Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Bull ...
- Ordbøgerne: D
- dringlich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
 |
(Efter tegning af A. Bloch.)
Jacob Breda Bull. |
Fänrik Stål. I sammenhæng med dette verk kan nævnes
B.s historiske romaner, udgivet under fællestitelen
«Mørke aarhundreder». Hans sidste større
folkelivsbilleder er «Fonnaasfolket» og «Eline Vangen»,
som begge har gjort megen lykke.
Bull, John (1563—1628), eng. musiker, regnes som den
første virkelige klavervirtuos og den første, der
foretog virtuosreiser for at gjøre sin kunst alm.
bekjendt, grundlægger af datidens salonmusik,
organist og komponist, lærer ved dronning Elisabeths hof.
Melodien til «God save the king» tillægges ofte ham.
Bull [bu’l], John, øgenavn paa englænderne, skal
stamme fra Arbuthnot’s satire «John Bulls historie».
Bull, Karl Sigwald Johannes (I860—), n.
oberstløitnant, chef for arméstyrelsens militære afdeling.
Anseet generalstabsofficer; benyttet som sekretær i et par
vigtige militære kommissioner, mobiliseringskomitéen og
kommandokomitéen. I 1905 en af de militære sagkyndige
hos vore delegerede i Karlstad.
Bull, Ole Bornemann (1810—1880), n. violinvirtuos,
en af det forrige aarh.s berømteste. Studerede først jus
og teologi, men opgav snart begge for musiken, var i
nogen tid teaterkapelmester i Kra., optraadte efter en
koncert i Paris under medvirken af Chopin og Ernst
med stor fremgang i Italien og steg ved reiser i Frankrige
og England til berømmelsens høider. Var 1844 i Amerika,
som siden blev hans hjem, og hvor han hentede sin anden
hustru. 1850 grundlagde han Bergens nationale scene, som
han siden i nogen tid ledede sammen med Bjørnson; gjorde
1852 et mislykket og pengeødelæggende forsøg paa at
grunde den norske koloni Oleana i Pennsylvanien, arbeidede
i 1863 forgjæves paa at faa oprettet et musikakademi
i Kra., gjorde koncertreiser den halve verden over,
i Kra. senest 1875. B. levede sine sidste 10 aar i Amerika,
hvor han var æresborger af New York, men tilbragte
oftest sommeren i sin smukke villa paa Lysøen ved sin
fødeby Bergen, hvor han døde. Han var ved siden af
sit store forbillede Paganini et særsyn i en romantisk
virtuostid, hvori det væsentlig kom an paa en blendende
ydre form, men blev ogsaa ligesom sit repertoire uberørt
af udviklingen, fordi hans kunst allerede havde faaet
sin faststøbte form efter de idealer, som raadede verden
i hans ungdoms- og manddomstid. Af hans kompositioner
er «Sæterjentens søndag» blevet en udødelig
norsk folkevise. Øvrige verker er «Polacca guerriera»,
«Siciliana», «Adagio religioso», « Sæterbesøget»,
«En moders bøn», mandskvartetten «I ensomme stunder».
Mindesmerker over ham findes i Bergen (se planchen
Bergen) og i Minneapolis. Han var en ekscentrisk
genial kunstnernatur, hvis vandreliv efterhaanden bragte
adskilligt af sagn og legende om hans navn. Med
ham brød dog den nationale tone i den norske musik
seierrigt frem, den tone af dyb vemod og egenartet
naturstemning, som udviklede sig videre gjennem Kjerulf
og Nordraak og hos Grieg har faaet sin ædleste og
skjønneste klang. Medens udenverdenen i ham nærmest saa
den virtuose virtuos, som paa samme tid imponerede
ved sin ranke nordiske vikingeskikkelse og glimrede ved
sin tændende og blendende bravur, stod han omtrent
paa samme maade som Verdi i Italien i sine
landsmænds øine tillige som en national heros. Hans
glødende patriotiske fantasi omfattede med samme styrke
og begeistring Norges scenekunst paa nationale scener og
dets musik som dets øvrige kunst samlet i et nationalmuseum.
