Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burdeau ... - Ordbøgerne: D - drøbel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med kafferne (1876) og maatte søge hjælp hos
englænderne, som derpaa annekterede Transvaal 1877.
Burgess [bədžəs], James (1832—), skotsk arkæolog
og orientalist. Kom 1855 til Kalkutta som professor i
matematik, senere overdirektør for Indiens arkæologiske
undersøgelse. Specialforsker af de indiske tempelbygninger;
samlede og udgav sanskrit- og pali-indskrifter.
Burgkmair, Hans (1473—1531), t. maler og
træsnit-tegner. Søn og elev af Thoman B., arbeidede i sine
yngre aar muligvis under Schongauer, videre uddannet
under indflydelse af venetiansk malerkunst. Arbeidede
i Augsburg, hvor hans bedste billeder findes. Gjorde
sammen med Dürer o. a. tegningerne til træsnittene af
keiser Maximilians «Triumftog» (67 blade), desuden til
«Weisskunig» (keiserens levnetsbeskrivelse; over 100
blade), til keiserens genealogi o. m.
Burgos, Francisco Javier de (1778—1848), sp.
politiker og forfatter. Landsforvistes 1812 efter Ferdinand
VII’s statskup, kom senere tilbage og udgav dagbladet
«El imparcial». Blev 1833 kultusminister og gjennemførte
en del reformer. Skrev «Anales del reinado de
Doña Isabel II», bd. 1—6, 1850—51, samt adskillige
skuespil og digte.
Burgos, gammel by i det nordlige Spanien, landsk.
Gammel-Kastilien, 31413 indb. (1900). B. ligger paa en
høislette, 851 m. o. h., ved elven Arlanza, og har mange
gamle vakre bygninger, en vakker gotisk domkirke,
raadhus, triumfbue etc. Byen er sæde for en erkebiskop,
en appelret og for en generalkaptein, da det er en af
Spaniens vigtigste militærbyer; dens befæstninger er
dog nu forældede. Bekjendt som fødested for
nationalhelten Cid, hvis ben ligger begravet i raadhuset.
Byen er omgivet af flere store forstæder, La Vega,
Las Huelgas og San Pedro. I nærheden ligger det berømte
nonnekloster Santa Maria de las Huelgas, hvis abbedisse har
biskoppelig værdighed. — Ved B. slog marskalk Soult
spanierne i 1808, og 1812 blev byen forgjæves beleiret
af Wellington. — B. er hovedstad i en provins af samme
navn med fladeindhold 14196 km.2 og 338828 indb. (1900).
Burgoyne [bəgåin’].
1. John B. (1722—92), eng.
officer og dramatiker. Efter at have tjent i Portugal og
havt sæde to gange i parlamentet fik han 1777
overkommandoen over den eng. armé i Kanada. Han seirede flere
gange over nordamerikanerne, men blev tilsidst indesluttet
og maatte overgive sig ved Saratoga. Efter at være vendt
tilbage til England helligede han sig til litteraturen.
Blev senere kommandant i Irland. Blandt hans komedier
kan nævnes «The lord of the manor» og «The heiress».
2. Sir John Fox B. (1782—1871), eng. feltmarskalk,
søn af forann., beleirede 1812—13 under Wellington
Burgos og San Sebastian, ledede 1830 befæstningerne i
Irland og 1853 befæstningerne ved Konstantinopel.
Deltog ogsaa ved Sebastopol.
Burgteater, det keiserlige teater i Wien, aabnedes
1741 som hofteater af Maria Theresia, blev 1776 af
Josef II ophøiet til «Hof- og nationalteater», antog 1814
navnet B. 1888 aabnedes dets nuværende pragtfulde
bygning. B. ansees for Østerriges ypperste scene.
[Teubers und Weilen, «Das k. k. Hof burgteater seit seiner
Begründung», I—III, Wien 1899 ff.]
Burgund (fr. Bourgogne), gammel provins i det østl.
