Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1461-1462 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bumand ... - Ordbøgerne: D - droguerie ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bumand kaldes i det nordlige Norge den fastboende
bonde i modsætning til de omvankende fjeldfmner.

Bumbaad, se Bombaad.

Bumerang, ca. 1/2 m. langt, fladt, nær midten vinkelbøiet
kastetræ, navnlig i Australien anvendt som jagt-
og krigsvaaben. Særlig i kamp bruges b., der er vredet,
og hvis arme derfor ligger i forskjelligt plan. De vredne
b. viser den eiendommelighed, at de vender tilbage til
udgangspunktet, hvis maalet forfeiles.

Bumerang.

Efterat være kastet vender de sig horisontalt, hvirvler
snurrende paa skraa opad gjennem luften og skruer sig i
en elliptisk kurve mod venstre tilbage mod den kastende.
B. kjendes ogsaa fra Forindien, det sydvestlige
Nordamerika og enkelte andre egne.

Bumia, tunes, guldmynt = 100 piaster, omtr. 44 kr.

Bunad.

1. Forraad til en husholdning.

2. Redskaber til arbeide og fangst (Bergens og Trondhjems stift).

3. Klædning, klædedragt (søndenfjelds).

Bunbury [bɐ’nbəri], havn i Australien, Westaustralien,
ved Collie River. 280 indb. Anløbes ofte af norske
seilfartøier for Sydafrika.

Bunda, se Bantu.

Bundaberg, by i Australien, Queensland, ved elven
Burnett (s. d.), ca. 20000 indb. Møller, teglverk,
sukkerfabriker.

Bundefjorden, en arm af Kristianiafjorden, der fra
Kra. gaar ca. 20 km. i sydlig retning. Den adskilles
ved Nesodden fra hovedfjorden. B., der i n. er bred og
dyb, smalner efterhvert af og ender i syd i en ganske
smal, grund kile.

Bundehesh (būn-dahishn, «den oprindelige skabelse»),
det mest bekjendte af de i middelalderens persiske sprog
(pehlevi) affattede verker, stammer rimeligvis fra 9 el.
10 aarh.; dets hensigt var at give en beskrivelse af alle
verdens omraader (geografi, zoologi, astronomi o. s. v.)
og af alle verdensløbets perioder. Blandt de bevarede
brudstykker er læren om de sidste ting, der i sine
hovedtræk høist sandsynlig gaar tilbage til den
sasanidiske Avesta (hvoraf for dette vigtige punkts
vedkommende kun lidet er levnet).

Bundelkhand, se Bandelkand.

Bunden stil betegner i litteraturen det af rytmer
bundne og efter metriske regler formede sprog (poesi),
modsat ubunden stil (prosa).

Bunden varme, se Latent varme.

Bundesrat (t.), forbundsraad, i det Tyske rige
repræsentation for forbundsstaternes regjeringer. Efter den
tyske rigsforfatning har Preussen 17, Bayern 6, Sachsen
og Württemberg hver 4, Baden og Hessen hver 3, de
øvrige stater 2 eller 1, ialt 58 stemmer. Hver stat kan
opnævne saamange repræsentanter, som den har stemmer.
Rigskansleren leder som formand b.s forhandlinger.
B. har at behandle forelæggene til rigsdagen og de af denne
vedtagne beslutninger. Afgjørelse trætfes med simpel
majoritet. For at blive gyldig maa en lov foruden af
rigsdagen ogsaa vedtages af b. Dette kan give nærmere
bestemmelser angaaende gjennemførelsen af rigslovene,
forsaavidt ikke andet er bestemt. Inden sin midte
vælger b. hvert aar forskjellige udvalg, som skal
varetage de enkelte administrationsgrene.

Bundgaard, Anders Jensen (1864—), d. billedh.,
udførte 1890 en gruppe til Kbh.s Tivolis façadebygning
og fik et springvandsudkast «Gefion» præmieret; 16 aar
efter begyndte forarbeiderne til dets opsættelse ved
Langelinie, Har deltaget i udsmykningen af Kbh.s nye raadhus.

Bundgarn, et i Norge (og kun i de østlige dele) lidet
benyttet redskab til fangst af torsk o. a. fisk.
B. bestaar af et i polygonform udsat garn fæstet til lange
i bunden nedrammede pæle. Enderne (eller blot den
ene) af garnet er bøiet indad ladende en aabning
tilbage, hvorigjennem fisken kan komme ind i polygonen.
For at lede fisken derind er der fra indgangen ind
mod kysten udsat et ligeledes til pæle fastgjort garn.
Ved hjælp af et garn, som danner bunden i «polygonen»
(heraf navnet b.) opsamles fangsten.

Bundi, brit. vasalstat i Radsjputana, nordvestlige
Indien, omtr. 6000 km.² med 171227 indb. (1901);
i løbet af ti-aaret 1891—1901 er folketallet minket sterkt
paa grund af hungersnød. Hovedstad af samme navn,
ca. 23000 indb., mange vakre hindutempler.

Bundschuh, en med remmer til foden bundet sko,
som i middelalderen brugtes af bønderne og derfor
benyttedes som disses merke under de store opstande,
som gik forud for den store bondekrig (s. d.).

Bundsforvandt, se Forbundsfælle.

Bundskrabe, redskab til fangst af østers, skjæl etc.;
bestaar af en med to arme forsynet jernramme, hvortil
er fæstet en pose af tyktraadet net. Til armene
fastgjøres et taug, hvormed redskabet hales langs bunden.

Bundskrabe

B. anvendes ogsaa i stor udstrækning i videnskabelige
øiemed til indsamling af dyr fra havbunden.

Bundstof el. kobberstof, et slags maling, som
bruges under vandet paa træskibe for at holde bunden
ren for græs og andet, som ellers vil sætte sig fast der;
det er det giftige kobber, som virker.

Bundstok, det tømmer i et træskibs spanter, som
kommer tvers over kjølen og saaledes tjener til at
forbinde skibsbundens sider med hverandre.

Bundstykke, bagstykket af en kanon.

Bundtilje, i bunden af en baad; se Tilje.

Bundt (garn). Ophæsplet garn forsendes i bundter
eller pakker à 10, 5 eller 2 eng. pund. Saadanne b.
deles ved indlagte traade i flere «fed».

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>