Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1467-1468 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bunyan ... - Ordbøgerne: D - Druckerei ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Burano, by i Italien, 8 km. n.v. f. Venedig paa en
ø i lagunen, 8169 indb. (1901). Tilvirkning af kniplinger.

Burbage [bə’bədž], Richard (d. 1619), eng.
skuespiller, hørte til grev Leicesters trup ligesom Shakespeare,
hvem han stod meget nær. og i hvis stykker han har
udført flere hovedroller (bl. a. Hamlet).

Burbank [bə’bænk], Luther (1849—), amer, gartner,
verdensberømt ved sine planteforædlingsforsøg. Til disse,
som drives i en hidtil ukjendt maalestok, henter B.
materiale fra jordens forskjelligste egne. Ved krydsning
og selektion af plantearterne er det lykkedes ham at
frembringe et stort antal nye og forbedrede
kulturformer, som allerede nu har faaet en meget stor
praktisk-økonomisk betydning og har faaet rig udbredelse ogsaa
udenfor Amerikas omraade. Hans forsøgsfelter ved Santa
Rosa og Sebastopol i Kalifornien besøges hvert aar af
talrige plantedyrkere og endog af videnskabsmænd fra
forskjellige kanter af jorden. Tiltrods for at disse forsøg
byder adskilligt ogsaa af videnskabelig interesse, er dog
videnskaben ikke deres egentlige maal.

Luther Burbank.

B. tilstræber kun de praktiske resultater, forbedring
og forædling af de før kjendte frugt- og blomstersorter,
og ved siden heraf har han havt det specielle maal at
«skabe» haardføre og fordringsløse varieteter, som kan
vokse paa den fattigste jordbund, som i ørkenerne,
og derved skaffe betingelser til livets ophold for
mennesker og dyr i hidtil ubeboede egne. Saadanne
planteformer har han ogsaa virkelig frembragt,
især i sin tornløse kaktus (opuntia) og den
forædlede strandplomme. Den første (som B. dog endnu
er beskjæftiget med) er i vild tilstand paa grund af de
mange skarpe torne helt uspiselig for kvæget. Den
forædlede form, som er fri for torne, er meget større, er
spiselig og endog velsmagende og vil kunne afgive en
mængde føde for baade mennesker og dyr. En 3-aars
plante kan saaledes veie indtil 600 pund (eng.). Den
forædlede strandplomme, hvis stamform er en
vildtvoksende art med bitre og tørre frugter, ikke stort større
end kirsebær, er overmaade rigtbærende og har meget
saftige, store og aromatiske frugter, og hvad der er af
stor betydning, den kan ligesom foregaaende vokse paa
ugunstig jordbund og er lidet afhængig af klima. Af
plommer har B. forøvrigt bragt i handelen over 20
forskjellige varieteter; en af dem er den merkelige
stenfri plomme, hvor frøet ligger uden skal frit i frugtkjødet.
Ved krydsning af to vildtvoksende rubus-arter, begge
med ganske smaa frugter, har B. faaet en rigtbærende
bjørnebær sort med store, aromatiske bær, som nu under
navnet «primusberry» er en udmerket handelsvare.
Hans forsøg omfatter ialt talrige frugtsorter, saaledes
æbler, pærer, kirsebær, druer, ferskener, kvæde foruden
de nævnte. Som et eksempel paa den økonomiske
betydning af hans resultater kan anføres, at den nye
potetsort, som bærer hans navn, aarlig indbringer de
Forenede stater 17 mill, dollars. Ved krydsning og
selektion har B. ogsaa frembragt et stort antal «nye»
prydvekster, saaledes foruden tusender af varieteter af
liljer former af gladiolus med blomster rundt hele
stængelen, ikke som de sedvanlige kun paa den ene
side, tusenfryd («shasta daisy»), en amaryllis og calla
med over dobbelt saa store blomster som stamplanterne;
af den sidste har han ogsaa dyrket frem en form med
langt mindre blomster, end den oprindelige plante har,
af georgine en sort med duft som magnoliablomster etc.
Af hans forædlingsforsøg med trær er bl. a. fremgaaet
en valnødsort, som vokser hurtigere end noget andet
hidtil kjendt træ i tempererede egne og ogsaa en
kastanjevarietet, som begynder at bære frugt allerede 18
maaneder gammel. I 1905 blev der af Carnegie-institutet
bevilget B. 10000 dollars aarlig til at fortsætte og
offentliggjøre sine forædlingsforsøg. (Se pl. Burbanks
planteforædlingsforsøg.) [Litt.: W. S. Harwood,
«New creations in plant life» (New York 1905); H. de
Vries: 1. «Die Neuzüchtungen Luther Burbank’s» i
«Biol. Gentralblatt», bd. 26, 1906, og 2. « Plant-breeding»
(Chicago 1907).]

Burchiello [-kie’llå], Domenico di Giovanni,
med tilnavnet B. (d. 1448), ital. digter, fra Firenze, var
barber af profession, som digter folkelig satiriker, skrev
burleske og bidende, vittige sonetter, som i sin tid
blev meget paaskjønnet, men som nu er vanskelige at
forstaa paa grund af sin tidsjargon og sine personlige
hentydninger.

Burckhardt, Jacob (1818—97), t. kultur- og
kunsthistoriker, studerede i Basel og Berlin teologi, litteratur
og litteraturhistorie. Paavirket af Franz Kugler blev
han kunsthistoriker. Han blev professor i Basel, senere
i Zürich, saa atter i Basel indtil 1893. Han udgav
«Kunstwerke der belgischen Städte» (1842), «Der
Cicerone... der Kunstwerke Italiens» (1855; 8 opl. 1901),
«Die Kultur der Renaissance in Italien» (1860; 8 opl.
1902, paa dansk 1903) og «Geschichte der Renaissance
in Italien» (1867). Efter hans død er udgivet «Rubens»
(1898), «Griechische Kulturgeschichte» (1898—1900) o. fl.
B. var en kundskabsrig og forstaaelsesfuld forsker, hans
sprog er klart og letfatteligt.

Burckhardt, Johann Ludwig (1784—1817), schweiz.
orientreisende, f. i Lausanne, studerede, navnlig arabisk,
i Tyskland og England; opholdt sig fra 1809 i Aleppo
(Syrien) og foretog herfra reiser bl. a. til Palmyra,
Damaskus og Libanon; 1812 begav han sig østenom det Døde
hav til Kairo, hvorfra han drog til Nubien og over til
Arabien; 1814 opholdt han sig nogle maaneder i Mekka;
1816 besøgte han Sinai; men allerede det følgende aar
døde han i Kairo af overanstrengelse, netop som han
skulde tage fat paa sin oprindelige opgave, overdraget
ham af det afrikanske selskab i London: en reise tvers
igjennem Sahara. Hans dagbøger, som senere er udgivet,
er af høi videnskabelig interesse.

Burda (arab.), kappe, betegner særlig:

1. Den kappe hvormed Muhammed lønnede Ibn Zuhair for et digt til

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>