Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burgunder ... - Ordbøgerne: D - du(g)e ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Burgunder, vine fra det franske landskab Bourgogne
(Burgund), mere ildfulde end Bordeaux-vinene, men tillige
tungere og mere aromatiske. De er dels røde, dels hvide.
Til de bekjendteste hører Romanée Conti, Clos Vougeot,
Chambertin, Nuits, Volnay (røde), Montrachet, Meursault,
Chablis (hvide). Øvre Burgund leverer den fineste vin,
men Nedre Burgund har større udbytte. Hovedpladsen
for B. er Beaune.
Burgundiske kanal (Canal de Bourgogne), forbinder
Seine og Rhone. Den begynder ved Laroche ved Seines
bielv Yonne (77 m. o. h.), overskrider Côte-d’Or ved en
3 1/3 km. lang tunnel og næsten 200 sluser (høieste punkt
378 m.) og naar ved St. Jean de Losne Rhones bielv
Saône (178 m. o. h.). Længden er 242 km. Den blev
paabegyndt 1775 og fuldført 1832.
Burgundiske kreds, en af de ti kredse, hvori
Maximilian I delte Tyskland 1512. Den omfattede
frigrevskabet Burgund og Nederlandene og indtog en særstilling
i riget. 1555 tilfaldt B. k. de spanske Habsburgere,
1579 løsrev de nordlige provinser sig, Ludvig XIV
erobrede 1674 Burgund, der blev afstaaet ved freden i
Nimwegen 1679; resten tilfaldt senere Østerrige, der
1801 maatte afstaa det til Frankrige; de sydlige
Nederlande forenedes paa Wienerkongressen med de nordlige,
men løsrev sig 1830 (se Belgiens historie).
Burgundiske lovbøger er en af kong Gundobad
(ca. 500 e. Kr.) paa grundlag af burgundiske og romerske
retskilder udarbeidet lovsamling for Burgund (lex
Burgundionum el. lex Gundobada). En særlov udgav kong
Gundobad for de romere, som boede i Burgund (lex
romana Burgundionum).
Burhanpur, se Berhampur.
Burial sebili, tunesisk sølvmynt = 62.6 fr. centimes
(45.1 øre).
Burian von Rajecz [rajets], Stefan (1851—),
øster.-ung. diplomat, 1886—95 generalkonsul i Sofia, 1896—97
gesandt i Stuttgart, 1897—1903 gesandt i Athen,
udnævntes 1903 til rigsfinansminister i Østerrig-Ungarn,
sendtes 1905 af Frans Josef til Budapest for at mægle
i striden mellem kongen og parlamentet uden dog at
opnaa noget resultat.
Buridan [byridã’], Jean, fr. filosof i det 14 aarh.,
var tilhænger af nominalismen og er især kjendt for
sin behandling af spørsmaalet om viljens frihed: jeget
er frit, men viljen afhængig af forestillinger. Hans navn
er (uvist af hvem) blevet knyttet til eksemplet om æslet,
der, stillet midt imellem to knipper hø, maatte sulte
ihjel (hvis determinismen var gyldig), fordi der ingen
aarsag var til at foretrække det ene knippe for det andet.
Buris, af en sidegren af den danske kongeæt, var en
af kong Valdemars mænd, der ydede ham store tjenester,
særlig ved i 1157 at bevæge den sjællandske flaade til at
falde fra Svend Grade. Han blev da ogsaa rigt belønnet
af Valdemar, hvem han 1162 ledsagede paa reisen til
kirkemødet i Dole ved Besançon. Men 1165 var B. uvillig
til at hylde den lille prins Knut som kongens efterfølger
og lod sig først bevæge dertil, da han havde faaet et meget
stort len i Jylland; to aar senere indlod han sig i
forræderske forbindelser med Erling Skakke i Norge og
blev fra da af holdt i fangenskab paa Søborg. 1163
havde han stiftet Tvis kloster.
Burislav, se Boleslav.
Burjæter (rus. bratskije), mongolsk folk i det sydlige
Irkutsk og Transbaikalien indtil den kinesiske grænse,
omkring Baikalsjøens sydlige halvdel. B. er fortrinsvis
nomader, der flytter fra sted til sted med sine jurter
(filttelte) og store hjorder af heste og hornkvæg. Under
russisk paavirkning har jordbrug i nogen grad vundet
indpas; jagt og fiske yder ligeledes, omend nu
sparsommere end i tidligere tid, bidrag til det huslige
livs økonomi. Deres smedearbeider i jern og sølv,
deres vævede stoffe og lædervarer spredes over
store dele af Sibirien. B, var schamanistiske
naturdyrkere som sine nordlige og vestlige naboer
indtil slutten af det 17 aarh., da buddhismen, for
endel ogsaa græsk katolicisme, trængte ind; men
den gamle overtro lever endnu ved siden af den
nye religion.
 |
| Burjæt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
