Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bumand ... - Ordbøgerne: D - droguerie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bundventil, ventil i et dampskibs bund, gjennem
hvilken man kan pumpe vand fra sjøen til fyrrummet,
til forskjelligt brug. Se Dampskib.
Bungalow [bɐngəlo], eng. betegnelse paa et bengalsk
hus. Med en b. menes oftest et fritstaaende, lavt
enetages hus, forsynet med luftige verandaer. Paa denne
maade bygges gjerne de europæiske huse i Indien.
Bunge, Aleksandr von (1803—90), rus. botaniker,
der har foretaget flere reiser i videnskabeligt øiemed
bl. a. i Kina, det indre Asien og Persien, over hvilke
egne han har leveret værdifulde floristiske bidrag. Var
1836—68 professor i botanik i Dorpat.
Bunge, Friedrich Georg von (1802—97), berømt
russisk retshistoriker, 1831 professor i Dorpat, 1842
borgermester i Reval, fra 1852 ansat i det keiserlige
kancelli i St. Petersburg. Der foreligger talrige historiske
verker fra B.s haand, næsten alle behandlende Liv-, Est-
og Kurlands historie (bl. a. «Das Herzogtum Esthland
unter den Königen von Dänemark», 1877), og en række
udgiverarbeider bærer hans navn («Archiv für die
Geschichte Livlands, Esthlands und Kurlands», 1842 fl.).
Bunge, Gustav von (1844—), t. fysiologisk kemiker,
1885 professor i fysiologi i Basel. Undersøgelse paa
udskaarne organer. Arbeider om ekskretionen af eggehvidestoffenes
dekompositionsprodukter. Har givet stødet til «neovitalismen».
Bungener [bøžnœ’r], Louis Félix (1814—74),
reformeret teolog og forfatter, har udgivet en række
populære quasi-hist. skildringer og romaner til
protestantismens forherligelse. Blandt hans verker kan nævnes:
«Un sermon sous Louis XIV» (7 udg. 1881), «Histoire du
concile de Trente» (2 udg. 1854), «Trois sermons sous
Louis XV» (6 udg. 1902), «Rome et la bible» (2 udg. 1860),
«Calvin, sa vie, son œuvre, et ses écrits» (2 udg. 1863,
d. overs. Kbh. 1877), «Rome et le vrai. Études sur la
littérature catholique contemporaine» (1873) o. fl. a.
Bungert, August (1846—), t. komponist, begyndte
med kammermusik og under særlig beskyttelse af
dronningen af Rumænien sange, senere mest bekjendt ved
operatetralogien «Homerische Welt». Forøvrigt
musiklystspillet «Studenterne fra Salamanca», musik til Goethes
«Faust», Tasso-ouverture, symfonisk digtning «Wartburg»,
prisbelønnet strygekvartet, mandskor m. v.
Bunias orientalis, en art af de korsblomstrede, der
som ugræs har spredt sig flere steder i det sydlige
Norge. B. er en høi og stiv urt med lange, smale blade
og gule, sødlig lugtende blomster i top; skulperne, der
er korte, egdannede og noget skjæve, er ru af smaa
vorter. Er paa grund af sine ofte meterlange rødder
besværlig at udrydde.
Bunke (aira), slegt af græsfamilien, indbefattende
fleraarige og tueformede arter med oftest sterkt
glinsende, stilkede og to-blomstrede smaaaks, der tilsammen
danner en top. Hos os 4 arter, hvoraf sølv-b.
(a. cæspitosa) og smyle-b. (a. flexuosa) hører til landets
og forøvrigt til hele Nordeuropas almindeligste græs.
Den første kjendes let paa de tætte og faste tuer og paa
de ru og ribbede blade. Paa fjeldene vokser a. alpina
og i de allersydligste kystegne den sjeldne a. setacea.
Bunkeaare, stor aare, som før brugtes paa mindre
skibe; lægteraare; nu gammeldags.