Frankrige, omkring elvene Seine, Loire og Saône, omtr.
30000 km.2 med omtr. 1650000 indb. B. omfattede før
landskaberne Auxois, Montagne, Auxerrois, Dijonnais,
Autunais, Chalonnais, Charolais, Maçonnais, Dombes o.s.v.
og er nu delt i depart. Côte-d’Or, Yonne, Saone-et-Loire
og Ain. I B. dyrkes fin vin, se Burgunder.
Historie. Navnet B. brugtes tidligere om et langt
større omraade end nu, da det bruges om det tidligere
hertugdømme B. Navnet hidrører fra en østgermansk
stamme, burgunderne, der omkr. 400 e. Kr. anført af
høvdingen Gibika trængte frem mod s.v. og omkr. 410 gik
over Rhinen. Under Gundikar (Nibelungendigtets Günther)
blev de 437 slaaet af hunerne, hvorefter de af
romerkeiseren fik jord (mod vernepligt) i Sabandia (Savoyen).
Under det vestromerske riges opløsning erobrede de
herfra et stort omraade omkring Rhone med
hovedbyerne Geneve, Lyon og Vienne. Omkr. 500 blev deres
land skatskyldigt under frankernes konge Klodvig, der
var gift med den burg. prinsesse Chlotilde. Under
rigsopløsningen i 9 aarh. stiftede en frankisk greve,
Boso af Vienne, 879 et kongerige, sedvanlig kaldt det
Cisjuranske B. (d. e. B. paa denne side af Jura) bestaaende
af landskaberne Lyonnais, Dauphiné og Provence, og
888 stiftede hertug Rudolf et andet kongerige, det
Transjuranske B. (B. hinsides Jura), omfattende
Savoyen, Franche-Comté og det s.v. Schweiz. Disse to
riger forenedes 933 af Rudolf II til kongeriget Arelat
(efter hovedstaden Arles). Efter mandsstammens uddøen
1032 reiste den tyske keiser Konrad II arve- og
lensherrekrav paa riget, og 1038 blev hans søn Henrik III
valgt og kronet til konge af B. Forbindelsen med det
Tyske rige blev dog aldrig fast. Keiser Karl IV Var den
sidste konge, der lod sig krone (1364) til konge af B.
Landet splittedes i en mængde smaadele, der med
undtagelse af de schweiziske dele efterhaanden knyttedes til
Frankrige. Kun frigrevskabet B. eller Franche-Comté
var som rigslen længe knyttet til Tyskland, indtil
det ved freden i Nimwegen 1678 knyttedes til Frankrige.
En særegen historie fik den del af B,, der kaldes
hertugdømmet B. el. paa fr. Bourgogne. Det kom
1032 under hertug Robert, af den capetingiske kongeslegt
og stod under capetingiske lenshertuger indtil 1361, da
hertug Filip døde uden at efterlade sig hverken børn
eller søskende. Den franske konge Johan den gode, der
var gift med hertug Filips moder, krævede som
nærmeste arving og som lensherre hertugdømmet og
inddrog det under kronen, men overdrog det 1363 til
sin yngre søn Filip den dristige, dog saaledes, at det
skulde falde tilbage til kronen, naar mandsstammen
uddøde. Under Filip den dristige (1364—1404), Johan den
uforfærdede (1404—19), Filip den godmodige (1419—67)
og Karl den dristige (1467—77) havde B. i mange
maader en glimrende tid, baade økonomisk og politisk.
Hertugdømmet udvidedes efterhaanden ved arv, erobring,
kjøb eller giftermaal med Nederlandene, Franche-Comté
o. s. v. Forholdet til de franske konger var oftest slet
(se Frankriges historie og art. om de enkelte
hertuger), Karl den dristige, der faldt mod schweizerne i
slaget ved Nancy 1477, efterlod sig kun en datter, Maria.
Ludvig XI af Frankrige inddrog da B. (som mandslen)
under den franske krone.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
