- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1465-1466

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bunyan ... - Ordbøgerne: D - Druckerei ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke udelukket, at en fagdeling allerede var begyndt
saavel blandt de tyske som norske haandverkere.
Sikkert er det nemlig, at betegnelsen b. var kjendt og
benyttet ved udgangen af det 16 aarh. B. og garverne
erholdt imidlertid sent laug, neppe før begyndelsen af
18 aarh. B. led et væsentligt afbræk ved fagets deling,
dog holdt standen sig anseet og talrig i 16 og 17 aarh.,
men gik sterkt tilbage i 18 aarh., og lauget forfaldt i
begyndelsen af 19 aarh. I vore dage har b. lidt meget
ved handelens indgreb, og neppe mere end halvparten
af pelsverkshandelen er paa haandverkeres hænder.
Bedriften er nemlig, efterat beredning af skind og
pelsverk bortfaldt, mere af merkantil end af faglig natur og
kræver desuden en driftskapital, som kun faa
haandverkere er i besiddelse af. En del af de eg. b. er derfor
gaaet over til konfektionshaandverkere, som arbeider for
de store pelsverksforretninger. Fabrikation af huer (som
ikke er af skind) er i den senere tid henregnet under
buntmageri, men med tvilsom berettigelse. Naar disse
medregnes, har landets byer for nærværende 160 b.- mestere.

Bunyan [bɐ’njən], John (1628—88), eng.
nonkonformist, af profession kjedelflikker, tjenstgjorde som
ung i parlamentshæren og sluttede sig senere til den
nonkonformistiske menighed. Han begyndte selv at
prædike og vandt ved sin folkelige veltalenhed og dybe
fromhed stor tilslutning. Restaurationen medførte, at
det blev nonkonformisterne forbudt at prædike; da B.
trodsede dette forbud, blev han fængslet. I denne
periode udfoldede han en rig forfattervirksomhed baade
paa prosa og vers. Da Karl II 1672 ophævede alle
straffe mod dissenterne, kunde B. atter optage sin
forkyndergjerning. Han blev prest for den
nonkonformistiske menighed i Bedford. Døde i London. Blandt
hans 59 skrifter (samlet udg. London 1692, bd. I—II og
1853 bd. I—III) er det allegoriske digt: «The pilgrims
progress» det berømteste. Det udkom 1678 og
foreligger i 258 udgaver paa engelsk og er oversat paa 82
sprog (mange norske udg.; to forskj. udkom 1902—03).
Et andet berømt allegorisk digt af ham er «The holy war».

Bunyevâczer [bunjevātser] el. sjokatser kaldes de
serbiske indb. i det sydl. Ungarn, især komitatet Bacska.
De indvandrede i 17 aarh. og udgjør nu omtr. 1/2 mill.

Bunzlau.

1. By i Preussen, Schlesien, ved elven Bober,
15048 indb. (1905). Glas- og jernindustri samt
pottemagerier (det saakaldte bunzlauergods). Mindesmerke
over den rus. general Kutusov, som døde her i 1813.
Ved B. blev franskmændene slaaet 30 aug. 1813. —

2. Jung B., by i Østerrige, Böhmen, ved elven Iser, 13482
indb. (1900). Stor handel og industri. Det er en gammel
by, grundlagt 995. —

3. Alt-B., gammel by i Böhmen, ved Elben.

Buol-Schauenstein, Karl Ferdinand, greve af
(1797—1865), østerr. diplomat, gesandt i Karlsruhe,
Stuttgart, Turin og St. Petersburg (1848). Det skyldtes hans
bestræbelser, at tsar Nikolai 1849 lod sin hær rykke ind
i Ungarn. Siden var han Østerriges ministerchef og
videnrigsminister under Krimkrigen og repræsenterede
sit land paa kongressen i Paris 1856.

Buonaccorsi, kaldt Perino del Vaga, se Vaga.

Buonarroti, se Michelangelo.

Buoninsegna [-seña], se Duccio.

Buononcini, se Bononcini.