Bunker Hill [bɐ’ŋkəhil], en 35 m. høi bakke paa
halvøen Charlestown, nu en del af Boston; her stod 17
juni 1775 den første haarde kamp i den nordamerikanske
frihedskrig. Englænderne under general Gage beseirede
amerikanerne. Til minde om kampen er høien prydet
med en 67 m. høi granitobelisk.
Bunketofte lund, skog i Skåne, 7 km. fra Landskrona,
hvor Johan Rantzau 4 mai 1525 overvandt de skånske
bønder, der under Otte Stisens ledelse vilde understøtte
Søren Norby i hans oprørskamp for Kristian II.
Bunsen, Christian Karl Josias, friherre af
(1791—1860), t. diplomat og videnskabsmand, studerede
teologi og filologi i Marburg og Göttingen og blev efter at
have opholdt sig i forskjellige lande paa Niebuhrs
anbefaling gesandtskabssekretær i Rom, hvor Vilhelm III
af Preussen fattede interesse for ham og 1827 gjorde
ham til sin gesandt ved pavehoffet. Herfra forflyttedes
han til Bern og endelig til London. 1854 søgte B. uden
held at drage Preussen over paa vestmagternes side;
derimod fik han tilveiebragt enighed mellem den eng.
og preus. kirke om at oprette en protestantisk bispestol
i Jerusalem. Under sit ophold i Rom udgav han
«Beschreibung der Stadt Rom»; hans største verk er
«Ägyptens Stelle in der Weltgeschichte». Liberal af
tænkemaade forsøgte han i sit skrift «Gott in der Geschichte»
at forene kristendommens idé med den moderne videns
synspunkter, og han har udgivet en god bibeloversættelse
forsynet med forklaringer. Deres gode hensigt til trods
er hans skrifter hurtig blevet forældet.
Bunsen, Robert Wilhelm (1811—99), t. kemiker,
blev 1836 professor i Kemi i Kassel, 1838 i Marburg,
1851 i Breslau, 1852 i Heidelberg, hvor B. virkede,
indtil han i 1899 kort før sin død trak sig tilbage.
B. har givet betydningsfulde bidrag til kjendskabet til
cyanforbindelserne og især til de meget giftige kakocylforbindelser;
nævnes maa ogsaa B.s arbeider over luftarternes
analyse og hans fotokemiske undersøgelser. Men videst
kjendt er B. gjennem den af ham og Kirchhoff
1860 skabte spektralanalyse («Chemische Analyse mit
Spektralbeobachtungen», Wien 1861). Foretog i 1846
en reise til Island for at gjøre geologisk-kemiske
undersøgelser over vulkanske forhold («Schreiben an Berzelius
über die Reise nach Island», Marburg 1846).
Bunsenbrænder er en gasbrænder saaledes
konstrueret, at lysgasen blandes med luft før antændelsen,
hvorved man opnaar fuldstændig forbrænding med stor
varme uden lysende flamme. — Et gasrør er ført ind i
en cylinder, som er aaben i begge ender. Naar der
tændes i cylinderens øvre ende, river gasen luften med
sig. B. er opfundet af R. W. Bunsen 1855. Principet
benyttes ved alle Auer-brændere, gas-kogeapparater etc.
Bunsens element, se Galvaniske elementer.
Buntmager (d. e. pelsverksskrædder), et fra det
tidligere skinderhaandverk udskilt fag. «Skinderne» (oldn.
skinnari) var nemlig foruden b. tillige beredere af
pelsverk og skind (hvidgarvere). «Skinnari» var blandt de
haandverkere, som af kong Magnus Haakonssøn anvistes
boplads i Bergen ved byloven og var saaledes fag
allerede i det 13 aarh. og et fuldt udviklet byhaandverk.
Kontorets tyske haandverkere (de fif Amten) havde
ogsaa kun betegnelsen «skinder». Herved er imidlertid
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
