbulg. med
nogen østbulg. farvning i udtalen. Skrives med kyrillisk
alfabet. Betydelig forskjelligt fra det moderne bulg.
er det saakaldte gammelbulg. (kirkeslavisk), som har
været talt over større dele af Balkanhalvøen i den
tidligere middelalder, og som gjennem den hellige skrift
er blevet det ældre litterære sprog over store dele af
den slaviske verden. Medens det gammelbulg. endnu
fuldt ud bevarer den oprindelige formrigdom, har det
nybulg, særlig paa kasusomraadet, men ogsaa i andre
henseender, opgivet den gamle bygning og udviklet sig
til en form, der byder slaaende lighed med andre
balkansprog (tab af infinitiv og kasus, udvikling af
bestemt artikel). — Den gammelbulg. litteratur, som naaede
sin høieste udvikling i 10 aarh., var næsten udelukkende
religiøs og for en væsentlig del indskrænket til
oversættelse af bibelen og kirkelige skrifter. Med landets
erobring af tyrkerne kvaltes den nationale litteratur, og
først i forrige aarh. vaagnede den paany tillive. Fra
den døde periode besidder dog landet en stor skat i sin
rige folkepoesi, hvoraf de første optegnelser og samlinger
udkom omkr. midten af forrige aarh. Af mænd, der
har gjort sig fortjent ved undersøgelse af denne digtning
og udgivelse deraf, kan nævnes Venelin, Bessonov og
brødrene Miladinov. Den nybulg. litteratur, der endnu
kun maa ansees for at være i sin begyndelse, har paa
grund af de lidet udviklede litterære forhold for en
væsentlig del faaet se lyset i de af undervisningsministeriet
udgivne offentlige arbeider. Foruden de forannævnte
har mænd som Rakovski, Slaveikov, Aprilov og særlig
Ivan Vazov gjort sig fortjent af dens gjenopvækkelse.
Den nybulg. kunstdigtning var helt fra 1837 til
og med befrielseskrigen strengt patriotisk; men den
nyeste kunstpoesi maa betragtes som fuldt moderne, idet
den afspeiler almeneuropæisk kultur og smagsretninger.
Af nyeste forfattere nævnes Aleko Konstantinov og
Konst. Velickov. Den dramatiske oversættelseslitteratur
øges aarlig med nye verker (bl. a. ogsaa af Ibsen og
Hauptmann).
Bulgaris, Demetrios (1801—78), græ. statsmand,
deltog i frihedskrigen og i at forjage den yngre
Kapodistrias 1832. Var 1855—59 premierminister, men ledede
siden oppositionen mod kong Otto. Havde del i grev
Sponnecks fjernelse 1865; var fem gange premierminister
under kong Georg og styrede 1874—75 uden finanslov,
blev sat under tiltale, men frikjendt af rigsretten.
Bull er navnet paa to temmelig udbredte n. slegter.
Den søndenfjeldske el. tønsbergske slegt B.,
der fra Holsten kom til Norge i slutningen af det 17
aarh., hvor den bosatte sig i Tønsberg og omegn, og
hvor den endnu lever; et par af denne grens medlemmer
har repræsenteret Tønsberg paa stortinget. Den
nordenfjeldske el. trønderske slegt B., der efter
traditionen var af engelsk oprindelse, kom til Norge med
Jens Andersen B., som 1580 blev sogneprest til Støren.
Til denne linje, der har givet Norge en lang række
dygtige prester, dommere og officerer, og hvoraf ogsaa en
gren lever i Danmark, hører den berømte violinvirtuos
Ole Bornemann B., der i ottende led nedstammede
fra provsten i Støren, assessor fhv. statsraad
E. Hagerup B., stadskonduktør i Kra. Georg Andreas B. og
hans søn arkitekt Henrik B., den første justitiarius i
Norges høiesteret, Johan Randulf B. (1749—1829),
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