Buonvicino [-vitšinå], se Bonvicino.

Buorm, se Snoge.

Buprestis, se Pragtbiller.

Buquoy [bykvá] (el. Bucquoi), Karl
Bonaventura de Longueval
, greve af (1571—1621). Traadte
i østerr. tjeneste og førte 1618 kommandoen over hærene,
som sendtes mod Böhmen. Vistnok trak han sig i
begyndelsen tilbage, men 1619 seirede han ved Netolitz,
stansede Bethlen Gabor, fordrev böhmerne og deltog
1620 i seieren paa det Hvide bjerg. Han faldt mod
Bethlen Gabor.

Bur, ifølge Rigsþula søn af Jarl og Erna, stamfader
til Kon.

Bur, fælles betegnelse for en af de vigtigste bygninger
ved det gammelgermanske gaardsanlæg. Selve ordet
synes at tyde hen paa beboelseshus, og det har ogsaa i
de ældste germanske sprog betydningen af familiehus i

illustration placeholder
(Fot. af O.Væring.)

Bur: Rolstad buret (nu paa Bygdø).


modsætning til hallen, repræsentationshnset. B. var
ogsaa særlig kvindernes hus, medens mændene spiste, drak
og sov i hallen. Det bliver middelalderens og
folkevisernes høienloft, hvor de unge jomfruer holdt til.
Tidlig har det ogsaa været benyttet til opbevaringsted
for de foraad, som gaardens kvinder særlig havde at
styre med og tage vare paa, som mad, klæder, smykker
o. s. v. Til belysning af denne gamle bygningsskik findes
intet materiale saa rigt som det norske. Der findes en
række middelalderske b. som Finneloftet paa Voss, Stave i
Hallingdal, Rolstad fra Gudbrandsdalen, nu paa Bygdø.
De sæterdalske b. er ofte meget store, enkelte hæver sig
i «tri høgd», de telemarkske mere varieret med de
konstruktive dele rigt udskaaret. Den senere type, der
sikkert ogsaa gaar tilbage til middelalderen, kaldes
stabbur, d. e. b. ved stabber hævet fra jorden.

Buran kaldes de tørre og kolde nordlige storme i
Høiasien (Tibet), der raser i flere dage og er meget frygtet
paa grund af sin voldsomhed.

[1]


[1]
Druckerei ⓣ f, trykkeri.

drucksen ⓣ være sendrægtig.

Drudenfuss ⓣ m, pentagram.

drudge ⓔ trælle, slide; (arbeids)-træl. drudgery negerarbeide.

drue — ⓣ Traube f (kun i fl.) — ⓔ grape — ⓕ raisin m.

drug ⓔ material-, medicinalvare(handel): (giftig) drik; uafsættelig vare; blande (med gift), forgifte.

drugget ⓔ verken.

druggist ⓔ materialhandler ; apoteker.

drukken — ⓣ betrunken, berauscht, besoffen — ⓔ drunk(en), tipsy, intoxicated — ⓕ ivre, gris, soûl.

drukkenbolt — ⓣ Trunkenbold, Säufer m — ⓔ drunkard — ⓕ ivrogne, pochard m.

drukkenskab — ⓣ Trunkenheit, Trunksucht f — ⓔ drunkenness, intoxication, inebriation — ⓕ ivresse f; ivrognerie f.

drukne — ⓣ ertrinken, ersaufen; (tr.) ertränken, ersäufen — ⓔ (be) drown(ed) — ⓕ (se) noyer.

drukning — ⓣ Ertränken, Ersäufen n — ⓔ drowning — ⓕ noyade f; submersion f.

drum ⓔ tromme (ogs. vb); tambur; trommehinde.

drunk(en) ⓔ drukken, drunkenness drukkenskab.

drunten ⓣ dernede.

drupe ⓕ f (m), stenfrugt.

Drusch ⓣ m, tresking.

Druse ⓣ f. grippe; kversil; (i mineraler) druse.

Drüse ⓣ f, kjertel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free