Baade Bjørnson og Grieg fandt sin sterke støtte
i ham, og overalt, hvor han greb ind med kraftig haand,
følte man hans sterke nationalfølelse, som aldrig forlod
ham, selv under hans lange fravær fra hjemlandet. Ogsaa
i sin kunst havde han adskilligt af den store folketalers
tændstof. At flere af hans idéer ikke kunde staa for en
nøgtern bedømmelse, som f. eks. det amerikanske
koloniforsøg og eksperimentet med «Møllar-gutten», er,
med et saa lyrisk anlagt temperament og saa mangfoldige
forskjelligartede interesser som hans, let forklarligt.
[Litt.: «Breve i uddrag, udg. af hans søn A. Bull,
med en biografisk skitse af Jonas Lie» (Kbh. 1881),
og biografier af Wergeland, Kr. Winterhjelm, O. Vik
og Cath. Elling («Nordmænd i det nittende aarhundrede»);
«Festskrift» [ved John Lund] (Bergen 1901).]
|
| Ole Bull. |
Bull, Ole Bornemann (1842—), øien- og ørenlæge
i Kristiania. Har paa øiensygdommenes omraade offentliggjort
vigtige undersøgelser (om spedalske øienlidelser,
sammen med dr. Armauer Hansen ; om syfilitiske øienlidelser,
doktorafhandling; om nethindekarrenes sygdomme;
om synsfeltsanomalier). Disse arbeider har paa grund
af B.s skarpe iagttagelsesevne og det kunstneriske talent,
hvormed han har illustreret dem, vundet høi anseelse.
Hans tavle til bestemmelse af farvesansen er meget anvendt.
Bull, Storm (1856—), n. ingeniør, prof. i maskinteknik
ved universitetet i Madison, Wisconsin. B. var jurymand
ved udstillingen i Paris 1900 og i St. Louis 1904 og
kontrollør ved anlægget af Chicagos nye elektricitetsverk.
Bulla, slegt af skalbærende baggjellesnegle (se Snegle),
almindelig i varme have.
Bulla (lat.), betegnelse for en amuletkapsel, der i
oldtiden anvendtes hos etruskerne og romerne. Den var
ganske liden, af flad, cylindrisk form og kunde bæres i et
baand om halsen. Baade amuletten og kapselen tænktes
at verne mod det «onde øie». Hos romerne blev den
[1]
[1]
dringlich ⓣ ind-, paatrængende. Dringlichkeit f, indstændighed; tvingende nødvendighed; hurtig fremme.
dringue ⓕ f, femfrancstykke.
drink ⓔ drik(ke). drinkables drikkevarer.
drinnen ⓣ derinde.
drip ⓔ dryp(pe): vaterbord.
drisse ⓕ f, (sjøudtr.) fald.
driste: d. sig til — ⓣ sich getrauen (erkühnen) — ⓔ presume, dare, venture, make bold to — ⓕ oser: s’enhardir à, prendre la hardiesse (la liberté) de.
dristig — ⓣ dreist, kühn, keek ; frei — ⓔ bold, hardy, daring, audacious — ⓕ hardi, audacieux.
dristighed — ⓣ Dreistigkeit, Kühnheit, Keckheit f — ⓔ boldness, hardiness, assurance, audacity, temerity — ⓕ hardiesse, audace f.
dritte ⓣ tredje. drit(te)halb halvtredje. Drittel n, tredjedel.
drive — ⓣ treiben (ogs. intr.), jagen; (d. igjennem) durchsetzen; (d. over) sich verziehen; (slænge) (herum)schlendern, faulenzen — ⓔ drive, (tvinge) force, impel, urge, prompt; (metal) chase; (slænge) lounge, saunter; (tilsjøs) (be a) drift, drag the anchor; (om hjul) move; manage (a farm); pursue, follow, carry on (an occupation, studies); (d. det vidt) make a great proficiency; (d. over) pass over; put (to flight); (d. det til ...) attain the rank (of); manage (to do smth) — ⓕ pousser, chasser; (kvæg) conduire, mener; (forretning, studier) exercer, s’occuper de; (udnytte) exploiter; (slænge) flâner; fainéanter; chômer; (tilsjøs) aller en dérive, dériver; (d. om) errer (çà et là), vagabonder; (d. over) passer; (d. det til noget) faire son chemin, aller loin, réussir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0797.html
